• Indhold

Punktum, punktum komma streg...

- alderssvarende design til børn

Af Julie Flansmose, multimediedesigner, udvikler og lærer
14/04 2004

Børn er mere visuelt orienterede end voksne, og de tiltrækkes af forskellige virkemidler afhængig af deres alder. Det stiller specielle krav, når vi designer fx figurer i multimedier til børn.

Indhold

Børn er bevidste om deres alder
Retningslinjer for design til børn
DR designer til veldefinerede målgrupper
Farvevalg, der matcher børnenes verdensbillede
Styr farveladen!
Brug af figurer
Runde figurer med rare øjne til de mindre børn
Cool og humoristisk design til større børn
De pæne piger!
Trendy figurer med kort levetid
Test din streg
Noter, links og litteratur

Artikler

Brug af grafiske virkemidler er en vigtig ingrediens i multimedier til børn, der er langt mere visuelt funderede end de fleste voksne. Men det er vigtigt, at grafikken er målrettet lige præcis den aldersgruppe, vi henvender os til.
Der er rundt omkring på nettet mange gode eksempler på grafik, der rammer målgruppen rigtigt, men der er ligeså mange dårlige eksempler, som i deres brug af grafik skyder enten langt over eller langt under målet… Og nogen, som skyder i alle retninger, og derfor ikke rammer noget som helst!

Børn er bevidste om deres alder

Børn er bevidste om deres egen alder og skelner skarpt mellem det, der passer til dem selv, og det der er henvendt til andre aldersgrupper.

De er meget opmærksomme på stil og tone, og det værste, man kan gøre er at være for over-pædagogisk og tale ned til dem, hvilket tydeligt fremgår af denne udtalelse fra en 6-årig dreng:
”Det her website er for babyer, måske fire eller femårige. Det kan man se, fordi der er tegnefilm og tog.”

(Fra artiklen ”Usability of websites for children”)

Artikler af

Julie Flansmose
(11/07 2007)

Retningslinjer for design til børn

Der er selvfølgelig delte meninger om, hvornår noget grafik er godt eller dårligt, og børn har – præcis som vi voksne - forskellige præferencer.
Der er mange faktorer, der spiller ind på, om noget taler til vores øje og hjerte eller ej, men vi kan alligevel godt opstille nogle retningslinjer for en aldersrettet grafik:

Grafik til små børn (ca. 3-8 år: førskole– og de mindste indskolingsbørn)	Grafik til større børn (ca.7-12 år: de ældste indskolingsbørn og større skolebørn)
“Børnepaletten”	Afstand fra det ”barnlige”
Det runde og det buttede	Det rå og cool
Det søde og det smukke	Det skæve, sjove og det ”grimme”
Harmoni	Dynamik
Det pæne	Det forbudte
Minimale kønsforskelle	Voksende kønsforskelle
Kan ”overleve” i mange år	Følsom over for modetrends

Part 2

Nyhedsbrev

DR designer til veldefinerede målgrupper

DR har differentieret deres websteder til børn i en afdeling for ”de små” og en for ”de store”: Oline og Zoom. Jeg mener, at netop disse sider virker efter hensigten og vil derfor inddrage dem som gode eksempler.

Skærmbillede fra www.dr.dk/oline Skærmbillede fra www.dr.dk/zoom

Farvevalg, der matcher børnenes verdensbillede

Børns egen farvebrug afspejles ofte i farvevalget, når vi voksne designer til børn.

Der findes mange teorier om børns eget billedarbejde. Her beskrives en udvikling fra tilfældig farvebrug hos de mindste børn over de såkaldte skemafarver til en mere realistisk farvebrug hos de større børn (bl.a. Lowenfeld).
Skemafarver er en generaliseret farvebrug, hvor hver ting har sin bestemte farve: Trækronen er grøn, stammen er brun, himlen blå etc. Selve farven er altså med til at definere genstanden. Som barnet bliver ældre – og hvis det vel at mærke arbejder med sit billedsprog – bliver disse skemafarver mere nuancerede, og farvebrugen mere naturalistisk.
Når vi som designere ”efterligner” barnets egen farvebrug, taler vi deres sprog. Vi bruger gerne skemafarverne, når målgruppen er de mindre børn, og der er nærmest opstået en ”børnepalet” bestående af de klare primære og sekundære farver: Rød, gul, blå, grøn, orange og lilla. Når vi designer til de ældre børn, tager vi derimod ofte afstand fra denne børnepalet – netop for at det ikke skal virke barnligt, og dermed skræmme de ældre børne-brugere væk!
Ser vi på DR’s 2 sider, så lægger Olines farveholdning sig klart op ad ”børnepaletten”. Zoom derimod bruger den grå baggrundsfarve til at tage afstand fra den barnlige palet, samtidig med, at primærfarverne har fået et tvist i retning af nogle mere moderne neon-farver. Hvor Olines side virker rar og harmonisk, er der mere dynamik og fart over Zoom’s ”pang-farver”!

Styr farveladen!

Almindelige teorier om farver og farve-psykologi træder ikke ud af kraft, blot fordi du designer til børn.

Det er ikke nok blot at bruge børnepaletten! Der er stadig noget, der hedder æstetik, og selv børns øjne kan blive trætte af at se på for mange og for klare farver!
Et eksempel på ukritisk brug af børnepaletten er efter min mening nogle af Kellogs’ (engelske) børnesider, hvor farverne er sat sammen i et bragende kontrast-orgie!

Brug af figurer

De fleste websteder til børn har en eller flere figurer som hovedpersoner. Disse figurer bliver personificeringen af sitet og hovedformidler af budskabet, og udformningen af disse figurer er derfor altafgørende for graden af appel.

Runde figurer med rare øjne til de mindre børn

Mindre børn bliver gerne tiltrukket af det søde, pæne og harmoniske.

Ser vi på de figurer, der henvender sig til de mindre børn, vil de som oftest være præget af bløde kurver og store, rare øjne! Det sidste er et visuelt ”trick” til at skabe sympati: Hvor onde mennesker altid fremstilles med små, sammenknebne øjne, bliver rare, uskyldige mennesker (og figurer) fremstillet med store, blanke øjne! Det siges, at grunden til, at vi synes, dyre- og menneskebørn er søde, er de store hoveder, de store, runde øjne og i det hele taget de buttede former.
De fleste Disney-figurer er et godt eksempel på dette ”trick” (Lady fra Lady & Vagabonden, Simba fra Løvernes konge, Bambi etc).
Skærmbillede fra www.dr.dk/oline DR’s figur Oline er ingen undtagelse. Den har store, runde øjne, der venligt blin-ker til brugeren og opfordrer til at ”komme indenfor”. Den er gul, rund, varm og sød! Ligesom farverne er skematiske, bliver figurerne det næsten også: De er bygget op, så beskueren ikke er i tvivl – her er de gode & de onde klart veldefinerede.
Linieforløbet i Olines interface er i det hele taget domineret af de runde former og bløde kurver: Interfacet forestiller et landskab, med store, runde bakker forneden, og Oline der svæver med balloner, der indeholder menupunkterne, i hån-den. Ballonerne holdes sammen af snore, der ligeledes slynger sig i bløde buer.

Bruger vi en streg af den type, vil det automatisk komme til at virke ”barnligt” – det betyder ikke nødvendigvis, at større børn (og voksne) ikke vil kunne lide denne type grafik, men det kan have den effekt, at de føler, der bliver talt ned til dem, og de vil derfor gå i en stor bue udenom det. Og så er det lige meget, hvad der ellers findes af indhold på siden, for det får ikke en chance!
”Det er nok for de små fra 5 – og op til 13 år. Så bliver siden nok lidt for barnlig”.
”Hvorfor?”
”Det er den alder, hvor man synes, at alting er barnligt.”
(Dreng 9 år. Fra rapporten: Brugervenlighed på Dotbot.dk )

Cool og humoristisk design til større børn

Hvor de mindre børn er i gang med at begribe verden, er de større børn i gang med at udfordre den. Dette kan overføres til grafikken, hvor de mindre børn tiltrækkes af noget, der understøttes af deres skemaer, mens de ældre børn tiltrækkes af noget, der udfordrer og bryder med konventioner.

De større børn forstår ironi og tiltrækkes af noget, der er dynamisk, cool og gerne humoristisk.
Ser vi på linjerne og formerne på Zooms side, præsenterer de ikke en eneste blød kurve eller buttet form! Alt er forholdsvis kantet og kringlet, og inspirationen er hentet fra graffiti og gamle computerspil, og siden fremstår dermed rå og cool. Som farvepaletten tager afstand til det ”barnlige”, gør linjer og former i sig selv det også.
På Zoom’s side ligger f.eks. ”Terkel-spillet”, der er et glimrende eksempel på brugen af humor og ironi: Figurerne her er, hvad jeg vil kalde ”grimme”, da de spiller på elementer, der traditionelt opfattes som ”uskønne”. Det er elementer som Terkels gule tænder med togskinnebøjle og Fede Dorrits svulmende mave!

Figurerne er dermed ikke gjort ”pæne” og harmoniske, men spiller i stedet på at overdrive disse ”grimme” elementer, hvilket gør dem sjove. Det harmoniske er ikke sjovt – det er det grimme derimod! Fordi det bryder en norm, bliver det sjovt. Især for de lidt ældre børn, der selv eksperimenterer med at bryde normer.

Det handler om at overdrive det, der er frækt og forbudt.

Mindre børn vil som oftest ikke opfatte den ironi, der ligger gemt i det ”grimme”. Det vil provokere deres verdensopfattelse, og du kan derfor opleve, at de vil tage afstand fra det.
Børnebibliotek på nettet, Dotbot.dk, har defineret deres målgruppe til at være børn fra 3 - 4 år til 14 år, hvilket er noget af et spænd!
Alle menupunkter på siden er repræsenteret af en figur: ”Kloge Åge” (webguide med de bedste links), ”Kranieknuseren” (quizzer og puslespil) etc. Området for de mindste børn er repræsenteret af ”Klatremusen Kitty”, som er den eneste figur, der er en sød, lille mus. Alle andre figurer er mennesker, der i udformning spiller mere eller mindre på ”det uskønne”.
I testrapporten er ingen af børnene i tvivl om, at denne figur henvender sig til de mindste børn:
”Klatremusen er nok for de 3-4-årige, resten op til 9 år…”

(Pige 13 år)

De pæne piger!

Pigerne bevarer i længere tid end drengene et ønske om harmoni og pænhed og provokeres derfor af ”det grimme”, som de mindre børn.

”Mange piger har særdeles klare værdisæt, og generelt kan det siges, at deres verden stadig er inddelt i "godt" og "ondt". De undviger gerne det onde, og de værner om deres egen verden, som gerne må være så idyllisk som mulig.”
Disse udsagn stammer fra Jørn Martin Steenhold’s bog ”De små zild”, som beskriver 7-12 årige pigers værdier. Bogen beskriver pigernes verdensbillede som et meget lyserødt, uproblematisk og uspoleret billede. Pigerne ved ganske vist, at den ideelle verden, de beskriver, sandsynligvis ikke findes - men de kender den fra film og drømme.
Dette verdensbillede afspejles i pigers egne billeder, og derfor også i grafik målrettet denne gruppe.
I test-rapporten fra Dotbot ses dette tydeligt, i og med at alle drengene kommenterer figurerne som:
”Sjove og/eller flotte”, mens Amalie på 13 betegner dem som: ”Fjollede og useriøse, underlige og decideret ulækre…!” Oveni har testlederen i parentes bemærket, at: ”Amalie viser i det hele taget alle tegn på ubehag, når hun ser Dotbot siden. Hun væmmes som kun en 13-årig pige kan …”

(Fra rapporten: Brugervenlighed på Dotbot.dk)

Trendy figurer med kort levetid

Hvor Disney-figurerne – og mange andre figurer til de mindre børn – kan overleve årti efter årti uden at miste deres appel, er figurer til de større børn langt mere ”mode-følsomme”.

De fleste tegnede figurer til de større børn bliver klædt i tidens mode, taler tidens sprog og dyrker tidens trends.
Skærmbillede fra www.dr.dk/zoom/barracuda Det ”cool & smarte” i Zooms univers er i høj grad repræsenteret i Barracuda. Her er figurerne ikke gjort specielt søde eller imødekommende, men er derimod rå og individualistiske.
De er moderigtige i deres tidstypiske urbant inspirerede look, og minder om de personer, børnene oplever på f.eks. MTV.
Moden følges ikke kun i påklædning og i interesser – man kan også tale om en mode inden for stilen/stregen: For tiden ser vi f.eks. mange manga-inspirerede [2] figurer, en stil, der har vundet større og større indpas i den vestlige verden i løbet af sen-90’erne.

Test din streg

Når du skal teste dit produkt, tester du også på grafikken: Taler det til din målgruppe?
Du kan teste på et meget tidligt tidspunkt i din design-proces. Ved at præsentere din målgruppe for dine mere eller mindre færdige skitser, kan du teste deres reaktion.

Lad være med at spørge børn, om de kan lide grafikken. Appeller i stedet til deres fantasi! På denne måde får du et større indblik i, hvordan børnene opfatter din figur, og hvilke signaler, de synes, den udsender.

Hvis du f.eks. har en figur, du vil teste stregen af, kan du stille spørgsmål i retning af:

Hvad tror du, den hedder?
Hvordan tror du den er?
Hvor gammel tror du, den er?
Er den sød/ rar/ sjov/ barnlig/ dum/ ubegavet/ klog/ venlig….

Lad børnene tillægge figuren egenskaber eller lad dem kategorisere den:

Ville du være venner med den?
Minder den mest om din mor / lærer / søster / bror …
Hvad tror du, den kan li’ at lave?
Hvilken musik kan den li´?
Hvad ville være sjovt at lave med den?

Noter, links og litteratur

Noter

Dotbot.dk er ”Dit børnebibliotek på nettet”. Rapporten ”Brugervenlighed på Dotbot.dk” er en usability test af sitet. Se evaluering af Dotbot.dk: http://www.njl.dk/katapult/PR/evalueringer/rapport.pdf
Manga er japansk tegneseriekunst, med en unik stil og sit helt eget formsprog. Tegningerne er meget enkle og dramatiske, og figurerne kendes på deres store, strålende øjne, små fine næser og overdrevne munde! Som en del af en generel popularitetsbølge for japansk kultur i den vestlige verden er manga op gennem sen-90'erne blevet kendt og populært over hele verden.

Litteratur

Artiklen “Drømmesild” Af: Connie Mikkelsen, Børn & Unge nr. 44 / 2003