Brugertest for børn – forklaret for voksne!

Inden du overhovedet er gået i gang med at udvikle et site eller et andet multimedieprodukt, har du (forhåbentlig) sat dig ind i din målgruppe, og denne viden skal du også bruge, når du planlægger din brugertest. Alt afhængig af, hvilke kompetencer din målgruppe har, kan du vælge testform. Det nytter f.eks. ikke noget at lave en test, der er baseret på for meget abstrakt tænkning, hvis din test-person er 5 år gammel og temmelig konkret tænkende! [1].

Børn er forskellige, og de lærer og udvikler sig med lynets hast, og det er derfor svært at lave en brugbar segmentering af børn. Følgende kategorisering [2] er derfor meget grov og fungerer mest som et overblik

• Førskolebørn: 2-5 år
• Indskolingsbørn: 6-10 år
• Større skolebørn: 11-14 år

De fleste børn under 2½ år har ikke forståelsen for basale computerværktøjer som mus og keyboard, og er derfor ikke i stand til at interagere med teknologien. Børn over 14 år vil agere mere eller mindre som en voksen (med andre præferencer selvfølgelig), og din test kan derfor planlægges, som var det en voksen målgruppe.

Den viden du indsamler, kan vurderes og kategoriseres i forhold til børnenes kompetencer. Jeg har i mit arbejde sondret mellem:

• Motoriske kompetencer. Hvad er barnet i stand til at udføre af handlinger? Hvor finmotoriske krav stiller produktet?
• Sociale kompetencer og behov. Den sociale dimension spiller en væsentlig rolle for mange børn - også hvad angår brug af computer - men den spiller en anden rolle for det ældre barn end for et 3-4 års barn. I forhold til selve testen har det betydning for, om barnet normalt bruger computeren (og det produkt, du vil teste) i sociale sammenhænge eller alene. Førskolebørn vil ofte have svært ved at løse en opgave sammen omkring computeren, lidt afhængig af om det foregår i den institution, de går i eller ej, mens indskolingsbørn og større skolebørn ofte er vant til at deles om en computer og til at løse opgaver sammen.
• Abstrakt/konkret tænkende. De fleste børn under 8 år er ikke abstrakt tænkende. At tænkningen er konkret betyder, at barnets måde at erkende på afhænger af de konkrete handlinger med tingene, selvom det selvfølgelig kan bruge alle de tidligere erfaringer. Når den konkrete tænkning udvikles, bliver barnet i stand til at tænke logisk om abstrakte situationer.
• Sprogligt. Hvor langt er barnet i sin sproglige udvikling?
• Læsefærdigheder. De færreste førskolebørn er i stand til at læse, men selv langt op i skolealderen er der store forskelle på børns læsefærdigheder.
• Konkrete færdigheder af betydning for det enkelte produkt. F.eks. stadier i barnets tegneudvikling ved udvikling af et tegneprogram.

Disse overvejelser har betydning for udviklingen af dit produkt, men også for udformningen af testen. Har du ikke gjort dig din målgruppes kompetencer klart, risikerer du at teste noget helt andet end det, du ønskede at teste.

Mange børn har en tendens til at ville ”please” voksne, og det kan derfor være svært at få nogle børn til at sige, hvad de egentlig mener. Jeg oplevede eksempelvis i en testsituation, at en dreng (10 år) var kommet godt ind i det at ”tænke højt” [3]. Han bevægede sig rundt på en side og fortalte gladelig, hvad han oplevede og tænkte, indtil han kom til noget, han syntes var kedeligt. Her sagde han: ”Ja – det her ser godt nok kedeligt ud …” Så blev han pludselig bevidst om min tilstedeværelse og tilføjede: ”Men det er jo nok godt nok – det er jo nok noget, man kan lære noget af …” Som testleder kan jeg jo godt gennemskue, hvad der sker lige i situationen, men efterfølgende var det svært at vide, hvor meget han holdt for sig selv, for ikke igen at komme til at ”såre” mig ved at sige noget mindre pænt.

Det er klart en fordel, hvis testlederen ikke har været med til at udvikle produktet, men selvom dette er tilfældet, vil mange børn alligevel opfatte dig som afsenderen. Det bør dog fremgå som en væsentlig del af opstarten, at det ikke er tilfældet!

Som ved test på voksne er det vigtigt at lave en god opstart, hvor du forklarer, at det er systemet, der testes - ikke brugeren, og at der ikke er nogle rigtige og forkerte svar, og at barnet skal fortælle om både de positive og negative ting. Når du tester på børn, skal du blot forklare det en ekstra gang … og så lige en gang mere! Og selvom du mener, du har forklaret det grundigt, skal du altid have denne magtforskel i baghovedet!

Manipulation

Børn kan ofte finde på at spørge: ”Er det her, jeg skal klikke nu?” eller ”Det er nok her jeg finder … er det ikke?” Og der skal ikke megen brug af mimik eller små tilkendegivelser til fra testlederen, før denne har manipuleret barnet i en retning, han eller hun gerne så det bevæge sig i!

Det kræver derfor rigtig go’ gammeldags Fingerspitzengefühl at være testleder, når dine testpersoner er børn.

Koncentrationsevne

Det er begrænset, hvor lang tid de kan samle opmærksomheden om én ting, hvilket selvfølgelig vokser med alderen og skolevantheden.
Før- og indskolingsbørn har ofte travlt med at lege og er ikke bevidste om, at de er i en testsituation. Derfor bør testsituationen ikke afvige alt for meget fra den situation, produktet er tiltænkt at skulle fungere i.

Opgaverne bør være interessante, ellers keder barnet sig, og der går ikke lang tid, før barnet er tabt til en anden verden!

Testens tidsramme

Med førskolebørn som testpersoner kan selve testen evt. planlægges som en leg – ustruktureret leg kan de bruge timer på! Vær blot opmærksom på, at det kan være sværere at lave statistik og konklusioner på en sådan test, både pga. omfanget af indsamlede observationer, men også da det er sværere at konkludere på et ustruktureret forløb. Det kræver derfor mere fortolkning med dertil hørende fare for fejlfortolkninger!

Personligt foretrækker jeg testsituationer på 45 min. – 1 time, men tidsplanen må ikke være for stram. Der skal være plads til, at barnet kan blive fænget af noget. Der skal være tid til leg, og dermed bliver testen også på barnets præmisser og ikke blot streng styring fra en voksen - som de kender mere end rigeligt til de fleste steder i deres hverdag. Hermed vil du også opnå en større goodwill!

Jeg har oplevet at skulle teste en side, hvor der indgik nogle små spil, og du kan godt som testleder føle dig fristet til at sige: ”Ja, så HAR vi vist prøvet det – lad os nu komme videre i programmet!”, men ved at lægge hastværket lidt på hylden giver du barnet rum, og samtidig har du måske chancen for at opdage noget, du ikke selv havde forudset.

Som du spørger får du svar

Når man arbejder med et stille barn, kan det være en løsning at stille spørgsmål. Det vil fungere bedre end at bede barnet om at tænke højt: Jo mere testlederen opfordrer eller stiller spørgsmål, jo flere kommentarer fra barnet.

De kommentarer barnet selv kommer med, er ofte meget konkrete og drejer sig gerne om deres handlinger: "Så nu trykker jeg på denne knap …" De kan også kommentere oplevelser og opfattelser som: "Åh, det var det samme som …", "Det virker ikke …" eller "Når jeg gør det, vil der nok ske det …". Men det er svært at komme mere i dybden uden at stille opklarende spørgsmål af slagsen: ”Hvorfor valgte du …”
Dette skal selvfølgelig foregå i en balance mellem at spørge og afvente, da børnene på den ene side kan føle sig ledt i en bestemt retning af spørgsmålene, men på den anden side er grundlaget for testen, at vi får indblik i deres tanker. Husk blot at have risikoen for manipulation med i overvejelserne!

Den tavse voksne

Derfor er det vigtigt, at testlederen kommer med små tilkendegivelser og kommentarer, men der er selvfølgelig en hårfin balance mellem at gøre dette og så at bryde forstyrrende ind i barnets tanker og handlinger.
Men generelt kan siges, at jo mere testlederen opfordrer eller stiller spørgsmål, jo flere kommentarer vil barnet komme med.

For at imødekomme problemet med at barnet er bange for at sige de negative ting om produktet, kan du desuden tage tråden op, hvis de kommer med tiltag til at sige noget ”mindre pænt”. Du skal ikke ”putte ord i munden på dem”, men blot vise en accept af, hvad de har sagt, og det kan du gøre ved små kommentarer som: ”Ja, det kan jeg godt se…” eller ”Det forstår jeg godt…” Du skal passe på med ordlyden: ”Det er rigtigt!”, da du hermed definerer, at der ER rigtige svar, og barnet vil måske så begynde at søge efter et rigtigt svar igen for at få ”lærerens” dom: ”Rigtigt!”

Det er desuden gerne i gruppen, du nemmest får et barn i tale. Du skal dog være opmærksom på de gruppedynamikker, som altid spiller ind, når flere børn er samlet, og som derfor også gør sig gældende i testsituationen.

Der er de frembrusende børn, som ofte er opinionsdannere, og så er der dem, der gemmer sig i gruppen og aldrig rigtig kommer til orde. En gruppe kan derfor nemt komme til at fremstå som enige, uden dog at være det.

Du skal huske på, at forholdet til vennen/veninden er vigtigere for det enkelte barn end at sige sin mening til en testleder, og et usikkert barn med en divergerende mening vil derfor hellere holde sin mund end rage uklar med kammeraterne! Børn er meget påvirkelige – både i forhold til testlederen og i forhold til hinanden.

Dermed er risikoen for, at den ene er nervøs for at sige sin mening i forhold til den anden mindsket, og børnene vil desuden sandsynligvis være vant til at sidde foran en computer sammen, enten for at spille eller for at løse opgaver i skolen.

Ved at tage ud på en skole og gennemføre testen dér har du desuden opnået trygge rammer for din test. Børnene er i vante omgivelser, og det er dermed kun testen, der er uvant, ikke omgivelserne. Her er de på hjemmebane!

Afhængig af hvad du skal teste, bør du dog være opmærksom på, om du evt. skal have fat i flere klasser fra forskellige skoler for at få et generelt billede. Skal du f.eks. teste tekst og sprog i et produkt og får fat i en klasse, der har beskæftiget sig meget med læseindlæring, kan det give et skævt billede på landsplan.

Derudover skal du være opmærksom på, at de fleste skoler har meget forældet it-udstyr. Det kan jo i sig selv være fint nok, hvis dit produkt er tænkt til at skulle kunne bruges i folkeskolen – så bliver det testet i samme omgang, men ellers kan du overveje, om du selv skal medbringe eget udstyr.

En sidste ting, du skal være opmærksom på, er information til skolens lærere og evt. forældre. Jeg har kun oplevet, at både børn og lærere syntes, det var sjovt at deltage i sådanne test, men især hvis dit produkt har kommercielt indhold, skal du være forsigtig!

Disse kan inddeles i 4 kategorier:

• Fejl i planlægningen. Testen er ikke planlagt godt nok: Der blev ikke stillet de rigtige spørgsmål, som kunne afsløre eventuelle fejl og mangler, eller du havde fejlvurderet din målgruppes evner.
  
  Gode råd til planlægningen:
  • Analysér din målgruppe grundigt (Få evt. eksperthjælp)
  • Analysér dit produkt. Vær afklaret omkring, hvad du vil teste.
• Fejl i opstart. Børnene er ikke helt med på spillereglerne. De kan f.eks. lege: ”Gæt hvad læreren tænker” – en leg ofte praktiseret i skolen - og søge at gætte sig til, hvad du som testleder helst vil høre! Det er vigtigt at forklare dem grundigt, at de også må/skal sige de mindre pæne ting, da det ligger så indgroet i nogle at prøve at ”please” de voksne!
  
  Gode råd til opstart:
  • Start med at sige, at det er barnet/børnene, der er eksperterne, at du spørger dem om hjælp.
  • Forklar nøje testens spilleregler
  • Forklar nøje, at det ikke er dig, der har udviklet produktet
  • Giv dem en fornemmelse af din tidsplan uden at sætte tidspunkter på. De skal blot have en fornemmelse af, om de skal sidde der hele dagen eller i 5 minutter!
• Fejl i udførelsen. Har du f.eks. været neutral nok i testsituationen, eller har du bevidst eller ubevidst forsøgt at manipulere børnene til at sige, hvad du gerne vil høre? Har du stillet de rigtige opklarende spørgsmål?
  
  Gode råd til udførelsen:
  • Vær 2 om at gennemføre testen: En testleder og en observator. Registrér så meget som muligt – fra konkrete kommentarer til kropssprog – både fra barnet, men om muligt også fra testleder. Det optimale er at filme hele seancen, så alt bliver registreret, men en test kan også sagtens gennemføres med et brugbart resultat, hvis du blot har en flittig og grundig observator. Jeg mener ikke, det er en god idé at være flere voksne til stede under testen, da det kan virke overvældende for et barn med alle de voksne, der sidder tavse i baggrunden og observerer.
  • Vær meget bevidst om dine kommentarer og dit kropssprog! (Dette er nemmere sagt end gjort).
  • Hav tålmodighed og lad være med at skynde på barnet.
  • Der er forskel på børn. Læg allerede i opstarten mærke til, om det er et stille eller et mere frembrusende barn, du har med at gøre og tilpas dine spørgsmål herefter.
• Fejl i fortolkningen. Eksempelvis kan tænke-højt-testen give et meget ucensureret resultat, bl.a. på grund af, at brugerne fortæller deres tanker, som de umiddelbart opstår. Det er testlederens opgave at gennemskue, hvad brugerne mente og ikke kun hvad de sagde, hvilket selvfølgelig skaber risiko for, at testlederen tolker for meget på brugernes udsagn, eller lægger fokus et bestemt sted.

Noter

1. Dette bygger på en amerikansk undersøgelse om hvad børn kan og ikke kan i 6-8 års alderen i forhold til usability test. Jeg mener dog ikke, den kan overføres direkte til danske børn, da børns evner er afhængig af opdragelsen i institutioner og skole, men resultaterne kan bruges vejledende. Se også [5].
2. Denne segmentering stammer fra “Guidelines for Usability Testing with Children” (se [6])
3. Det grundlæggende princip i en tænke-højt-test er, at brugeren tænker højt, mens han/hun navigerer rundt på det site, der skal testes, og udfører en række opgaver stillet af testlederen. Testlederen iagttager og noterer brugerens handlinger og kommentarer. (Se [10] og [11] for nærmere uddybning af tænke-højt-testen)
4. Gælder generelt ikke for førskolebørn.

Links

5. Den amerikanske undersøgelse af 6-8-åriges evner i.f.t. usability tests (eng.):
   http://www.ipo.tue.nl/homepages/mbekker/ What%20you%20should%20know%20about%20children.doc
6. “Guidelines for Usability Testing with Children” (eng.)
   http://www.microsoft.com/usability/UEPostings/p9-hanna.pdf
   Pdf-fil omhandlende meget brugbare og konkrete retningslinjer for usability test med børn.
7. "The Role of Usability Research in Designing Children’s Computer Products” (eng.)
   http://research.microsoft.com/users/marycz/druin98.htm
   Retningslinjer for design og test på børn”
8. “How can I make my site more accessible to children?” (eng.)
   http://psychology.wichita.edu/optimalweb/children.htm
9. Jakob Nielsen's Alertbox, April 14, 2002: Kids' Corner: Website Usability for Children:
   http://www.useit.com/alertbox/20020414.html (eng.)
10. Gør det selv – usabilily-test af Julia Gardner og Jens Madsen, UNI-C
11. Testledelse - tip til styring af "tænke-højt"-forsøg af Julia Gardner, UNI-C
12. Praktiske skridt til et børnevenligt webdesign af Thomas Pedersen, Tihii Media
13. Børns forskellige brug af computeren af Kristine Andersen, forskningsassistent på projektet Børns brug af digitale medier - i et fremtidsperspektiv.
14. Børn som designere af Mads Pedersen, Doubleloop
15. Julie Flansmoses eget website: www.flansmose.dk