Tag mobilen med i undervisningen

Traditionelt har it-understøttet undervisning fundet sted foran skærm og tastatur i særligt indrettede edb-lokaler eller i klasselokalet. Sådan er det ikke længere. Udviklingen af mobiltelefoner med større computerkraft gør det muligt at sende eleverne på opdagelse i virkeligheden med computere på lommen. Med standard mobiltelefoner med integrerede e-mail, MMS [3] og Bluetooth [4] teknologi kan eleverne rapportere tilbage til klasseværelset fra begivenheder eller attraktioner ude i byen. Det være sig i lyd, billeder eller sågar i små videosekvenser. Hjemme i skolen kan eleverne i ro og mag redigere og rekonstruere oplevelserne fra virkeligheden på pc – eller med pen og papir.

Et eksempel på en pædagogisk tilgang til læring er det projektorienterede arbejde. Her har it-understøttelsen traditionelt været knyttet til informationssøgning på nettet. Det har - lidt firkantet betragtet - placeret eleverne passivt foran skærm og tastatur og endvidere betydet, at elevernes projektmateriale primært bygger på andres opsøgende arbejde. Med henblik på at gøre eleverne mere producerende og virkelighedsorienterede i projektarbejdet, kan en anden it-understøttelse være motiverende: Nye mobiltelefoner med indbygget kamera, diktafon og e-mail gør det muligt at sende børnene ud i virkeligheden og dermed sætte dem i stand til at producere deres eget materiale ud fra egne oplevelser. Materialet kan bearbejdes i ro og mag hjemme i klassen under supervision af læreren.

Ud fra devisen ’det behøver ikke være så svært’ iværksatte jeg sammen med en kollega fra Datalogisk Institut et eksperiment med skoleklasser fra det østjyske. Ved hjælp af mobiltelefoner, som allerede var tilgængelige på markedet, eksperimenterede klassens elever og lærere med mobilunderstøttet undervisning. Nok havde vi garderet os med teknisk materiel og it-kyndige hjælpere til eksperimentet, men undervisningsforløbet kunne for så vidt sagtens have været gennemført af lærerpersonale og elever alene.

Klassen brugte 5 stk. Nokia 7650 mobiltelefoner, en dataprojekter og en bærbar pc, der umiddelbart kunne kobles på skolens net.

Selve undervisningsseancen, kaldet NetWorking.News [5] er et tre timers undervisningsforløb, hvor elever ved hjælp af mobilteknologi fremstiller en internet-avis med nyheder fra lokalområdet. Eleverne står selv for det redaktionelle arbejde i en redaktionsgruppe og for indsamling af data fra felten under supervision af en lærer.

Redaktionsgruppen med base i klasselokalet (bestående af 3-5 elever) disponerer over 2-5 reporterteams (bestående af 3-5 elever) med base i felten. Seancen går ud på, at redaktionen trin for trin udarbejder en e-avis ud fra de data og historier, som de udsendte journalistgrupper sender hjem på redaktionen. Hver reportergruppe har en mobiltelefon til disposition, som anvendes til kommunikationen med redaktionsgruppen hjemme i klasselokalet. Reportergrupperne kan naturligvis også kommunikere indbyrdes. Derudover kan reporterne tage billeder, videosekvenser og optage lyd med telefonen. Disse data kan overføres til andre grupper via e-mail, MMS eller Bluetooth.

Reportergrupperne er redaktionens journalister i felten. De har fra sessionens start fået et emne for dagens arbejde og forsøger på bedste vis at løse opgaven ved at lave interviews, tage billeder og finde informationer i felten. Journalisterne koordinerer løbende nye arbejdsopgaver med redaktionsgruppen og andre journalistgrupper. Journalisterne indsamler og dokumenterer deres arbejde på en Nokia 7650.

Ude i felten tager Peter, Søren og Jens billeder som straks sendes hjem til redaktionen.

Redaktionsgruppen modtager løbende data fra reporterne i felten. Disse data bearbejdes på computere i klasselokalet og uploades til en NetWorking.News hjemmeside.

Susanne er medarbejder i redaktionen. Hun modtager data fra journalisterne i felten og redigerer online avisen, som under tilblivelsen kan ses på storskærmen.

Redaktionen kan hele tiden orientere sig om hjemmesidens tilblivelse ved at forbinde computeren til en dataprojektor og derved sende datasignalet op på en storskærm.

I samtale mellem redaktionsgruppens medlemmer tager gruppen løbende stilling til de enkelte historiers udvikling. Mangler der et billede, eller skal en vinkel i en given historie underbygges, har redaktionen mulighed for at rykke rundt med reportergrupperne ude i felten. Kommunikationen foregår via e-mail, SMS eller telefoni.

Den færdige avis står som et monument over klassens samlede arbejde. Opfølgning og evaluering af sessionen kan ske på baggrund af en samtale om det færdige arbejde - herunder en diskussion af oplevelser ude i felten.

Den færdige avis giver en god mulighed for at diskutere elevernes resultater og arbejdsproces med forældre og andre interesserede.

Da klassens arbejde med avisen er tilgængeligt på nettet, kan avisens indhold og arbejdsprocessen også opleves af forældre og andre interesserede.

I en samtale med deltagere i NetWorking.News kunne såvel lærere som forskere udkrystallisere en række læringsaspekter, som NetWorking.News potentielt indeholder. Forskerne iagttog, at eleverne anvender deres evne til:

• at opbygge og strukturere nyheder i digitale medier
• at afprøve spørgeteknik og anvende digitalt kamera/video
• at søge nyheder og bruge netværk af foreninger, interesseorganisationer etc.
• at agere som en samlet enhed med forskellige kompetencer og roller
• at bevæge sig i byrummet
• at koordinere arbejdsopgaver
• at identificere og formidle spændende historier
• at anvende teknologi som fundament for projektarbejde
• at arbejde proces- og projektorienteret

Med opblomstringen af ”it i alting” synes også undervisningsområdet på en lang række felter at måtte sætte sejl og ændre kurs.

97% af alle mikroprocessorer [6], som i dag produceres på verdensplan, sidder ikke i traditionelle computere. Processorerne anvendes derimod i ting, som ikke ved første øjekast forbindes med computerkraft.

Bilen er en af de store aftagere af computerteknologi, men også hjemmets mange elektriske apparater oplever i disse tider en markant it-integration: Den automatiske støvsuger, videomaskinen, som selv optager programmer efter dine præferencer, og vaskemaskinen, der selv kender det optimale program til vask af ungernes fodboldtøj, er alle eksempler herpå.

Hidtil er it-penetrationen blevet angivet i antal elever pr. computer på skolerne.

Når computeren skifter klædning, fra den grå kasse med tilhørende skærm, tastatur og mus til ’it i alting’, giver det ikke længere mening at tale om antal elever pr. computer.

For hvilke it-apparater skal så tælles med? Mikrobølgeovnen i skolekøkkenet? Elevernes egne mobiltelefoner? Eller hvad med digitalkameraet i det pædagogiske værksted?

Spørgsmålene er for så vidt uinteressante. Langt mere interessant er og bliver det pædagogiske fundament for it-anvendelsen. Har skolerne udtænkt en overordnet it-strategi, og hvordan vælger den enkelte lærer at anvende it i undervisningen?

Med opblomstringen af ’it i alting’ skal nye dimensioner tilføjes it-strategien. Det er ikke længere nok at overveje en strategisk placering af traditionel hardware på skolens område. I dag bør en it-strategi også indeholde kriterier for, hvilken hardware, der bedst muligt understøtter de lærings- og undervisningstiltag, som skolen vægter. it-satsningen skal med andre ord understøtte de pædagogiske og didaktiske visioner for læring og undervisning. it-understøttelsen er billedligt talt at vælge den rette påklædning i forhold til vind og vejr.

Hvor pc’en har styrken til at understøtte tekstskrivning, statisk informationssøgning og billedredigering, er de nye mobiletelefoner mere velegnede til at understøtte elevernes opsøgende projektarbejde uden for skolen.

1. www.networkingkids.dk
   Forskningsprojektet NetWorking.kids’ hjemmeside, med adgang til tidligere udarbejdede e-aviser, forskningsmateriale og links til videoklip.
   
2. www.interactivespaces.net
   Et forskningsprojekt omhandlende fremtidens interaktive skole, iskole. Heri medtænkes muligheden for at anvende mobiltelefoner til understøttelse af arbejde ude i felten.
   
3. MMS (Multimedia Messaging Service) er ifølge Nokias hjemmeside en beskedtjeneste til det mobile miljø, der minder meget om SMS (Short Message Service), eller tekstbeskeder. Den giver en automatisk, omgående levering af personlige multimediebeskeder mellem telefoner eller mellem telefon og computer. Med MMS kan man sende små videoklip, billeder, annotationer og tekst.
   Om MMS: http://www.nokia.dk/phones/technologies/mmswhatis.php
   
4. Bluetooth er ifølge Nokias hjemmeside en global de facto-standard for trådløs tilslutning. Bluetooth er baseret på en standardradioforbindelse med kort rækkevidde og frigør således ledninger, som normalt fastbinder digitale enheder. Når to enheder, der er udstyret med Bluetooth, befinder sig inden for 10 meters indbyrdes afstand, kan disse forbindes med hinanden. Da Bluethooth benytter en radiobaseret forbindelse, kræves der - for at kommunikere - ikke en direkte, fri luftlinje mellem enhederne. Bluetooth er derfor ideel til overførsel af billeder, videoklip, annotationer, etc. mellem to vilkårlige enheder.
   Om Bluetooth: http://www.nokia.dk/phones/technologies/whatisbluetooth.php
   
5. NetWorking.News er et 12 måneders forskningsprojekt, der har til hensigt at udforske ny it-understøttet undervisning og læring gennem samarbejde mellem forskere, lærere og elever. I en opstartsfase på 3 måneder observerede forskerne eleverne arbejde på 7. klassetrin. Her var særligt elevernes evne til at begå sig i netværk blandt kammerater, lærere, i familien, i chatrooms, etc. iøjnefaldende. Forskningsprojektet ønskede at udnytte netværkskompetence proaktivt i undervisningsregi. Undervisningsseancen bygger derfor primært på elevernes evne til at kommunikere og navigere i eksisterende og nye netværk af mennesker. Elevernes resultat, i form af den færdige avis, afhænger primært af elevernes evne til at ’networke’.
   Om Networking.News: www.networkingkids.dk
   
6. I 1999 blev der på verdensplan produceret 150 mio. mikroprocessorer til anvendelse i traditionelle computere. I samme år blev der fremstillet 5000 mio. processorer til anvendelse i barbermaskiner, vaskemaskiner, biler, etc.
   Om Pervasive computing: (Kilde: http://www.katrinebjerg.net/download/magasin0403/magasinDK_pervasive.pdf)