Praktiske erfaringer med en e-læringsplatform

Til nogle læringsformål er det hensigtsmæssigt at bruge bøger. Til andre er det hensigtsmæssigt at bruge håndskrevne ark, videooptagelser, fiskenet eller xylofoner. Og til atter andre læringsformål er det hensigtsmæssigt at benytte elektronisk fildeling (dokumentdeling), internetbaserede diskussionsfora eller elektroniske test – gerne i kombination med nogle af de gammelkendte læringsværktøjer, der er til rådighed.
Elektroniske læringsværktøjer kan derfor - ligesom kuglepenne, papir og tavlekridt - ses som værktøjer, der naturligt tages i anvendelse, når det er det mest hensigtsmæssige. Man skal nok ikke tro, at brugen af elektroniske læringsværktøjer i sig selv er noget, der vender helt op og ned på dette at undervise og lære. Men brugt med omtanke kan de elektroniske læringsværktøjer tilbyde nye muligheder for underviseren og den lærende, eller de kan ’mediere’ gamle muligheder på en ny måde.
Omvendt vil det naturligvis ofte give et uheldigt resultat, hvis de nye værktøjer bruges på en mere ’lemfældig’ måde. Altså: Der er et stort pædagogisk potentiale i at bruge elektroniske læringsværktøjer, som fx kan være værktøjer til netbaseret kommunikation og fildeling. Men som med så meget andet kræver det lidt omtanke at udnytte potentialet optimalt.

Vores erfaring på dette område er imidlertid, at det ikke er her, der er de store hindringer. Groft sagt er det sådan (og sådan bør det også være!), at hvis man kan bruge almindelige kontorprogrammer (som fx Microsoft Office el. lign.) og også føler sig hjemme i almindelig brug af internettet, så kan man også bruge i hvert fald en e-læringsplatform som Blackboard.
’Begyndervanskelighederne’ ligger snarere i at se, hvor de forskellige, konkrete e-læringsværktøjer er velegnede, hvor brugen af disse værktøjer giver nogle muligheder, der ikke eksisterede før, og hvordan man konkret planlægger sine undervisnings- og læringsforløb, så de udnytter disse muligheder bedst muligt. Det er med andre ord vigtigt, at underviseren gør sig nogle basale overvejelser om det elektroniske medies læringsmæssige fordele og ulemper i en konkret situation. Det skal simpelthen gerne handle mere om læring end om e-, når der diskuteres e-læring. Og selvom det lyder indlysende, så er det vores erfaring, at det faktisk er her, den store udfordring ligger.

Som så mange andre e-læringsplatforme tilbyder Blackboard online diskussionsfora. Brugen af diskussionsfora kan skabe nye betingelser for kommunikationen elev-elev, elev-lærer eller lærer-lærer i mellem.

Derfor er det ikke sikkert, at det kun er relevant at diskutere via computeren i situationer, hvor det er upraktisk at mødes ansigt til ansigt. Diskussioner i elektroniske diskussionsfora kan udmærket fungere som supplement til klasserumsdiskussioner. Og de kan være et relevant supplement, fordi de ofte vil bringe spørgsmål på banen, som ikke ville være blevet stillet ’live’. Det kan være ’dumme’ spørgsmål, eller det kan være meget avancerede spørgsmål. Omvendt kan det også være, at der er spørgsmål, som netop ikke stilles i det elektroniske diskussionsforum: Selve den skriftlige formulering af spørgsmålet eller indlægget giver studenten lejlighed til at reflektere over, hvad det egentlig er, hun vil spørge om, og om hun måske i virkeligheden godt kender svaret selv.

Et område, hvor brugen af digitale værktøjer virkelig kan gøre en forskel for den enkelte student er, når det gælder gruppearbejde. Brugen af computermediet lægger i det hele taget op til en mere community-agtig tilgang til læring, fordi mediet giver så stærke værktøjer til vidensdeling i bred forstand:

Det giver selvsagt nogle praktiske muligheder for samarbejde mellem studenter på tværs af fx geografiske skel. Men det giver også mulighed for en læringsform, hvor den enkelte lettere kan se tilbage på, reflektere over og lære af den måde, han eller hun bidrog til gruppearbejdet på.

Sådanne test kan selvfølgelig bruges i lærerens eventuelle kontrol af, hvor eleverne er henne rent fagligt. Men on-line test kan også være et værktøj for studenten til at skaffe større klarhed over hans eller hendes egne faglige styrker og svagheder. Der kan stilles on-line test til rådighed, som det slet ikke er meningen, at læreren skal se resultaterne af, men som skal give eleven bedre mulighed for at finde ud af, hvordan hun eller han skal tilrettelægge sin læring fremover, hvad det er, der bør fokuseres på osv.

Det er nemlig muligt (og ret let) at konstruere test, som umiddelbart giver eleven feedback på det svar, han eller hun giver på et spørgsmål. Computeren behøver ikke kun fortælle, om svaret er rigtigt eller forkert – den kan også fx give tips til opgaveløsningen eller fortælle, hvorfor et givet svar ikke er rigtigt. Man kan også forestille sig, at studenten selv kan konstruere test i e-læringsværktøjet – at e-læringsværktøjet altså på den måde kan bidrage til studentens oplevelse af selv at skulle og kunne holde øje med, om han eller hun når de læringsmål, der er defineret enten af hende selv eller andetstedsfra.

Nogle af de brugere, vi har mødt – undervisere såvel som studenter - har givet udtryk for, at de betragter det som tidsspilde at sætte sig ind i, hvordan Blackboard virker: ”Det er nok bare et modefænomen, og til næste år skal vi så lære et helt andet system at kende”, hører vi af og til.

Men hvis den enkelte undervisningsinstitution ellers har en bare nogenlunde fornuftig strategi for valg af e-læringsværktøj, så vil dette værktøj jo kun blive udskiftet, når der netop er bedre alternativer til rådighed. Det virker derfor lidt bagvendt at beklage muligheden for, at der i en nær eller fjern fremtid vil komme nye e-læringsværktøjer på banen, som ’tvinger’ brugerne til at lære noget nyt. Desuden er det vel ikke forventeligt, at e-læringsværktøjerne vil ændre sig helt revolutionerende fra den ene dag til den anden. Der vil givetvis snarere være tale om en stille og rolig udvikling, som man netop vil have lettest ved at følge, hvis man allerede har stiftet bekendtskab med tidligere (generationer af) e-læringsværktøjer. Derved opnår man både de fordele, der umiddelbart er ved at bruge dem, OG man bliver så vant til at have med e-læringsværktøjer at gøre, så man ikke vil være lang tid om at sætte sig ind i brugen af de e-læringsværktøjer, der vil komme i fremtiden. Det er nok heller ikke forkert at sige, at det at lære at lære at bruge sådanne systemer i dag må anses for at være en del af en almen dannelse (almen kompetence).

I dag ville det være noget særligt, hvis en folkeskole gennemførte hele undervisningsforløb i boglige fag uden at bruge bøger. Sådan vil det nok blive ved med at være. Men i en nær fremtid vil man formentlig på samme måde se med undren på skoler, som ikke benytter sig af it som lærings- og undervisningsværktøjer. Vi tror derfor, at e-læringsbegrebet vil falde ud af vores sprog eller vores bevidsthed, efterhånden som det, vi i dag ser som noget særligt, bliver til en helt naturlig, altid-tilstedeværende mulighed i institutionaliserede læringsforløb.

1. Helle Mathiasen (red.): It og læringsperspektiver, Forlaget Alinea, København 2003
2. Morten Flate Paulsen: Nettbasert utdanning. Erfaringer og visjoner. Dansk redaktion ved Jane Andersen og Bent B. Andresen. Forlaget Gyldendal 2001.
3. Uddannelse, læring og IT – 26 forskere og praktikere gør status på området. Undervisningsministeriet. København 2002. Tilgængelig på http://pub.uvm.dk/2002/uddannelse/
4. Simon Heilesen (red.): At undervise med IKT. Samfundslitteratur. København 2000.
5. Bo Fibiger & Lone Dirckinck-Holmfeld (red.): Learning in virtual environments. Samfundslitteratur. København 2001

Et bud på kom-godt-igang-bøger kunne være:

6. Kirsten Lexberg Krøgenes, Sigrun Gilje Gabrielsen og Elise Bentsen: E-læring – fra ide til virkelighed (bog og cd-rom), N.W.Damm & Søn, Oslo 2003
7. Lise Marie Steinmüller & Dorthe Thomsen: Håndbog i fjernundervisningspædagogik. Dafolo Forlag. Frederikshavn. 2001.