• Indhold

Lyd som centralt element i undervisningen

Resumé

Af Ole Christensen, CVU København Nordsjælland og Trine Sørensen, Holsbjergskolen i Albertslund
15/10 2003

Det er vores erfaring, at det er vanskeligt at udtrykke sig i og analysere sammensatte medieudtryk (multimedier), hvis ikke man har teknisk og håndværksmæssigt kendskab til dem og har en fornemmelse for de enkelte mediers æstetik. Derfor skal børn lære noget om lydens særlige æstetik og udtryk.

Indhold

Hverdagens lyde og lydkulisser
Lyd er billedskabende, sanselig og løber over tid
Man kan lukke lydmediet op ved hjælp af øvelser
Lyddagbøger fungerer godt til mindre børn
Lydarbejde med de større børn styrker evnen til at lytte
Lyd er et vigtigt virkemiddel gennem hele skoleforløbet
Litteratur og links

Arkiv med artikler fra Designværkstedet

Eleverne skal sættes i stand til at anvende og jonglere mellem mange sanser. De skal gennem hele skoleforløbet arbejde med lyd som en integreret del af de skolefaglige aktiviteter - og med en indbygget progression.

I de sidste 20-30 år har vores kultur især været baseret på visuelle medier som fjernsyn, film og video. Lyd og radio har fået en sekundær betydning og indgår ofte som et supplement til billederne. De færreste lytter efterhånden til lyd som en selvstændig og meningsskabende aktivitet.

Vi vil argumentere for lydmediets særlige betydning i en kultur, hvor fjernsynet er blevet en del af hverdagens kulisse, og hvor der ofte er flere skærmmedier på samtidig. Selv helt små børn bombarderes i et omfang og på en måde, der stiller helt nye krav til evnen til at indoptage og bearbejde de mange (samtidige) sanseindtryk.

Om

Nyhedsbrev

Hverdagens lyde og lydkulisser

To piger i 2. klasse skal ud og optage lyd for første gang. De medbringer en transportabel kassettebåndoptager og en ekstern mikrofon. De skal optage dagligdagens lyde. Pludselig ser de et fly passere hen over himlen. Den ene af pigerne tænder båndoptageren, den anden rækker mikrofonen op mod himlen og stiller sig på tæer…

De færreste børn i dag har erfaring med at optage og redigere lyd som selvstændig aktivitet. De ved ikke, hvordan dagligdagens lyde i virkeligheden lyder, og de ved heller ikke, hvordan man optager dem. De kender ikke forskel på autentiske lyde (situationsbestemte lyde), realistiske lyde (reallyde og lydkulisser) og ekstreme lyde (klichélyde). De kender heller ikke pausens betydning, når der skal arbejdes med rytme og bevægelse.

Når vi i skolen arbejder med levende billeder og f.eks. beder børn om at optage i frøperspektiv, så optager de i flere minutter, selvom det er nok med 20 sekunder. Hvis vi derimod beder dem om at optage f.eks. lyden fra en vandhane, der løber, så optager de så kort tid, at lyden bliver ubrugelig og ugenkendelig. De færreste ved, hvor lang tid lyd "varer".

Lyd er billedskabende, sanselig og løber over tid

Det er vores påstand, at vores kulturbestemte lydkulisser – måske på et ubevidst plan – er af afgørende betydning for det enkelte menneskes søgen efter identitet og fællesskaber.

Lyden varer en vis tid. Lytteren har i den tid mulighed for selv at forestille sig steder og lokaliteter samt at forestille sig, hvordan en given stemme ser ud. Lyd er et ufuldstændigt medium, der giver rum til erindringer og lægger op til lytterens frie fabuleren.

Lyd er samtidig sanselig erfaring og har et symbolindhold, der er kulturbestemt - især dagligdagens lyde, som vi sjældent bemærker, når de er der (som kulisselyde), men som vi først opdager i det øjeblik, de forsvinder.

Vi ved, hvordan der lyder på forskellige lokaliteter. Vi kender lydene i gaden og i huset. Vi bemærker dem blot ikke. De er blevet en integreret del af hverdagens rutiner og ritualer.

Man kan lukke lydmediet op ved hjælp af øvelser

Arbejdet med lyd bliver en del af sprogudviklingen. Gennem øvelser kan man skærpe børns lytteevne og lære dem at sætte ord på lyd.

I skolen skal vi hjælpe børn med at skærpe deres lytteevne, skærpe deres tolkning af lyd og udvikle deres evne til udtrykke sig klart og meningsfuldt. At skærpe børns lytteevne kan gøres ved enkle øvelser: De skal først og fremmest genkalde sig lyde, som de har et følelsesmæssigt forhold til.

Når vi stiller opgaven:

"Tænk på den bedste lyd, du ved", så får vi typisk svar som: "Det er de lyde, man kan høre inde fra stuen, når man ligger og er ved at falde i søvn”. Når vi spørger, hvad der er den værste lyd, de kender, er det påfaldende, at mange børn svarer: "Stilhed". Børnenes besvarelser fortæller os, at børn har erfaringer med, hvor virkningsfuld lyd er. De er blot upåagtede og uartikulerede. Vi skal gribe børnenes erfaringer med lyd og give dem redskaber til at anvende lydmediet som udtryksmiddel og arbejdsredskab.

En anden øvelse kan bestå i at kategorisere hverdagens lyde. Der findes mange samlinger af lydfiler med et utal af kategoriserede lyde. Eksempelvis kan vi vælge kategorien "vand". I første omgang vil eleverne hurtigt blive enige om, at det er lyden af vand, de hører. Efterhånden som de lytter til flere og flere lyde i kategorien, er de tvunget til at finde ord for det, de hører. Hvis de samtidig lukker øjnene og lytter ekstra godt efter, er der mulighed for, at de kan skærpe deres spørgsmål: Er det hav eller lyde fra en sø? Er det bølger, der skyller op på sten eller bølger, der skyller op på en sandstrand?

De to vandeksempler:

Lyddagbøger fungerer godt til mindre børn

Vi kan varmt anbefale at arbejde med lyddagbøger, når hverdagen skal registreres. Selv små børn har stor fornøjelse af at fortælle til en båndoptager.

Det er vigtigt i skolen at arbejde med produktionsformer, hvor lydmediet benyttes som registreringsværktøj. Båndoptager og mikrofon er velegnet til registrering på samme måde som papir og blyant har været det i snart mange år.

At bruge lyd som registrering af undervisningen afprøvede vi i en 4. klasse. Målet var, at eleverne skulle beskrive en bid af skoledagen via en lyddagbog og på optagedagen selv være i stand til at optage, udvælge, redigere og finpudse lydene.

Det kræver først og fremmest, at de anvendte produktionsformer er enkle og overskuelige. Vi valgte derfor udstyr, som var nemt at betjene, små diktafonbåndoptagere. Vi valgte en enkel redigeringsteknik: at afspille lydkulissen på én båndoptager samtidig med, at de på en anden båndoptager optog deres speak. Eleverne kunne på den måde forsøge sig igen og igen, indtil de var tilfredse med resultatet.

Vi erfarede, at 4. klasses elever i dag overhovedet ikke bruger kassettebånd og båndoptagere mere. De aner f.eks. ikke, at der er to sider på et bånd (der er jo kun én på en cd). Yderligere erfarede vi, at når man arbejder med lyd og dermed får skærpet sin lytteevne, er det utilfredsstillende, at der er meget støj på det endelige resultat. Støjen bunder i redigeringsmetoden. Derfor er det anbefalelsesværdigt at anvende minidisc (digitale båndoptagere), som er støjsvage og samtidig lette at betjene.

Lydarbejde med de større børn styrker evnen til at lytte

Over for de lidt større børn vil vi anbefale, at man især benytter mikrofon og båndoptager i forbindelse med interview og personlig beretning. Vi er interesserede i produktionsformer, der er så simple, at børn selv kan håndtere arbejdet fra optagelse til redigering.

Som udgangspunkt mener vi, at det er vigtigt, at eleverne er godt forberedt på, hvorledes produktionen skal starte og slutte. Det er vigtigt at komme rigtig ind i historien – og ud af den igen. Det kan med fordel forberedes hjemmefra. I marken gælder det først og fremmest om at lytte efter og sørge for at få optaget en god lyd.

Når større børn arbejder med lyd, er det en central pointe, at de undlader at skrive for meget ned og i stedet koncentrerer sig om at lytte. Lyd laves med en mikrofon og ikke en blyant. Og der skal ikke kun lyttes til den, der taler, men også til rummets lyde og den betydning, de har for lydkulissen. Der skal eksperimenteres med pause, rytme og bevægelse. Stilhed er af stor betydning i den forbindelse.

Det er samtidig vigtigt at udvikle simple produktionsformer, hvor optagelse og redigering bliver to sider af samme sag, således at redigeringsarbejdet ikke bliver reduceret til et efterfølgende pligtarbejde. Vi har efterhånden lyttet til mange råbånd, som i form og indhold var væsentlig mere interessante end det færdige og redigerede produkt. Når der efterfølgende redigeres på en mikser, mister mange følingen med udtrykket. Det at mikse bliver ofte til et spørgsmål om at udnytte/udforske teknologiens muligheder – på bekostning af indholdet og udtrykket.

Lyd er et vigtigt virkemiddel gennem hele skoleforløbet

Når en elev starter i første klasse, er det vigtigt at lære at læse. Mange af læseøvelserne går på, at eleverne skal lære bogstavernes fonetik. De skal kende bogstavernes lyde, og de skal vide, hvor de ’ligger’ i munden. De skal lytte til oplæsning. Både lærerens og andre elevers oplæsning. De skal selv lære at læse op. Mikrofon og båndoptager kan understøtte dette vigtige arbejde.

I Ministeriet for Børn og Undervisnings Fælles Mål indgår lyd og arbejdet med lyd som et centralt element og med en indbygget progression.

Ifølge de obligatoriske trinmål skal børn efter 2. klassetrin have lært at lytte aktivt, at lytte til andres tekster og læse egne tekster op. Efter 9. klassetrin endvidere at forholde sig analytisk og vurderende til at andres mundtlige fremstilling og give respons på andres tekster. Efter 2. klassetrin skal de kunne udtrykke sig i enkle produktioner med lyd og finde informationer i lyd. Efter 9. klassetrin skal de kunne udtrykke sig i mere komplekse produktioner i lyd og søge informationer på forskellige måder.

De færreste lærere får igennem deres uddannelse de tekniske og håndværksmæssige forudsætninger for at tilgodese disse mål. Men hvis man selv har arbejdet med lydproduktion i praksis, ved man, hvad der f.eks. er en enkel eller en kompleks lydproduktion og har kendskab til lydmediets forskellige genrer (lydrejse, interview, lydspot, montage m.m.).

Derfor skal der eksperimenteres med at udvikle undervisningsforløb, der tilgodeser arbejdet med lyd gennem skoleforløbet, således at det fagfaglige og lydfaglige arbejde hænger ordentligt sammen. Der skal eksperimenteres med enkle, overskuelige og alderssvarende undervisningseksempler og produktionsforløb på alle klassetrin.

Litteratur og links

Litteratur

Bendix, M. (1999): Billeder i øret. En lærebog om lydfortællinger. Dansklærerforeningen. København.
Christensen, O & Jens Chr. Jensen (1994): Lyd i skolen. - En idémappe til læreren. (med lydbåndet: Hør lige her …). Danmarks Lærerhøjskole. København.
Christensen, O. og Niels Kryger(1995): Lydmediet i skolen. PPP-serien nr. 91. Danmarks Lærerhøjskole. København.
Farmann, E. & Peter Kramhøft (1989): Radiojournalistik. Forlaget Ajour.
Jacobsen. Kragh, J. (1993): Interview. Kunsten at lytte og spørge. Hans Reitzels Forlag, København, 1993.
Johansen. M. m.fl. (1998): Radiomontager – om lyd der skaber billeder. Systime.
Vestegnens Pædagogiske Centraler (1996): Så du lyden?
Sørensen, B. Holm (red.) (2001): Multimediedidaktik og læring – børn og unges multimedieproduktion. Gads Forlag. København.
Thorsen, N. (2003): Klangen af et menneske. Om at spørge godt, lytte rigtigt og finde sit eget sprog. Forlaget Ajour.