Standarder for virtuel læring?

Erfaringerne med forskellige former for undervisning og læring, hvor it indgår som en naturlig del, bliver til stadighed udbygget, og i et hastigt fremadskridende tempo. For at strukturere denne udvikling, få et fælles fodslag og sikre en mere effektiv videndeling, er en lang række uddannelsesinstitutioner i disse år i færd med at investere i – eller i det mindste undersøge markedet for – løsninger til at håndtere disse nye former for læring. Oftest er der ikke tale om løsninger, der skal understøtte ren e-læring, men snarere være en del af integrationen af it i den daglige undervisning; de kunne for eksempel tænkes at udgøre en væsentlig del af en intranet-løsning. Der er en række årsager til, at det er relevant at interessere sig for standarder i den forbindelse. Blandt de visioner der ofte nævnes, som potentielle fordele ved at der etableres standarder i krydsfeltet mellem it og læring er:

• Undervisere får lettere ved at udveksle materiale med kolleger (lokalt, regionalt, nationalt, internationalt) og integrere det i de systemer, der anvendes på netop deres institution. Også markedet for kommercielt tilgængeligt materiale, der kan anvendes, vil øges.
• Studerende vil lettere kunne flytte mellem institutioner, og tage en eventuel elektronisk portfolio med sig.
• Institutioner vil kunne høste en lang række fordele, specielt med hensyn til integration af administrative systemer, større valgfrihed og fremtidssikring med hensyn til køb af LMS, forfatterværktøjer eller andre komponenter, der understøtter institutionens strategi.

Selvom funktionaliteten stadig er ret forskellig for mange af de produkter, der markedsføres som Learning Management Systemer (LMSer), er et fælles karakteristikum for langt de fleste af dem, at de er designet til at håndtere undervisningsmateriale i form af læringsobjekter.

SCORM http://www.adlnet.org er den i øjeblikket mest udbredte standard, når det handler om at udveksle undervisningsmateriale og erfaring via nettet (læringsobjekter), og det vil ofte fremgå af beskrivelsen af et LMS, om det understøtter SCORM. Det er således i øjeblikket den bedste garanti for, at man eventuelt senere kan skifte til et andet LMS, hvis det viser sig ønskeligt.

De fire centrale krav, som SCORM sigter mod i forbindelse med standardisering af læringsressourcer, er at de skal være:

•       Genbrugelige – i forskellige kontekster

•       Tilgængelige – for eksempel uanset geografisk placering

•       Flytbare – mellem forskellige platforme og værktøjer

•       Holdbart – på trods af teknologisk udvikling

Udover at opsætte regler for interaktionen mellem et læringsobjekt og et LMS, beskriver SCORM også standarder for de metadata, der knyttes til enkelte elementer af læringsobjektet (billeder, tekst, lyd osv.), men også formål, struktur, ophavsinformationer mv.

Meget af det materiale, der i de seneste år er blevet udviklet, har ofte haft et bestemt formål for øje, uden skelen til at dele af materialet eventuelt senere kunne anvendes af andre og i helt andre sammenhænge. Forestiller man sig i stedet, at materiale fra starten designes som læringsobjekter, hvor der er fokus på at kunne opsplitte materialet i små, kontekstuafhængige bidder med tilknyttede metadata, kan man forestille sig en række fordele og nye muligheder, som for eksempel kvalificeret søgning efter såvel længerevarende forløb som enkelte elementer.

At tale om standarder i forbindelse med læring, bliver ofte forbundet med en begrænsning af den pædagogiske frihed. Mange af de specifikationer og standarder, der i dag er under udvikling på området, har deres udspring i færdighedsindlæring og træning i at udføre bestemte opgaver, og det benyttes ofte som argument for, at det er det eneste læringsobjekter kan anvendes til.

Det er da også sandt, at en del af de specifikationer, der er under udvikling, netop afspejler, at det er den type indlæring, der er lettest at standardisere. For eksempel sætter den seneste specifikation fra IMS (IMS Simple Sequencing, marts 2003 http://www.imsglobal.org/simplesequencing/index.cfm) en del begrænsninger, for læring der er afhængig af interaktion mellem forskellige aktører i læringsprocessen – noget der for eksempel i en nordisk undervisningstradition ofte betragtes som det allervæsentligste:

“Simple Sequencing recognizes only the role of the learner and does not define sequencing capabilities that utilize or are dependent on other actors, such as instructors, mentors, or peers. This specification does not prohibit usage in contexts involving other actors; however, it does not define the roles of other actors or sequencing behaviors that result from participation of other actors.”

Men selv om de fleste af de tekniske specifikationer, der i dag findes på området, i vid udstrækning har forsøgt at holde sig fra at definere den pædagogiske kontekst, er det ikke tanken, at udviklingen skal stoppe her. En af de første specifikationer, som forsøger at forholde sig til den pædagogiske side af sagen blev frigivet fra IMS i februar 2003 og omhandler ’Learning design’ http://www.imsglobal.org/learningdesign/index.cfm. I denne specifikation er der lagt vægt på en generisk og fleksibel tilgang, for at kunne understøtte en bred vifte af læringsprocesser.

Diskussionen af, hvorvidt læring sættes i for snævre bånd af standarder på området, vil givet fortsætte længe endnu. Tendensen i det nuværende standardiseringsarbejde går dog klart mod at dække langt bredere end kedelige lineære forløb, og undgå at morgendagens læringsteknologi bygger på gårsdagens pædagogik.

1. Centre for Educational Technology Interoperabiblity Standards (CETIS), opsamler nyheder, tendenser og baggrundsinformation omkring standarder: http://www.cetis.ac.uk/
2. CELEBRATE. Europæisk projekt, der sigter mod at udvikle en platform for udveksling af læringsobjekter: http://celebrate.eun.org
3. EduTools, indeholder produktinformation og -sammenligning for udvalgte LMSer (fokus er på USA og videregående uddannelse): http://www.edutools.info