Web 2.0 - Communities og faciliteter – om jura i Web 2.0

På nogle Web2.0 sites kan alle se, lytte, læse og til en vis grad deltage i aktiviteter uden at skulle ”tilmelde” sig noget. Uden at skulle ”oprette” sig og få tildelt brugernavn og password.

Nogle sites kan enten være helt gratis sites eller få indtægter af, at visse brugere – f.eks. ”professionelle” i erhvervssammenhæng – betaler for at anvende site’ne.Typisk er der på disse sites også bannerannoncer og links/adds i enten popup form eller vist i browseren i mere eller mindre logisk sammenhæng med det øvrige indhold på sitet.

Uanset om brugerne er registeret eller ej, er sitet og dets annoncører imidlertid interesseret i, hvor mange og ”hvem” der besøger det. Om det er engangs-besøg eller gentagne besøg, hvilke sider der vises, hvor fra besøgende kommer, og hvor de ”går hen” bagefter.

Cookies bruges til at facilitere sådanne undersøgelser. De er forholdsvis anonyme, og lægges på brugernes computere, når brugeren går ind på sitet, navigerer, og når brugeren evt. vender tilbage til sitet på et senere tidspunkt. Hvis sitet bruger cookies til identifikation/statistik etc., skal brugeren have det at vide.

På andre Web2.0 sites kan man få ganske lidt eller en del indhold at se som anonym bruger, men skal man have det fulde udbytte, er det nødvendigt at man registrerer sig.

LinkedIn, Facebook, speek og arto er eksempler på sådanne sites. Ved registreringen opgiver brugeren nogle oplysninger til sin ”profil”. Der kan være tvungne og frivillige oplysninger.

Nogle oplysninger bruges på sitet – de vises til andre brugere. En del oplysninger vises ikke direkte for andre brugere, men de bruges alligevel. Sitet anvender dem til statistik, som grundlag for visning af f.eks. alders-, erhvervs- eller interesse-område-reklamer. Dvs. en målrettet anvendelse ”bag ved” selve sitet.

Jo mere målrettet reklamer, jo flere reklamer og jo længere tids brug og flere klik, jo bedre økonomi er der i det for sitet.

I oprettelse af brugerprofilen bliver brugeren præsenteret for nogle ”Brugerbetingelser” og en ”Aftale om brug” eller hvad de nu kaldes. Det er de juridiske bindinger og vilkår, brugeren skal overholde og acceptere, for at få lov til at bruge sitet.

”Betingelserne” bliver måske vist på skærmen, brugeren tvinges måske til at scrolle (rulle) ned gennem teksten, eller der er blot et link til dem samt en tjekbox, og et kryds brugeren skal sætte. Ved krydset står at ”Jeg har set, læst og forstået, og accepterer sitets brugerbetingelser”. Og så er der en ”Accept” eller en ”Videre” knap.

Man kan godt indgå en juridisk bindende aftale på dén måde. I software sammenhæng er de blevet brugt i en lang årrække; de kaldes ”click-wrap” aftaler; og de er bindende for brugeren, når brugeren har haft adgang til at se, læse og sætte sig ind i dem. De kan give brugeren rettigheder til at bruge sitet, sikkerhed for at sitet kun viser en del af oplysningerne der indtastes, og pligter for brugeren til at acceptere nogle ting. De pålægger også brugeren ansvar for nogle forhold.

Langt de fleste klikker sig forbi dem – de er sikkert OK. Mange andre har klikket forbi dem, de er lange og juridisk uforståelige. Men de gælder, og man er som bruger bundet af dem. Derfor er det værd at læse dem.

Kvaliteten, forståeligheden og indholdet er meget varierende mellem de forskellige sites. Man bliver dog ofte overrasket over hvad og hvordan de er skruet sammen. Brugerbetingelserne kan indebære ret for sitet til at anvende de registrerede personoplysninger til at spore, hvordan man bruger sitet. Og til at de må udveksle med andre sites. Og til at dine ”venner” får dem oplyst på sitet. Eller at alle registrerede brugere af sitet får adgang til dem. Og brugerbetingelserne indeholder ofte noget om ophavsret. Brugeren kan lægge billeder, lyd, video, tekst, artikler og andet ophavsretsbeskyttet materiale på sitet.

Brugeren er ansvarlig for, at det man lægger på sitet ikke krænker andres rettigheder. Naturligvis; brugeren må ikke piratkopiere – heller ikke på Facebook.

Men sitet – se f.eks. på Facebook betingelserne – får også ret til at bruge alt, hvad brugeren lægger på sin profil. Sitet får ret til i alle andre sammenhænge, fremadrettet at bruge billederne, teksterne, filmene og oplysningerne, du lægger på din Facebook, på andre websites. De kan ændre det, sælge det, forære det væk etc. Kort sagt gøre, hvad de vil, til hvem de vil. Du opgiver ikke som bruger din ophavsret til materialet; du giver ”bare” sitet en uindskrænket brugsret fremad.

Det er derfor vigtigt:

• at du har ret til det og
• at du er klar over og klar til at det bliver anvendt.

Det er formentlig meget begrænset, hvilke materiale der anvendes videre – uanset om du og dine venner synes, det er super-interessante billeder fra festen, digte eller tekster du lægger på etc. Men det er en mulighed, som du skal være forberedt på, og det er vanskeligt – eller umuligt – at tilbagekalde det når det først er ude af posen.

Personoplysninger er oplysninger om alder, køn, religion, skolegang, alder etc. Men det er også personbilleder. Hvis man kan se og genkende andre mennesker i situationsbilleder, er det personoplysninger. Når du lægger dem på din Facebook, sker der juridisk videregivelse af persondata. Hvor du ofte skal have tilladelse af dem, der er på billederne – du offentliggør dem jo på internettet.

Når du selv først har offentliggjort dine egne personoplysninger – f.eks. på internettet – er de til gengæld ”frie”. Forstået således, at så må andre også gerne bruge og f.eks. videregive dem. Husk det, når du lægger ting på din Facebook. Uanset om det kun er dine ”venner”, der kan se dem. For det kan hurtigt blive rigtig mange, der får adgang til oplysningerne; ved tipning, ved fights/spil på sitene, ved simpel videresendelse, eller hvis dine venner lægger dine sjove billeder på deres egne opslagstavler. Det må de gerne – for du har selv offentliggjort dem på din egen Facebook.

Det er begrænset, hvad man må bruge oplysningerne til, man må f.eks. ikke sende elektroniske reklamer eller bruge billeder i virksomheders reklamemateriale bare som sådan. Men husk lige at det må sitet muligvis; for det stod i Brugerbetingelserne!

Datatilsynet har en udmærket lille vejledning om personoplysninger i sociale netværk på sit site. Forbrugerrådet har debat om problematikkerne. Videnskabsministeriet behandler spørgsmålene om sikkerhed i sociale netværk. Og projektet ”IT-Borger” under IT- og Telestyrelsen har en række gode praktiske råd og informationer om sociale netværk.

Alle web sites der håndterer personlige oplysninger og/eller har kommercielt sigte eller interesser skal altid opgive, hvem der står bag. Dvs.

• navn
• fysisk adresse
• elektronisk(e) adresse(r) man kan kontakte bagmanden på
• CVR-nummer hvis det er en virksomhed der står bag.

Brugerne skal kort sagt altid kunne finde ud af på en let måde, hvem man har med at gøre – hvem man overgiver sine oplysninger til, hvem man evt. handler med (f.eks. udvidede abonnementer, så man kan se mere/gøre mere).

Prøv at kigge efter de oplysninger på de sites, du selv bruger. Ved du altid hvem, der styrer dine oplysninger og dine billeder?

Brugeren klikker sig gennem Brugerbetingelserne og har så indgået en aftale med sitet. Om ophavsret, om persondata og videregivelse, brug af materialer, rettigheder for sitet, som man kan tilbagekalde – og dem man ikke kan.

Læg mærke til afsnittet om ændringer af brugerbetingelserne. Ofte er det brugerens pligt at holde sig opdateret og orienteret. Konstruktionen er følgende:

Sitet har ret til at ændre sine brugerbetingelser. Og det er brugerens ansvar at følge med på sitet i brugerbetingelsernes aktuelle indhold. Brugeren er underlagt de til enhver tid gældende – nyeste – brugerbetingelser. Det har du som bruger ”skrevet under på” – klikket OK til og dermed accepteret – da du i sin tid oprettede dig.

I undervisningen gælder præcis de samme regler, som når man er almindelig bruger. Dertil kommer at hvis man i undervisningen vil anvende de sociale netværk som værktøj, skal man være særligt opmærksom.

Underviseren der lægger oplysninger om skoleprojekter, måske materialer, billeder fra lejrtur, matematik-ark eller hvad man ellers kunne forestille sig – skal lige huske på at tjekke netværkets/sitets brugerbetingelser. Underviseren accepterer selv brugerbetingelserne. Og underviseren forudsætter, at eleverne også gør det. For eleverne skal have hver deres profil for at bruge sitet.

Hvis underviseren eller undervisningsinstitutionen ligefrem stiller egne sociale netværk til rådighed, skal denne huske, at de er under præcis de samme regler om den samme lovgivning, som udbyderne af de eksisterende sites/sociale netværk. En skole eller en kommune, der etablerer et ”mini”-facebook bliver selv udbyder. Med det ansvar der følger med.

Interaktiv kommunikation, fildeling og elektroniske opslagstavler er jo ikke nye fænomener. IRC-chats, mailing lister etc. fandtes før begrebet web2.0 blev opfundet.

Der findes allerede en række sites, faciliteter og udbydere, hvor man ikke risikerer uforudset stor spredning af oplysninger og materialer.

Skolekom er et udmærket eksempel – under kontrollerede forhold kan undervisere og elever danne netværk, udveksle data etc. Groupcare er et andet, godt eksempel på community-faciliteter, hvor man i afgrænsede områder kan dele viden, netværke og få en lang række andre gode faciliteter.

Det er naturligvis ikke alle og enhver, der kan gå ind og finde en bruger af Groupcare eller Skolekom. Og derved forsvinder en spændende del af Web2.0’s funktioner og ideer.

Løsningen kan være:

• Brug Web2.0 sociale netværk – men begræns oplysningerne.
• Brug lukkede Community sites til at dele oplysninger og materialer, der kun skal ud til en begrænset kreds – hvis de skal blive ved med at være dér.

Men HUSK AT gennemgå og tænk over, hvad du krydser ”ja” til når du opretter dig – uanset hvor du gør det. Det kan hænge ved i lang tid fremover.

Om Web 2.0:
”Web 2.0: Hvad er det?”: http://design.emu.dk/artikler/0730-web20.html 

It-sikkerhedskomitéens undersøgelse om danskernes brug af de mange online sociale netværkstjenester http://www.itst.dk/it-sikkerhed/it-sikkerhedskomiteen/arrangementer/privatliv-paa-profilen/sadan-bruger-danskerne-netverkstjenester 

Datatilsynets site med bl.a. info og råd om personoplysninger i sociale netværk http://www.datatilsynet.dk 

Forbrugerrådets site http://www.fbr.dk – søg på ”facebook” eller ”sociale netværk”

”IT-Borger” under IT- og Telestyrelsen http://www.it-borger.dk/sikkerhed/netsikker-nu/beskytditprivatliv 

Skolekom-netværket er tilgængeligt for undervisere og elever http://web.skolekom.emu.dk/
Groupcares community løsninger og sites http://www.groupcare.dk