Planning of Running Portals

Referat af indlæg på konferencen "Usable Internet Portals".

Debra Hiom havde i sit oplæg mange gode råd at dele ud af på grundlag af sine praktiske erfaringer med ledelsen af portalen SOSIG. Hun illustrerede samtidig, hvordan kombination af ressourcer på såvel det intellektuelle som det tekniske plan er en forudsætning for, at brugeroplevelsen i den sidste ende kan blive optimal. Samtidig er det vigtigt at se på projektet over tid: Den løbende vedligeholdelse af portalen er afgørende for, om projektet kan overleve og dermed opfylde sit mål.

SOSIG henvender sig til en akademisk brugergruppe i feltet "social sciences", det vil sige bl.a. fag som antropologi, sociologi, politik, økonomi og jura. Projektet tilhører University of Bristol og er placeret under Institute for Learning and Research Technology. Portalen er et samlingssted for al information, der går ind under denne kategori, og som samtidig er relevant for de faglige grupper. En af portalens kerneydelser er således et katalog over ca. 21.000 internetressourcer, der er håndplukkede og katalogiseret af fagfolk. Dertil kommer en maskinindhøstet søgemaskine, der består af ca. 220.000 internetressourcer. Portalen rummer desuden 6.500 statiske sider - så alt i alt er der enorme mængder informationer, der skal struktureres og holdes styr på. Portalen har ca. 1 mio. hits pr. måned, der bl.a. forårsages af de 8.500 registrerede brugere af tjenesten.

SOSIG henvender sig til en akademisk brugergruppe i feltet "social sciences", det vil sige bl.a. fag som antropologi, sociologi, politik, økonomi og jura. Projektet tilhører University of Bristol og er placeret under Institute for Learning and Research Technology. Portalen er et samlingssted for al information, der går ind under denne kategori, og som samtidig er relevant for de faglige grupper. En af portalens kerneydelser er således et katalog over ca. 21.000 internetressourcer, der er håndplukkede og katalogiseret af fagfolk. Dertil kommer en maskinindhøstet søgemaskine, der består af ca. 220.000 internetressourcer. Portalen rummer desuden 6.500 statiske sider - så alt i alt er der enorme mængder informationer, der skal struktureres og holdes styr på. Portalen har ca. 1 mio. hits pr. måned, der bl.a. forårsages af de 8.500 registrerede brugere af tjenesten.

SOSIG præges af en gennemtænkt organisation. De mange katalogiserede internetressourcer, der er fundamentet for portalens eksistens vedligeholdes og skabes af mennesker, der er specialister inden for området. Der er således katalogisatorer spredt over 18 institutioner i landet udover de mennesker, der er ansatte som projektledere og teknikere i Bristol. Selvom der er 45 personer tilknyttet projektet, bliver timerne sammenregnet til 7 fulde stillinger. Katalogiseringen af internetressourcerne rundt om i landet er altså langt fra et fuldtidsarbejde for de tilknyttede. SOSIGs organisation er med til at sikre, at brugerne af portalen altid kan være sikre på, at indholdet er af høj troværdighed og kvalitet.

Da mængden af katalogiserede internetressourcer i projekt SOSIG er enorme, har det været en afgørende faktor for succes, at man har valgt en fornuftig katalogiseringsstandard helt fra begyndelsen. Man har således valgt indekserings- og klassifikationsprincipper, der er anerkendte og benyttede i biblioteksverdenen. Katalogiseringen af internetressourcer har nemlig vist sig på mange måder at være nært beslægtet med den måde, man katalogiserer f.eks. bøger på.

Den manuelle katalogisering af internetressourcer og den vedligeholdelse, der er tilknyttet denne aktivitet, giver relativt høje omkostninger pr. internetressource - men dette er et faktum, som man har gjort sig klart i projektet. Portalens indhold suppleres desuden af en del automatisering (f.eks. målrettet indhøstning af internetressourcer til den søgbare database), og information i form af nyheder og kursusinformation leveres fra personer og institutioner, der ikke er projektinterne.

Man har beskæftiget sig en del med at analysere brugerne af SOSIG-portalen. Som udgangspunkt er det et succeskriterium for portalen, hvis man får folk sendt væk fra stedet - hensigten er netop at lade folk finde nyttige ressourcer på nettet. Men denne lidt opsigtsvækkende tanke er vigtig at erkende, når man laver designændringer i sitet - for ofte gælder det jo om at holde på de besøgende så længe som muligt.

Bl.a. ved at analysere, hvilke sider folk har besøgt, og ved at undersøge loggen for sitets søgefunktionalitet har man fundet ud af interessante ting om brugernes adfærd på sitet. Som et eksempel kan det nævnes, at mange søgte på "Max Weber", hvilket ikke gav noget resultat. Selvom søgetermen var uventet for projektdeltagerne og i uoverenstemmelse med deres forventning af, hvad brugergruppen ville søge efter, blev der selvfølgelig tilføjet internetressourcer om lige netop dette emne. Desuden undersøgte man, hvilke søgetermer, der var mest anvendt, så man kunne gøre adgangen til informationen om disse emner særligt synlig og tilgængelig.

Hver gang man har udført større ændringer i designet af SOSIG-portalen, har man desuden gennemført usability tests. Da man aldrig kan vide, hvad en ændring af sitet vil medføre for brugeroplevelsen - uanset gode hensigter - har man valgt denne tilgang til at vide mere om konkrete brugeroplevelser, der kan bruges i den videre tilrettelæggelse af sitet.

Selvom udvalgte brugere finder et site nyttigt og velstruktureret, er det ikke selvskrevet, at alle potentielle brugere nogensinde vil få kendskab til projektet. Derfor har man også arbejdet aktivt med at markedsføre portalen - for hvis ikke folk kender til stedet, er det for så vidt spildte kræfter at lave et godt site. Folkene bag SOSIG har brugt mange metoder. Alt lige fra plakater til artikler i blade til kuglepenne har bidraget til, at flere og flere brugere har fået kendskab til portalen. Men også deciderede annoncer i fagblade har været nødvendige for at nå den akademiske brugergruppe. Som et vigtigt middel til at få flere brugere har man systematisk kontaktet andre sites på nettet, hvorfra et link til SOSIG ville være relevant. Det betyder, at 97% af alle relevante sites nu linker til portalen.

En afgørende faktor for en god brugeroplevelse er også, at man har et stabilt og velfungerende teknisk fundament for portalen. Men med til serversoftware hører også ofte store omkostninger til licenser, hvorfor man i SOSIG-projektet har valgt at benytte sig udelukkende af gratis open source-produkter. Man har dog samtidig erfaret, at selvom softwaren principiel er gratis, har det også betydet, at den knapt så strømlinede gratis software har krævet mere arbejdskraft til tilpasning og installering, end kommercielle produkter formentlig ville have krævet.

Imidlertid er der gode argumenter for åbne standarder. Som eksempel kan det nævnes, at man benytter z39.50-protokollen som fundament for tværsøgning af adskillige databaser. Da kryds-kompatibiliteten er afgørende for en sådan manøvre, er det en god ide at vælge en åben standard, som er mulig at tilknytte alle de ønskværdige databaser.

Fremtidens tekniske udfordringer vil være at håndtere tværsøgning af forskellige typer af ressourcer. Det vil altså sige en søgning på tværs af baser, der indeholder katalogiseringer af f.eks. bøger, internetressourcer og andet. Desuden vil yderligere personalisering af portalen kræve tekniske tiltag, før det kan blive en realitet.

Valg af de tekniske løsninger har været afgørende for projektets succes, da de har vidtrækkende konsekvenser for, hvad der er muligt på nuværende tidspunkt i projektet. Det er derfor væsentligt, at man ved valget af den tekniske platform tænker igennem, hvilke konsekvenser valget af f.eks. kommerciel software vil have frem for open source-software.

1. Se www.sosig.ac.uk.
2. Se desuden resume af konferencen Usable Internet Portals