Story telling - kunsten af snuse

Jeg sad der med åben mund og snusede. Hun genfortalte på en aften hele Dostojevskijs roman Raskolnikow. Undervejs slog det ned i mig: Kunne jeg gøre hende kunsten efter? Havde jeg lyttet godt nok, hæftet mig ved detaljerne? Senere har jeg udvidet min lytteteknik, hver gang et menneske på min vej har fortalt en historie. Der er en god grund til, at vi har to ører og kun en mund! Og to øjne, der efter få klik på nettet fanger os ind i en historie. Hvilke budskaber har historierne? Story telling er på den ene side at fortælle historierne, og på den anden side at analysere dem og dermed komme om bag ved og snuse efter, om man som modtager kan li´ lugten …

I komiske historier er der et fortjent offer og til tider en bondefanger. Temaet er ofte et fortjent uheld, hvor motivet er at skade, latterliggøre - eller i nogle tilfælde at menneskeliggøre.

Hovedpersonen kan fx være opblæst, arrogant, forfængelig, overmodig, klodset eller grisk. De følelser fortælleren ønsker at give modtageren er munterhed, aggression, accept/forståelse eller skadefryd.

Forleden landede følgende cirkuleringshistorie på min pc. Der var engang en arbejdsløs mand, der søgte job hos Microsoft. Chefen inviterede ham til samtale og en egnethedstest som gulvvasker. Efter samtalen sagde chefen: "Du er ansat, giv mig din e-mail-adresse, så sender jeg dig nogle formularer, som du skal udfylde, samt tid og sted for, hvornår du kan begynde." Den arbejdsløse svarede ganske fortvivlet, at han ikke havde nogen computer og derfor heller ingen e-mail. Chefen rystede på hovedet: "Ingen e-mail, intet job hos os!" Dybt skuffet gik den arbejdsløse hjem. Han vidste ikke, hvad han skulle gøre. Han havde sine sidste ti dollars i lommen og besluttede at købe en kasse med 10 kg tomater. På mindre end to timer solgte han alle tomaterne for det dobbelte af det, han havde købt dem til. Dette gentog sig endnu et par gange, og manden tog sidst på dagen hjem med 80 dollars på lommen. Hver dag stod han tidligt op og kom sent hjem og mangedoblede hurtigt sine penge. Efter 21 dage købte han sig en kærre og byttede den senere til en varevogn. To år efter havde han en vognpark af lastbiler. Efter syv år ejede han den største grossistvirksomhed inden for frugt og grønt i Amerika. En dag syntes han, at han ville sikre sin familie og besluttede sig for at tegne en livsforsikring. Han ringede til en forsikringsagent. Da samtalen lakkede mod enden, spurgte agenten efter hans e-mail-adresse, så han kunne sende policen ud til ham. Manden svarede - som sandt var - at han ikke havde nogen e-mail. Forundret sagde agenten: "Underligt, at du ingen e-mail har og alligevel har formået at opbygge så stor en forretning. Tænk, hvad du ku' ha' udrettet, hvis du havde haft e-mail!" Manden tænkte lidt og svarede så: "Ja, jeg ku' være blevet gulvvasker hos Microsoft."

Denne historie er blot én blandt utallige humørfyldte historier, og man kan spørge sig selv - når latteren har lagt sig - om man overhovedet har lyst til at være kunde sådan et sted.

Den danske website 4fun, en af de største sites med sjove historier, er et eldorado som opsamlingssted for danskernes frustrationer. Her kan du selv fortælle din historie og samtidig stemme på andres historier. Her bliver en lang række kendte firmaer gjort til grin. Og det er ikke kun for sjov, for hvorfor er det lige, vi griner?

I de tragiske historier findes det ufortjente offer, der krydser vej med en skurk. Ind imellem kan der også optræde en hjælper. Temaet i den tragiske historie er et ufortjent uheld eller et traume.

Motivet til at fortælle historien kan være medlidenhed, at forbedre ens egen situation eller at få placeret skylden. Egenskaberne hos offeret kan være fromhed og værdighed, mens skurken er ond, lusket eller manipulerende. De følelser fortælleren gerne vil vække hos modtageren er sorg, frygt og vrede.

Den ultimative tragiske historie er selvfølgelig terrorangrebet den 11. september 2001, der har sin egen website. Siten er en levende, dybt ulykkelig historie, der samler alt om tragedien og fortæller - ikke kun den officielle historie, men om alle, der blev berørt af tragedien. Her er det muligt at fortælle sin egen historie, og siten er fyldt med forskellige menneskers tragiske beretninger. Websiten september11.archive.org er en af de mest overskuelige og bedste historiefortællende sites, jeg endnu har set. Her kan du dele sorgen med andre ved at bytte historier i det uendelige. En nations tragedie samlet ét sted gennem historier, der også kan få andre nationer til at dele sorgen - og dermed også bakke op om kampen mod terrorisme.

"Dette bør ikke ske for os", kommer man uvilkårligt til at tænke efter bare at have læst et par personlige historier. Eller "Dette må ikke ske for vores firma": Den amerikanske kaffekæde Starbucks har efter terrorangrebet på World Trade Center i New York den 11. september 2001 forsøgt at få en særdeles pinlig sag manet i jorden. Sagen opstod, da ambulancefolk lige efter terrorangrebet løb ind i en Starbucks-forretning for at få tre kasser vand til de sårede. Men medarbejderne i Starbucks var hverken til at hugge eller stikke i. De forlangte, at ambulancefolkene betalte det, der svarer til 1.000 kr. for de tre kasser vand. Da historien først var kommet frem, spredte den sig lynhurtigt med nettets hast i ind- og udland. Starbucks har siden givet en undskyldning, uddelt gratis kaffe til hjælpearbejdere og sendt en million dollars til en fond oprettet til de efterladte efter terrorangrebet. Tilbage står næsten kun at spørge: "Hvilken kaffe byder du uventede gæster?"

I en episk historie tilhører hovedrollen en helt, der er ædel, loyal, modig, uegennyttig og ambitiøs. Foruden helten kan der også optræde en nødstedt, en hjælper og en skurk.

Temaet i heltehistorien er en dåd, en glorværdig sejr eller ligefrem en succes. Motivet til at fortælle historien er at fremhæve ønsket adfærd, en fælles succes eller at tiltrække andre (især medarbejdere og kunder), der vil være med i succeshistorien. Formålet er at vække følelser som stolthed, beundring og selvværd, men historierne kan også vække misundelse.

På Danmarks Meteorologiske Instituts website fortælles flere autentiske historier om helte gennem tiden helt op til den nutidige Ørsted-satellit. Blandt andet fortælles historien om H. C. Ørsteds forskning i nordlys, som DMI den dag i dag stadig forsker i. En anden historie er fra Krimkrigen i 1854, hvor den engelsk/franske flåde blev overrasket af en pludselig storm foran det belejrede Kalaklava. Dette kunne have været undgået og førte til, at man oprettede det franske meteorologiske institut og noget senere det danske. Historierne på DMI er lidt tilfældigt fortalt, men tag endelig ikke fejl: Du "risikerer" at blive en helt, hvis du søger arbejde hos dem:-).

Temaet i en social historie er den store forkromede næstekærlighed. Rollerne er fordelt mellem en "elskende", en giver og måske en tilskadekommen.

Motivet bag historien er at fremhæve næstekærlighedens styrke og til tider svaghed. Det koster noget at være tro mod sit hjerte! Den "elskende" er givende, nærer omsorg og udviser social ansvarlighed og sårbarhed. Max Havelaar Fonden, der hjælper fattige bønder i udviklingslandene til en anstændig pris på deres varer, har valgt navnet alene ud fra ønsket om at fortælle en socialt ansvarlig historie. Navnet fandt man i en selvbiografisk roman, hvor hovedpersonen gjorde oprør mod hollændernes udnyttelse af de fattige daglejere i deres koloni. På siten er der er ingen billeder af skikkelser i håbløshedens hav, fordi hele idéen er at give værdighed omkring et arbejde. Derimod er der masser af historier om professionel og kærlig omgang med kaffebønner, sukkerrør og bananklaser. Og under hvert produkt er der historier, fx historien om en mærkværdig banan. Alle disse historier skal få dig som forbruger til at give lidt flere penge, så du køber dig ind i den etiske historie, når du drikker din kaffe.

De fire arketyper er en overordnet opdeling af de historier, der bliver formidlet til dig. Brugt sammen med grundelementerne til strukturen i "den gode historie", har du byggeklodserne til at blive en god story teller.

Hvis du fx ønsker at fortælle en episk historie, er det vigtigt at vælge rollerne og de forskellige følelser, de repræsenterer, at skabe historien og rummet for fortællingen med et greb, handlingen i form af det, menneskerne gør og siger for at kunne opbygge et dramatisk forløb med et klimaks og en afslutning, hvor helten fx redder de implicerede - gerne suppleret med en overraskende slutning.

Det kan også være, at du allerede har en autentisk historie, som du kan kategorisere og dernæst genfortælle i en skarpere og tydeligere version. For hver gang, en historie bliver fortalt/gennemskrevet, bliver den bedre og ved hjælp af byggestenene gjort til en rigtig historie.

Det er ikke sikkert, du kan blive en ny Dostojevskij (hvem har i øvrigt lyst til at være så medrivende en historiefortæller, at man bliver farlig og dermed dødsdømt og deporteret til Sibirien!). Men du kan blive en god formidler af dine, din virksomheds eller din sags historier.

Lene Rikke Bresson er forfatter til

1. Genveje (spændingsroman om etik 1999, carpe diem)
2. Selene Vesta - og rejsen hjem (børneroman om tro 2002, carpe diem)

3. Den anden side (ledelsesbog 2001, jp bøger)
4. Kompetenceklanen (brugs- og debatbog 2002, carpe diem)

5. Jan Egesborg og Jens Kristian Lai: Modtryk (2001, Tiderne skifter)
6. Yiannis Gabriel: Storytelling in Organizations. Facts, Fictions and Fantasies (2000, Oxford University Press)

7. 4fun: http://www.4fund.arto.dk/
8. Historier fra DMI: http://www.dmi.dk/dmi/
9. Tragedien 11. september 2001: http://september11.archive.org/search.plx
10. Max Havelaar Fonden: http://www.maxhavelaar.dk

11. Lene Rikke Bresson: "Storytelling - får historiehjulet til at dreje"

12. Lene Rikke Bresson: Kunsten at lytte (Jyllands-Posten, 8/4 2001)