Chatsproget - nyskabende og bevidstgørende eksperimenter

Social chat er i løbet af de sidste 5-6 år blevet en meget populær interaktionsform. Man kan chatte i de nationale webchat, som er lettilgængelige og har en bred appel. Man kan chatte i internationale "chat rooms" og derved komme i kontakt med chattere af andre nationaliteter.

Man kan chatte for at få en date, man kan chatte i "communities", hvor den daglige fællesskabsfremmende kontakt er i højsædet, og man kan spilchatte, hvor man supplerer og kommenterer et online computerspil. Nogle chat er udelukkende tekstbaserede og lette at navigere i, fx Ofir og Opasia, andre er grafisk og visuelt mere udfordrende med animationer og flotte kulisser, der skaber en rumlig fornemmelse, men også gør navigationen mere kompleks, fx Jubii og Højhuset.

Chatterne kan have meget forskellige formål med at chatte. Nogle ønsker en date eller en kæreste, andre søger et fællesskab, mens atter andre betragter chatten som underholdende tidsfordriv med plads til rolleleg og sproglige eksperimenter.

Man kan på de fleste chatkanaler chatte både offentligt og privat. Den private chat skiller sig ud ved udelukkende at kunne ses på de impliceredes skærme og ved i vidt omfang at bestå af private og intime udvekslinger. I den offentlige chat leges der i højere grad både med sproget og den hurtige replik og med forskellige fiktioner og roller i rollelege. Men fælles for begge typer chat er, at der er fokus på kontakten. Relationerne mellem chatterne etableres og vedligeholdes, og forståelsen af samtalesituationen og dens normer forhandles.

I chatten tvinges chatterne til at sætte ord på forhold, de normalt ville lade være usagte.

eksperimenterer med det skriftsproglige tegns evne til at udtrykke mimik, kropsbevægelser, latter, udtale og andre nonverbale udtryksformer, der mangler i almindeligt skriftsprog.

Chat via internettet er samtale på skrift. Chatterne indgår i en næsten synkron pingpong-dialog med en eller flere andre uden at kunne se deres gestik og mimik - og ofte uden at kende dem som andet end under deres nicknames, fx Superbabe, Mr. Bitter eller Flink Fyr 19.

Fælles for alle former for social chat er, at interaktionen er en hybrid - en blanding af leg og alvor, af anonymitet og nærvær og af skrift og tale.

Meget af den sprogbrug, man støder på i de forskellige chatrum, har både talesproglige og skriftsproglige træk. Chat realiseres grafisk. Man skriver og læser, som man kender det fra almindelige skriftsproglige tekster, og man har mulighed for at gennemtænke og redigere sit indlæg, inden det sendes afsted. Men eftersom der er øjeblikkelig svarmulighed, kommer afsender og modtager tættere på hinanden og skaber i fællesskab en nærværende og næsten spontan interaktion. Interaktionen har klare dialogiske træk med en skiften mellem initiativer og responser, mellem afsender og modtagers indlæg.

Den monologiske distance og den komplekse syntaks, vi kender fra det almindelige skriftsprog, har dårlige odds i chatkommunikationen. Her tæller det nærværende, snarrådige og effektfulde indlæg.

Men chat er også en blanding af leg og alvor. Man kan konstruere og eksperimentere med forskellige væremåder, samtalestrategier, identiteter og køn, og man kan lege rollespil og lege med sproget. For mange er chat også forbundet med stor alvor og virkelighedsnærhed. Selv om man har muligheden for fuldstændig anonymitet, agerer mange i høj grad, som de ville gøre i andre mellemmenneskelige sammenhænge. De involverer sig i hinanden, udveksler e-mails og telefonnumre og mødes i virkeligheden uden for chatten. Chat er lige så forpligtende, som de involverede ønsker det. Det er som så meget andet til forhandling i ethvert møde.

Eftersom der er begrænsning på antallet af tegn i et indlæg, og kommunikationen skal være hurtig og spontan, så modtageren ikke mister interessen, vil de kommunikerende benytte forskellige former for økonomisering af kommunikationen.

Indforståede ord som subjekt og nogle gange også verballed skæres væk, så sætningen: Det er ikke fedt at blive kaldt Kuss, bliver til Hmm.ikke fedt at blive kaldt… De mange punktummer markerer, dels at noget er udeladt, dels hvor man som læser skal indlægge en pause. Sætningerne er generelt kortere og mindre komplekse end i almindeligt skriftsprog.

Også de enkelte ord bliver forkortet, så den tid, det tager at producere et indlæg, bliver så kort som mulig. Tryksvage endelser, der oftest ikke udtales i talesproget - også kendt som afsnubning - udelades som i følgende indlæg, der også rummer et eksempel på forkortelsesslang: Du ku os bare kom nu…å ta mob'en (mobiltelefonen) med. Men chatterne går længere endnu. Ord og stavelser, hvis lyd kan gengives vha. et enkelt bogstav, erstattes af disse. De kaldes homofoniforkortelser og bygger på sammenfald i udtalen, fx d (det), r (er), t (til), 4tæl (fortæl) og CUL8R (See You Later) eller den danske udgave cs (ses). Forkortelsesstrategien anvendes ved de mest brugte ord og trækker på den talesproglige eller lydlige udgave af ordene, hvad der gør forkortelserne nemme at opfatte, når man først har forstået logikken.

Netkronymer, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i flere ord og dermed minder om akronymer, anvendes som fraseagtige, hyppigt brugte tilkendegivelser, fx *BRB* (Be Right Back) og *BBL* (Be Back Later), *ILM* (I Lige Måde), *IRL* (In Real Life) *LOL* (Laughs Out Loud) og *FASAG* (Falder Af Stolen Af Grin). Netkronymerne kan betragtes som chatslang, og de fleste chatsteder har da også en oversigt, hvor de særsproglige forkortelser forklares.

med forskellige kompensationer for nonverbale udtryk

Der er meget, der tyder på, at chatterne opfatter chat som samtale. Nonverbal information, der normalt ikke udtrykkes i skriftsproget, fylder en del i chatsproget.

De mest brugte nonverbale udtryk som at grine, smile, fnise og blinke kommunikeres via forkortelserne *G*, *S*, *F* og *B*, der bl.a. kan tilføjes et *F* (Frækt) eller *MS* (Meget Sødt). De skrives som regel efter en besked for at give modtageren et hint om, hvorvidt det skrevne skal forstås bogstaveligt, som en overdrivelse eller måske ironisk. Ansigtsudtryk kan også formidles via smileys, som er brug af tastaturtegn, der, hvis man drejer hovedet 90 grader, ligner små ansigter, fx:-).

Vil man angive, at man råber, skriver man med store bogstaver, som dog også kan fungere som en betoning af dele af et indlæg, fx DET vil jeg slet ikke høre om. Man kan også vælge at understrege udtalen af et ord ved at anvende lydnær stavning, som er forsøg på at stave ordet, som det siges.

Den lydnære stavemåde er primært orienteret mod at fjerne de stavelser, der ikke udtales i almindelig samtale - også kendt som afsnubning, fx ta og ik, eller mod at angive længden på et ord, fx det var du læææææææænge om.

Lydstavning kan også være eksperimenter med at stave lydene anderledes end normalt, fx gåt (godt), majet (meget) og harj (hej), som markerer en klar afstandtagen fra den danske norm for retstavning eller forsøg på at efterligne bestemte udtalemåder, fx dialekt.

Reaktioner eller handlinger, der er tilknyttet samtalesituationen, fx at rødme eller at give hinanden et knus, skrives også i chatten i form af regibemærkninger, der oftest kan kendes på at være omkranset af asterisker, fx *rækker tunge af misundelse*. Men også mere fiktionsprægede handlinger, fx at smide nogen i vandet, at danse eller duellere, finder vej til chatten og giver chatterne mulighed for at dramatisere og iscenesætte kommunikationen, fx *napper mermaid i halen*.

Selv om chat er en kommunikationsform i hastig udvikling, gælder ovennævnte karakteristik for de fleste chat.

Chatterne eksperimenterer med grænserne for det skriftsproglige udtryk, de iscenesætter og leger med samtalesituationen, og de etablerer og vedligeholder kontakten med hinanden - i mange tilfælde ved at være logget på samme chat mange timer dagligt.

1. http://chat.opasia.dk/
2. http://chatrr.ofir.dk/
3. http://chat.jubii.dk/
4. http://n.sol.dk/

5. Cherny, Lynn: Conversation and Community. Chat in a Virtual World. CSLI Publications Lealand Stanford Junior University. 1999
6. Danet, Brenda: Text as Mask: Gender, Play, and Performance on the Internet. In: Steve Jones (ed.): Cybersociety 2.0. Revisting Computer-Mediated communication and Community. SAGE London and Thousand Oaks (Calif.). 1995
7. Hentschel, Elke: Communication on IRC. In Linguistik online 1, 1/98: http://viadrina.euv-frankfurt-o.de/~wjournal/irc.htm
8. Herring, Susan C. (ed.): Computer-Mediated communication. Linguistic, Social and Cross-Cultural Perspectives. John Benjamins Publishing Company. Amsterdam/Philadelphia. 1996
9. Runkehl, Jens; Schlobinski, Peter und Siever, Torsten: Sprache und Kommunikation im Internet. Überblick und Analysen. Westdeutscher Verlag. 1998
10. Sørensen, Birgitte Holm (red.): Chat - leg, identitet, socialitet og læring. Gads Forlag. 2001
11. Turkle, Sherry: Constructions and Reconstructions of Self in Virtual Reality: Playing in the MUDs. In: http://web.mit.edu/sturkle/www/constructions.html