Story telling - får historiehjulet til at dreje

Som barn blev jeg ramt af fortællingen under naboens pæretræ. Min nabo var en ældre skuespiller, der altid havde tid, og som midt i en historie kunne få mig til at sige som en sten. Historierne har fulgt mig siden. De var nærværende og spontane. Og frem for alt: Jeg var med i dem. Jeg var ikke en passiv lytter, men aktør, og mine påhit blev lyttet til og ligefrem brugt i historien. De dage, hvor hjertet hamrede, og stjernerne i øjnene blev tændt, var når historiehjulet drejede en omgang. 30 år senere er story telling ikke kun et greb for at fange børns opmærksom, men et praktisk værktøj til identifikation og formidling af værdier og kultur i organisationer.

Story telling kan skabe en profil, der ikke kun baserer sig på hardcore facts om produkterne. Hvor tallene taler til forstanden, taler historierne til følelserne, som de fleste mennesker - kunder og medarbejdere - er styret af i deres beslutninger og handlinger.

Men vi er kun lige på vej i story tellingens årtusinde - og hvordan gør man?

Der er desværre ikke megen hjælp at hente endnu på websitene. De er ofte passive og knytter ikke en kontakt gennem involvering af brugeren. Og hvad værre er: De bygger ikke en følelsesmæssig loyalitet op.

Andy Warhol sagde allerede i 70'erne: "I fremtiden vil vi alle være berømte i 15 minutter". Denne trend er i fuld gang på tv samt i radio, blade og aviser. "Det er min historie, der skal på!", er vores krav. Det kan den komme på eksempelvis digte.dk, hvor nordiske forfattere udstiller, eksperimenterer med, skaber og udvikler nye stilarter inden for nordisk poesi og lyrik. Her kan du få dine digte på som udgangspunkt i en dialog med andre om kvaliteterne i dine og andres digte.

Men hvad sker der på virksomhedernes websites? Hvornår inddrager de dig og fortæller din historie? Skulle du kende til en website, der ikke bare er et overflødighedshorn af billeder og markedsføring, men hvor kunder og medarbejdere er aktivt med, vil jeg meget gerne høre om den. 

Når formålet med en website er at tiltrække medarbejdere og kunder, er det på tide at få gang i historiehjulet. Et godt historiehjul starter, når virksomheden offentliggør en virkelig historie, der viser at holdning og handling går hånd i hånd.

Der findes både gode og dårlige historiehjul. Et godt historiehjul har bund i virkeligheden og er ikke opfundet af reklamebureauet eller et par spin doctors. Opskriften er ganske enkel: Vi fortæller dig en god historie, du fortæller os en historie - og så er dialogen i gang. For at historiehjulet kan blive aktivt og troværdigt, er det vigtigt at have en god historie. De fleste historier er nemlig kedelige referatstile, omstændelige og fyldt med facts og blottet for det sanselige. Derfor må vi låne fra fiktionens verden for at blive bedre historiefortællere og for at få historiehjulet til at køre.

Den gode historie starter med et greb, hvor historiemodtageren bliver indfanget.

I en bog skal det ske inden side 4, på film inden for tre minutter og på en website på mindre end to klik. Et eksempel er tv-serien "Rejseholdet" (Danmarks Radio 2001/2002), hvor vi som seere bliver indfanget af forbrydelsens element og tempo fra starten. I litteraturens verden demonstreres kunsten fornemt i "Dinas bog" (Herbjørg Wassmo, 1989), hvor læseren bliver suget ind i det norske landskab af en kvinde, der er ved at skubbe sin syge mand ud over en klippe.

For at indfange historiemodtageren er det vigtigt at skabe et rum ved hjælp af de fem sanser: Se, høre, lugte, føle og smage. De er vigtige for at gøre historien troværdig og nærværende.

Der er dog nogle historiefortællere, der elsker at svælge i de fem sanser på bekostning af handlingen. Jeg foretrækker tempo afbrudt af gode sanseoplevelser. På websiten er der rig mulighed for at udnytte lyd og farver og forskellige spots. Ord, billeder og bevægelse kan sammensættes i et utal af kombinationer, der taler direkte til sanserne. Skofabrikanten ECCO demonstrerer kunsten på virksomhedens website [7].

I løbet af historien er det vigtigt at lægge et par hints til, hvordan historien muligvis kan slutte. Både den slutning, vi alle kan gætte os til, men også den uforudsete og overraskende slutning.

Når handlingen går i gang, er det vigtigt at vise, hvad personerne eller virksomhederne gør og tænker. Der er ikke noget værre end indskudte sætninger, kommentering af, hvad der føles og tænkes, og lange tekniske opremsninger, der fjerner os fra historien. Det gør, at vi springer fra historien og måske aldrig vender tilbage til den igen på siten, i filmen eller bogen. Når handlingen er godt i gang, udsættes personen eller virksomheden for en prøve, der sker en ulykke, en forbrydelse eller en dramatisk hændelse eller en voldsom forandring, der ikke hører til i den trygge hverdag. Efter dette klimaks bruges resten af historien til at udleve konsekvensen.

Den rigtig gode historie har to slutninger. Ahaslutningen, som vi alle kan gætte os til, og så den rigtige slutning, som kun den opmærksomme historiemodtager havde forudset, men som alligevel er lysende klar, når først pointen er serveret. Filmene "Arlington Road" (med Jeff Bridges) og "Den 6. sans" (med Bruce Willis) er eminente eksempler. Til trods for, at vi får serveret det ene clue efter det andet, kommer slutningerne bag på os.

Som start så slut. Slutningen må også gerne være et lyn. En del historiefortællere forfalder desværre til at benytte det greb, der hedder deus ex machina (en gud, der viser sig ved at blive hejst ned) og løser historiens konflikt. Filmen "Sværdfisk" er et godt eksempel på, hvordan denne fantasiløshed kan ødelægge en ellers god historie: I filmens sidste minut opfindes det kunstige menneske uden forudgående antydninger. Den rigtige slutning skulle gerne give historiemodtageren stof til eftertanke og lyst til mere, eller til ligefrem selv at fortælle en historie.

Skal vi udvide nettets greb og teknologi, må vi koble den digitale verden med den analoge og få medarbejderne, kunderne, pressen og andre til at føle, at de er en del af historien.

En sidste vigtig egenskab i story telling er kunsten at lytte. Det fortæller jeg om i en senere artikel, hvor jeg kommer ind på de fire arketyper og deres fortolkninger og anvendelser.

1. Steven King: Om at skrive (1998)
2. Yiannis Gabriel: Storytelling in Organizations. Facts, Fictions and Fantasies (2000)
3. Jan Egesborg & Jens Kristian Lai: Modtryk (2001)

4. Rolf Jensen, Dream Company a/s: Storytelling i ledelse, markedsføring og reklame (2002)
5. Gordon Shaw, Robert Brown og Phillip Bromiley: Strategic Stories - How 3M is Rewriting Business Planning. (Harvard Business Review, May-June 1998)

6. Digte.dk: www.digte.dk
7. Skofabrikanten ECCO: www.ecco.com

1. Genveje (spændingsroman om etik, 1999)
2. Selene Vesta - og rejsen hjem (børneroman om tro, 2002)

1. den anden side (om meningsfulde tilfældigheder, 2001)
2. Kompetenceklanen (brugs- og debatbog om balancen mellem familie- og arbejdsliv, 2002)

Lene Rikke Bresson: lrb@bresson.dk