Stoflighed

Vi lever i en stoflig verden. Overalt er vi omgivet af stof, selvom vi kun undtagelsesvis lægger mærke til det.

Prøv engang at skærpe opmærksomheden. Stoflig opmærksomhed giver nemlig nogle gode visuelle værktøjer til at kommunikere med. Derfor er det vigtigt, hvad vi ser eller vælger at vise, når vi kommunikerer visuelt i en computer.

Mulighederne for at skabe illusioner om forskellige stofligheder på skærmen er store. Den dimension skal du bevidst udnytte kommunikativt og oplevelsesmæssigt.

Alt omkring os består af "noget" og meget er synligt. Dog ikke luften, der er transparent - vi kan se gennem den - men den er det medie, vi både lever i og til dels af.

De fleste computere er stofligt ret marcipanagtige at se på. Der findes en enkelt undtagelse, nemlig Mac'en, som elegant dyrker blandt andet det transparente i stoffet. Flertallet af computere er tilsyneladende lavet af noget neutralt udseende materiale, der er formbart i både bløde og kantede former.

Du bygger "rum", "verdener" på din computerskærm, når du kommunikerer.

Men af hvad? Hvordan ser de skabte universer ud? Og hvad ser de ud til at bestå af? Hvad kan du godt lide at se på stofligt? Hvad synes du kunne være passende for det emne, det genstandsfelt, det fagområde, du er i gang med at synliggøre? Hvordan ser din iscenesættelse ud? Hvilke stofligheder skaber du?

Runde 1:
Tag et digitalt camera og kig close up på omgivelserne. Dit blik "kravler" så at sige rundt mellem stoflighederne. Stop hver gang, du møder en ny. Tag et billede. Det bliver til en hel del, ikke sandt?

Runde 2
Du fortsætter iagttagelserne på samme vis, men nu standser du kun, når du ser en særlig interessant stoflighed. Tag et billede hver gang.

Runde 3
Nu går du tilbage til en af de interessante stofligheder med en lille lommelygte. Læg lavt lys på! Sker der noget interessant med stoflighedens fremtrædelse? Tag et billede, hvor det er tilfældet! På denne måde kan du bygge et godt råmateriale op til at vælge i senere.

Vi bruger følesansen og kroppen, ikke mindst hændernes fine indføling. Vore sanser spiller sammen. Det gør os ganske robuste til at opfatte og forstå vores omverden.

Er noget: hårdt eller blødt, koldt, lunt eller varmt, er overfladen glat, ru eller nopret, er det tungt eller let?

Vi har heldigvis også lært at "føle med øjnene", så vi kan også se, om noget er blødt eller hårdt. Vi ser, om noget er: blankt eller mat, om det er slidt, brugt eller nyt, så det endnu ikke har fået patina. Er det transparent, halvtransparent eller ikke transparent, eller er overfladen ensartet eller kornet? Spejler den?

Er overfladen porøs eller flydende, lidt gelé-agig eller stivnet? Med eller uden reflekser? Så er den i hvert fald ikke luv-agtig, eller fløjls-agtig. Mulighederne er mangfoldige. Overfladen kunne være klæg, glinsende, fugtig eller tør og (be)håret? Denne kunne jo også være luftig og æterisk, eller have metalglans? Vi lever omgivet af stoflighedernes mangfoldigheder og er en del af dem.

Nogle typer stoflighed tiltrækkes vi af, andre frastødes vi af. Prøv at gå de kursiverede ord igennem og forném, hvordan DU opfatter de nævnte stofligheder? Mener dine kolleger det samme som du!

Det er afgørende for gode resultater af dine studier i stoflighed, at du er opmærksom overalt, hvor du færdes. Råstoffet til at skabe interessant stoflighed på computerskærmen tager ofte afsæt i en stor sensitivitet over for den konkrete sansebare verden uden for computeren. Arkitekten Carl Petersen skrev om stoflige forskelligheder allerede i 1919 [3]. Han var en god, men sjælden opdager, der tog udgangspunkt i tingenes brug, sliddet på tingene og skønheden i det brugte. Der er ikke skrevet så meget begavet om stoflighed!

En god metode til at indkredse valg af stoflighed er at tage udgangspunkt i faglig indlevelse i dit genstandsfelt.

Det drejer sig altså om at få fat i den substans, som er central for den helhed, du vil formidle. Noget som på en eller anden måde har haft stor fylde, så det indirekte vil signalere en faglighed. Lad os tage endnu et konkret eksempel:

Vikingernes verden formidlet på flere måder

Du kan se og sammenligne folderne fra Ribe VikingeCenter fra år 2001 og 2002 (Design, tegninger og foto: Bjørn Laursen & Kim Sandholdt). Begge er skabt inden for en farveskala, som vikingerne kendte. Men stofligheden er forskellig. Sammenlign og vurdér forskellene! Formålet med folderen, der trykkes i omkring 100.000 eks. årligt, er at oplyse om Ribe VikingeCenter på en indbydende måde, der viser eksempler på nogle af de kerneoplevelser publikum vil møde.

Du kan også gå ind og få 2002-udgaven på nærmeste turistbureau.

Taktil forskel

Formidlingens faglighed ligger basalt i at skabe organiske helheder, hvor velvalgt og veludviklet distinkt stoflig form formidler indholdet, så man som bruger oplever, at man er inde i genstandsfeltets verden.

1. Du kan lave stofefterligning. Det gør fotografi eksempelvis. Det er det mest almindelige. Det ligner rigtige grønne blade, eller rigtig bark på træerne, som vi kan se på vore computerskærme. Det er stofefterligning. Du kan også tegne stoflighed, så det ligner.
   
2. Eller du kan undersøge stoffets egenvirkning ved for eksempel at bruge et udsnit af en smuk granitsten, du har fotograferet med dit digitalkamera. Her interesserer du dig for stoffets egenvirkning og bruger det eksempelvis som en organisk baggrund for kommunikative formål.
   
3. Eller du kan forsøge at skabe fornyelser, stoflige innovationer. Anvend et program som Photoshop til at forvandle kendte stofligheder til anderledes udseende eller måske direkte ikke-genkendelige størrelser. Nu har du de kraftfulde værktøjer. Prøv dem. Eksperimentér eksempelvis med distortfunktioner. Hvor mange typer stoflighed kan du skabe? Hvor store forskelle?
   

God fornøjelse.

1. Bjørn Laursen " Den visuelle computer I - II".

2. Laursen, Bjørn (1988) - "Blyanttegning -indføring i kreativt billedarbejde". Gyldendal. 1988.
   
3. Petersen, Carl (1919) - "Stoflige Virkninger". Foredrag holdt på Akademiet i Februar 1919. "Architekten". 29 Maj 1919. Hæfte 16.