Open Source

Open Source ("åben kildekode") er en betegnelse der, kort fortalt, dækker over, at alle har adgang til kildekoden i et stykke software.

Software udviklet under Open Source (OS) licens skal ikke alene give adgang til kildekoden. Der er en række betingelser, der skal være opfyldt, for at man kan kalde sin software for OS. Den væsentligste betingelse er dog, at kildekoden skal være offentligt tilgængelig, og at andre gerne må ændre i kildekoden.

OS er en formel licenstype med en formel definition [1], som administrereres af en non-profit organisation ved navn Open Source Initiative [2].

Ideen med OS er enkel: Når mange programmører kan læse, ændre og distribuere kildekoden til noget software, så udvikler softwaren sig. Med andre ord anvendes softwaren i mange sammenhænge, den forbedres, og fejl bliver rettet. Denne proces kan ske langt hurtigere, end det er tilfældet med kommercielle produkter, som typisk kommer med nye versioner med måneder eller års mellemrum.

Der findes en række forskellige licenstyper, hvoraf OS er en af dem. De mest kendte licenstyper er: Adware, Freeware (Public Domain), GPL (GNU Public Licence), Kommerciel, Shareware og OS.

Freeware er gratis software med eller uden kildekode.
GPL minder meget om OS.
Adware svarer til Freeware, bortset fra at softwaren er reklamefinansieret, hvorfor der er en eller anden form for reklame præsenteret i softwaren.
Shareware svarer ligeledes til Freeware, men man har kun en gratis prøveperiode, hvorefter man skal registrere softwaren og betale et (typisk) mindre beløb.
Kommerciel software er den mest udbredte, som koster penge, og hvor anvenderen ikke har mulighed for at ændre eller se kildekoden.

Open Source dækker, som navnet angiver, generelt over "åben kildekode" og kan betragtes som et paraplybegreb for al software, hvor der er adgang til kildekoden (deriblandt GPL).
Man må gerne tage penge for OS software, men da man altid skal stille kildekoden til rådighed, kan andre frit distribuere det videre. Da det kræver lidt arbejde at kompilere kildekoden, så den kan køre på et givent styresystem, er der nogle, der gør dette arbejde og tjener penge på det.
Hvis man derimod har lidt teknisk indsigt, kan man spare disse penge og gøre arbejdet selv. Ofte er koden dog kompileret til mindst et styresystem.

Derudover findes en masse mindre software og scripts på Internettet. Ofte bliver disse ikke distribueret under nogen form for licens og er derfor helt gratis at anvende. Men undersøg det i det enkelte tilfælde. Nogle gange er det nok at nævne udviklerens navn.

Man bør altid være bekendt med et softwareprodukts licenstype, og det gør sig ikke mindst gældende, hvis man ønsker at ændre og evt. distribuere software.

Der findes meget OS software, og blandt det mere kendte kan nævnes: Netscape 6/Mozilla (browser), Perl og PhP (programmeringssprog), Linux (styresystem), MySQL (database), sendmail (mailserver) og Apache (webserver).
Derudover findes der kontorpakker, multimedieafspillere etc., der modsvarer kommercielle produkter. Størstedelen af det OS software, der bliver produceret for tiden, udvikles til OS styresystemer, men det er helt op til udvikleren, og tendensen er, at der kommer mere og mere software til f.eks. Windows.

Uerfarne programmører kan lære en del af at læse kildekoden til eksisterende programmer. Det er muligt med OS software, og det kan være sjovt at undersøge kildekoden og f.eks. forsøge at ændre teksten i en menulinje eller måske oversætte et helt stykke software til dansk!

Hvis man vil give sig i kast med større udviklingsopgaver, kan man være heldig at finde OS software, der løser dele af ens opgave.

• Man kan hjælpe og få indflydelse:
  • Hvis jeg som bruger er glad for Netscape 6/Mozilla, kan jeg være med til at rette eller indrapportere fejl, som jeg måtte finde og dermed sikre et stabilt produkt. Dette kræver ikke nogen forkundskaber.
  • Man kan være med til at præge udseende og funktionalitet, hvis man er interesseret og har evner inden for design/programmering.
  • Man kan oversætte al tekst i programmet (menuer etc.) til dansk og dermed sørge for, at programmet hurtigere bliver tilgængeligt for danske brugere.
  • Der skal også skrives dokumentation til brugere og udviklere, så hvis man er god til at forstå og forklare sig, er det måske noget, man kunne kaste sig over.
• Udviklingen er præget af lyst og ikke pligt. Dette er ikke bestemmende for programmets funktionalitet, men som bruger er det rart at vide:-)

Hvis du er interesseret i udvikling af netop Netscape 6/Mozilla, kan du finde et link i henvisningen [4].

Fordelene ved OS følger naturligt af ideen bag konceptet. Som beskrevet tidligere vil det sige hurtigere forbedring og fejlretning af software, end det er tilfældet med kommerciel software.
Samtidig åbner det mulighed for, at programmører/systemudviklere ikke behøver at "opfinde den dybe tallerken", når de skal udvikle ny software. Enten kan softwaren anvendes som den er, eller den kan bruges som fundament eller byggeklods i en videreudvikling. Som udvikler af OS software kan man kræve, at rettelser udgives som et tillæg, så den grundlæggende kode er intakt.

Da andre har mulighed for at forbedre den software, man arbejder med, kan man derigennem få hjælpende hånd gratis. Men eftersom alle har mulighed for at modificere kildekoden, skal man være opmærksom på, at ingen kan stilles til ansvar, hvis softwaren ikke fungerer som forventet. Man er selv nødt til at undersøge stabiliteten af softwaren, hvis man vil være sikker på, at det lever op til de krav, man måtte have.

Nogle ser det som en ulempe, at andre (gratis) får adgang til noget software, som man måske har brugt megen tid og mange penge på at udvikle. Men samme fordel har man jo også selv!
Normalt er der en eller anden form for hjælp at hente til kommercielt software, men ofte er det besværligt, og måske koster det endda penge.
Ofte kan man skrive direkte til udvikleren af et stykke OS software eller til en mailingliste med andre brugere. Derigennem kan man ofte få hurtig hjælp.

Flere og flere (privatpersoner og virksomheder) ønsker ikke længere at bruge store summer på software, som måske alligevel er fejlbehæftet. Samtidig er der kommet flere OS softwareprodukter på gaden, som kan konkurrere med tilsvarende kommercielle produkter i funktionalitet og stabilitet. Dermed er der åbnet op for, at "almindelige" mennesker også kan drage nytte af OS tankegangen.

1. Definition på Open Source begrebet: http://www.opensource.org/docs/definition_plain.html
2. Open Source initiativet: http://www.opensource.org/
3. Open Source udvikling: http://www.osdn.com/
4. Netscape 6/Mozilla: http://www.mozilla.org/get-involved.html