Et sted mellem skrivebordet og sofaen

DR Undervisnings produktioner tilrettelægges og bruges på en anden måde end det øvrige programudbud.

Peter Zinckernagel, der siden sommeren 2001 har været chef for DR Undervisning, fortæller:

"Vores produktioner understøtter, at læring kan finde sted ved at stille nogle særlige krav til seeren. De appellerer til, at man som seer siger: Det vil jeg gerne vide noget om."

Internettet er typisk noget, vi bruger fra vores skrivebord. Det lægger op til, at vi vælger og tager stilling til de ting, vi bliver præsenteret for, hvorimod tv typisk nydes fra sofaen og ikke nødvendigvis fordrer aktiv stillingtagen. Peter Zinckernagel:

"Vi tænker mere og mere i netløsninger. Nogle af vores tv-programmer ligger allerede i deres form et sted mellem skrivebordet og sofaen. I fremtiden skal tv nok sigte mod sofaen og internetproduktioner mod skrivebordet."

Der er ikke skitseret præcise retningslinier for, hvilke temaer og områder DR Undervisning skal formidle, eller hvordan de 3 primære målgrupper, børn, unge og voksne skal prioriteres. Men for Peter Zinckernagel er der et klart mål:

"DR Undervisning skal beskæftige sig med tidens demokratisk vigtige emner, og vi skal stræbe efter at være folkets indgang til læring."

Det kan være bioteknik, der spiller en stor rolle i dansk erhvervsliv, eller det kan være its betydning for arbejdspladsernes udvikling. Emner, der ofte er for kortlivede til at komme ind i den etablerede undervisningskultur, og som der derfor ikke er noget læremiddelmarked for.

"Konsekvensen er, at det hovedsagligt bliver den meget avancerede del af befolkningen, der via udenlandske tidsskrifter selv opsøger den ønskede viden. DR Undervisning kan gøre en forskel her. Vi kan gøre emnerne tilgængelige for alle danskere og kan være med til at føre tidens vigtige emner ind i en dansk sammenhæng. Og tit er historierne jo også anderledes set med et dansk perspektiv", forklarer Peter Zinckernagel.

DR Undervisning arbejder bl.a. med at inspirere mennesker, som på en eller anden måde er faldet af læringsræset, til at prøve igen.

Peter Zinckernagel: "Med tv-serien Læs for livet har det været vores opgave at fremstille et emne, sådan at vi kan inspirere voksne, der har problemer med at læse, til at komme i kontakt med steder, hvor vi ved, at de kan lære at læse. For hvis man skal være en handlekraftig borger i et demokratisk samfund og fx kunne fastholde et job, så er det faktisk ret afgørende at kunne læse."

På DR Undervisnings programområde har man en operationel ambition: Når afdelingen laver en læsekampagne, så er det primære mål, at man lykkes med at påvirke flere til at lære at læse. Det faktum, at mange har set programmerne, er i virkeligheden sekundært. Peter Zinckernagel siger:

"Hvis et program når kvalitetsmålet, og det også opnår det offentlige gennemslag i sendefladen, som vi gerne vil have, så er vi tv-mæssigt tilfredse, men for os er det egentlige succeskriterium, om produktionerne har handlingskonsekvenser."

"Vi har lige hørt, at læsedeltagelsen i de eksisterende læseprogrammer er steget 3 gange. Derfor er Læs for livet en succes."

Produktionerne skal ikke erstatte deciderede lærebøger, men være et supplement, der anvender pædagogiske - og formidlingsmæssige principper og understøtter, at læring kan finde sted.

"Vi skal tage udgangspunkt i vores erfaringer med at bruge audiovisuelle medier. Det er jo vores ståsted rent metodemæssigt. Derfor har vi en forpligtelse der. Jeg mener også, at vi kan være med til at præge metodeudviklingen ved at formidle debatter om fx pædagogik og udvikling af pædagogik."

"Hvis man nu skal lave en udsendelse om et eller andet EU-problem, så ville man i en almindelig journalistisk udsendelse opbygge et dramatisk forløb omkring en konflikt, som bliver fokuspunktet i hele udsendelsen. Det gør det til godt fjernsyn; det er engagerende, og det er væsentligt. Men hvis det er hele ens orientering, så bliver det skævt, fordi disse udsendelser jo er en problematiserende måde at gå til tingene på, der ikke har til hensigt at fremstille helheder. Det er naturligvis pressens opgave", fortæller Peter Zinckernagel og tilføjer:

"Vores opgave i DR Undervisning kunne være at fortælle om, hvilken rolle EU spiller i vores hverdag, eller om hvordan EU faktisk fungerer. DR Undervisnings indgang til emnerne er en helhedsbetragtning - og det er jo noget andet end en konfliktbetragtning."

Det fælles for tv-produktionerne er den gode historie: Seerne forventer et fortællemæssigt forløb, der følger de gængse dramaturgiske spilleregler, ellers bliver det opfattet som kedeligt fjernsyn.

Der er, ifølge Peter Zinckernagel, primært tre indfaldsvinkler til stoffet, når man taler tv: Information, identifikation og fascination. Information er hovedideen i nyhederne. Men det er fascination og identifikation, der gør Robinson-ekspeditionen så interessant for så mange seere: Vi fascineres af eventyret og de medvirkendes præstationer, og vi kan identificere os med konflikterne, der er parallelle til dem, der udspiller sig på vores egen arbejdsplads osv. Peter Zinckernagel fortæller:

"Den kommunikationsstrategi vi fx følger i Læs for livet er identifikation. Programmerne skal kunne henvende sig til nogle mennesker, der er ligesom dem, der fortæller i fjernsynet, sådan at man kan sige; "hvis hun eller han kan, så kan det da også være, at jeg kunne". På den måde er det opbyggeligt fjernsyn - det er jo heller ikke meningen at gøre folk fortvivlede."

Man bruger således tid på at etablere en indfaldsvinkel i programmerne. Det betyder til gengæld ofte, at mængden af det rent saglige indhold, man kan nå at formidle i en tv-udsendelse, er ret begrænset.

"Jeg tror på, at gode tv-udsendelser kan virke som gode introduktioner og give seerne et anknytningspunkt og en fornemmelse af overblik", tilføjer Peter Zinckernagel.

"Man kan lægge langt mere stof på nettet. Når vi laver et tv-program, så styrer vi historien for seeren. Hvis vi lægger det ud på nettet, så kan vi lige pludselig lave et brugerinteressestyret produkt."

"Vi lægger en struktur og nogle forslag op til arbejdsformer, men det er dybest set brugeren, der vælger. Det er radikalt anderledes i forhold til et tv-program.

"I læreprocesser er det bl.a. muligheden for at kunne efterspore et emne og efterprøve en hypotese, der er interessant. Det kan vi ikke gøre på tv, men det kan vi gøre på nettet."

"I de store medier, i de store sendetider kan man have nogle enkelte programmer, som skal have fuldstændig tv-kvalitet, ligesom fx Rapporten eller andre faktaprogrammer, og så kan man have nogle lidt tungere programmer i de centrale sendetider på DR2", fortæller Peter Zinckernagel og fortsætter:

"På nogle marginale sendetider kan man have en hel serie af uddybende, mere detaljerede, til dels belærende programmer. Det kan suppleres med, at man ude på nettet viser sammenhænge og henviser til kilder. Endelig kan man bruge radioen til diskussioner og problematiseringer og til at komme endnu mere i dybden."

- hjælper til differentieret brug af produktionerne

DR arbejder på at etablere et digitalt bibliotek, hvor arkivmateriale omredigeres, så det kan lægges på internettet og tjene flere forskellige formål.

"Det er vores ambition at lave et audiovisuelt bibliotek, som består af en række klip, som ligger digitaliseret i forskellige formater. Klippene bliver indekseret og grupperet tematisk. For at skabe overblik vil vi lave tre områder til eleverne - svarende til indskoling, mellemtrin og overbygning - samt ét til lærerne."

Peter Zinckernagel forventer, at udviklingen kommer til at foregå i samarbejde med undervisningsforlagene, der har den tætte kontakt til skolens daglige arbejde. Det vil kunne berige begge parter: Arkivmaterialerne vil blive brugt mere - i en pædagogisk sammenhæng, og forlagene vil kunne udvikle nogle læremidler, som spiller sammen med noget, de ikke selv er i stand til at lave.

"Hvis vi lykkes med det, så har vi bidraget med noget virkelig væsentligt til den danske skole", siger Peter Zinckernagel.

DR Undervisning er begyndt at lave nyredigeringer af tv-programmer, som passer bedre i undervisningssammenhænge.

"Vi har jo prøvet at gøre det forkert med @BC tv, som havde mange gode elementer i sig, men som bl.a. havde det problem, at vi forventede, at eleverne beskæftigede sig med skolen uden for skoletiden - det var lidt optimistisk. Udsendelserne havde måske også en forkert længde.", siger Peter Zinckernagel og tilføjer:

"Vi har lært, at et kvarters tv er det, en lærer kan passe ind i en undervisningstime for stadig at have tid til at lave undervisning omkring udsendelsen."

Både tv og nettet er meget spændende medier, fordi de er tilgængelige for alle, men de er, ifølge Peter Zinckernagel, også meget begrænsede i deres dybde: Hvis man som bruger ikke får kontakt med nogen mennesker, er det begrænset, hvor langt man kan komme i sin læring.

"Det er meget få af os, der selv kan strukturere et længerevarende undervisningsforløb. De fleste af os har brug for at få kontakt med nogen, som kan inspirere, korrigere og hjælpe med at kritisere vores eget arbejde."

BBC Learning i England har formået at tage højde for dette og er derfor på nogle områder et forbillede for DR Undervisning.

BBC Learning har bl.a. et meget stort website system, hvor man til hver en tid kan finde information om alverdens emner, rettet mod forskellige målgrupper og formål. De har etableret et virkelig godt samarbejde med The Open University, og har udviklet en produktion af materialer, som man kan se selvstændigt eller bruge i tilknytning til nogle mere forpligtende seminarer og studieforløb.

"BBC Learning har et budget, der svarer til hele DR's budget, så det er jo ikke vores ambition at blive ligesom dem, men vi kan godt lade os inspirere" slutter Peter Zinckernagel.

1. Om Peter Zinckernagel:
   Cand. mag., Master of Arts, HD. Har en lang ledelseskarriere med bl.a. ansvar for uddannelse og har desuden drevet selvstændig virksomhed med it-formidlede læremidler. Ansat som leder af DR Undervisning fra 2001.
2. DR Undervisning
   DR Undervisning sender et par hundrede tv- og radioprogrammer om året beregnet til både almindelige seere og til elever og undervisere i det danske uddannelsessystem.
   DR Undervisning laver også radio fra den danske undervisningsverden.

   Til de fleste programmer producerer redaktionen selvstændige websites, som kan findes på DR Online. Her findes programomtaler, litteraturhenvisninger, relevante links, og til flere og flere udsendelser også undervisningsmateriale med opgaver, videoklip, artikler osv.

   Radioprogrammet Frekvens er et eksempel på, hvordan DR Undervisning kan være med til at påvirke metodeudviklingen inden for pædagogik og læring. Programmet beskæftiger sig med pædagogiske spørgsmål rettet mod undervisere.

3. DR Skole, tidligere @bc tv
4. BBC Learning
5. The Open University