Pædagogiske træningsprogrammer

Træningsprogrammer defineres som afgrænsede fagspecifikke programmer til træning af færdigheder. Et træningsprogram kan eksempelvis være programmer til træning i engelsk grammatik eller matematiske regnearter mv.

John Deweys udgangspunkt var overbevisningen om, at alle individer bedst lærer gennem egen virksomhed og erfaringer. Erfaringspædagogik er dermed nøgleordet og learning-by-doing det mest rammende udtryk for hans pædagogik.

Dewey sætter individet i undervisningens centrum, og gør op med skolen som "terpe"-institution. Opgøret skyldes, at hvert individ har et naturligt ønske om at erfare over for det omgivende samfund. Samfundet bringer individet i situationer; som må løses, og definerer dermed erfaringsdannelsens betingelser. Da handling og erkendelse hænger tæt sammen, er personlig erfaring den bedste måde at lære på.

Undervisningens vigtigste opgave er at lede denne erfaringsaktivitet ind i baner, som for individet resulterer i intellektuelle fremskridt. Dette fremskridt sker gennem en stadig udvælgelse, afprøvning og forkastelse af tanker eleven har haft. For Dewey er rigtig viden, noget som skyldes egne erfaringer. Dermed er viden, kendskab eller indsigt ikke en isoleret og rent åndelig besiddelse, som ét individ kan meddele et andet.

Uddannelse består i bund og grund af vedvarende udvidelse og reorganisering af individets erfaringsbasis. Undervisningen skal herigennem føre individet til en besiddelse af kundskaber ved at sammenkoble viden og handling (learning-by-doing). For Dewey er det kvaliteten af tankeprocessen - frem for et rigtigt resultat, der kan bidrage til vækst i individets erfaringsbase.

I skolen har en lærer nedenstående opgaver:

• at opdage individets specielle behov
• at kontrollere individets aktiviteter, så der ikke bliver tale om tilfældige eksperimenter.

i relation til udvikling af træningsprogrammer

Med udgangspunkt i John Deweys erfaringspædagogik bør træningsprogrammer:

1. tage udgangspunkt i individets egne erfaringer
2. minde mindst muligt om traditionel klasseundervisning (lærer stiller spørgsmål og elev svarer)
3. understøtte en eksperimentel tilgang til indlæring af nyt stof
4. vægte individets proces frem for det endelige resultat
5. understøtte niveaudifferentiering, således at programmets faglige indhold tilpasses hvert individ
6. opdage individets specielle behov og udfordre hvert individ
7. opfordre individet til ny erfaringsdannelse ved at kontrollere individets aktiviteter, så der ikke bliver tale om tilfældige eksperimenter.

Specielt er punkt 6-7 et samspil mellem træningsprogram og lærer.

John Dewey opstiller i sin erfaringspædagogik en række elementer, som danner en basis for, at hvert individ kan opnå optimal erfaringsdannelse i forbindelse med undervisning.

Hans grundindstilling er, at individerne opnår erfaringsdannelse gennem learning-by-doing. Derfor bør træningsprogrammer også udvikles, så hvert individ lærer gennem egen erfaringsdannelse.

Træningsprogrammerne bør kunne centrere træningen i forhold til hvert individs forudsætninger. Det vil kunne finde sted, hvis programmerne udarbejdes med henblik på, at hvert individ kan arbejde med forskellige områder i træning af færdigheder.

Han tager afstand fra lærerstyret klasseundervisning, hvor alle elever skal lære det samme og med samme læringsbetingelser. Til en vis grad kan træningsprogrammer udvikles uden decideret lærerstyret klasseundervisning. Programmerne kan udvikles, så hvert individ selvstændigt kan erfare lærestoffet, og hvor det bliver nødvendigt at få hjælp fra læreren. Dermed bliver den lærerstyrede klasseundervisning minimeret.

Endelig bør lærerstoffet ikke terpes ind i individerne. Derimod bør træningsprogrammer kunne imødegå en eksperimentel indlæring, hvor individet evt. gennem gentagne forsøg arbejder sig frem til en løsning af et problem. Erfaringsdannelsen sker dermed gennem en stadig udvælgelse, afprøvning og forkastelse af tanker individet har haft.

Eksempel: Træning af brøkkoder fra InterMat 4. klassetrin

Med udgangspunkt i John Deweys teori er det lærerens funktion konstant at opfordre hver elev til ny erfaringsdannelse. I forbindelse med undervisning, forestiller John Dewey sig i princippet én lærer til én elev. Årsagen er, at én lærer ikke konstant kan overvåge samtlige elever, og konstant opfordre hver elev til ny erfaringsdannelse, som tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Derfor må der mange lærerkræfter til for konstant at opfordre hvert individ til ny erfaringsdannelse.

Deweys idealforstilling om at have én lærer til én elev, vil nok aldrig blive en realitet i nutidens skoler. Men da træningsprogrammer er afgrænsede programmer, kan de udvikles, så de konstant overvåger hver elevs aktiviteter, og opfordrer hver elev til ny erfaringsdannelse. I John Deweys pædagogik skal opfordringen ikke blot være en løsning til et problem. Opfordringen skal derimod lede individet ind i baner, som kan føre til intellektuelle fremskridt. Træningsprogrammerne bør dermed kunne differentiere træningsniveauet i forhold til hver elevs forudsætninger.

At træningsprogrammer udvikles med en aktivitetsovervågning, betyder ikke samtidig at programmerne kan erstatte én lærer. Programmerne vil altid kun kunne supplere en lærerfunktion.

Eksempel: Opfordring til ny erfaringsdannelse i træningsprogrammet Engram

1. John Dewey, "Erfaring og Opdragelse", Christian Ejlers forlag, 1996
2. John Dewey, "Demokrati och utbildning", Daidalos, 1997
3. Erik Prinds, "Rum til læring", Center for Teknologistøttet Uddannelse, 1999