Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Del med…De seks hatte
- kommunikationsværktøj i usability-arbejde
Af Thomas Kjærgaard, praktikant, Informationsvidenskab
16/11 2001
De seks hatte er et kommunikationsværktøj, som kan hjælpe til kreativt at vurdere, bearbejde og videreudvikle nye idéer. Artiklen viser, hvorledes metoden kan anvendes til at anlægge forskellige perspektiver i usability-arbejde. Da metoden er et generelt kommunikationsværktøj, kan den anvendes i mange sammenhænge - eks. workshops, feltstudier eller som kommunikationsredskab på udviklingshold.
De seks hatte er et effektivt kommunikationsværktøj, som er specielt stærkt til at anlægge forskellige synsvinkler i kommunikation. Metoden egner sig til at vurdere, bearbejde og videreudvikle nye idéer i teamarbejde. Edward de Bono har udviklet metoden om de seks hatte, og er i den forbindelse blevet verdenskendt for sin viden om kreativ tænkning.
Edward de Bono forestiller sig, at kommunikationsværktøjet tages i brug af to-seks personer, som ønsker at tænke kreativt inden for en fastlagt dagsorden. Den kreative kommunikation kommer til udtryk ved, at hver af de deltagende personer "tager én af de seks hatte på". De seks hatte adskiller sig indbyrdes ved at have én bestemt tankeretning. Når hver af de deltagende har én af hattene på, vil kommunikationen belyses fra forskellige synsvinkler.
Essensen er, at personerne i kommunikationen får blotlagt bagvedliggende faktorer ved at belyse dagsordenen fra så mange vinkler som muligt, og at kommunikationen ikke fastlåses. Hattene fungerer herigennem som roller, som hver person påtager sig.
Når dagsordenen er blevet tilstrækkeligt belyst, kan hattene på ny fordeles mellem de deltagende personer, hvorefter dagsordenen igen belyses. Ideelt set bør hver person tænke med hver type hat, for at dagsordenen anskues fra så mange synsvinkler som muligt. Processen fortsætter til gruppen vurderer, at dagsordenen er tilstrækkeligt belyst.
| De seks hatte | Definition | Eksempler på udsagn |
|---|---|---|
| Den hvide hat | Den hvide hat forholder sig neutral i kommunikation og fokuserer kun på information og data. |
|
| Den røde hat | Den røde hat forholder sig til følelser og intuition og fokuserer kun på, hvad den selv har oplevet. Den forholder sig ikke rationelt, hvorfor den røde hats tanker sagtens kan være ubegrundede. |
|
| Den sorte hat | Den sorte hat forholder sig kritisk i kommunikation og fokuserer kun på, hvorfor en idé ikke kommer til at fungere. |
|
| Den gule hat | Den gule hat tænker optimistisk og glad. Den søger at løse problemerne ved at finde gode og underbyggede løsningsforslag. |
|
| Den grønne hat | Den grønne hat forholder sig kreativt i kommunikationen. Den ønsker at finde på alternative løsninger, nye idéer og muligheder. |
|
| Den blå hat | Den blå hat tænker på den overordnede dagsorden. Tankerne er rettet mod at bringe kommunikationen videre. |
|
I usability-arbejde kan metoden benyttes til at fremme en kreativ kommunikation mellem testperson og testleder - som under en "normal" samtale ikke nødvendigvis ville være synliggjort. Metoden søger netop at fremhæve forskellige synspunkter og at gøre samarbejde og kommunikation tydeligere mellem de deltagende.
I forbindelse med usability-arbejde kan metoden f.eks. anvendes som led i prototypetest eller som led i test af et færdigimplementeret system. Ved at give en testperson "en hat på", får testpersonen en overordnet ramme at forholde sig til, hvorved nye områder i testen evt. kan synliggøres.
Metoden kræver et stort overblik af testlederen, idet han nødvendigvis på skift må tage de resterende fem hatte på - og med hattenes rammer præge kommunikationen og få blotlagt bagvedliggende faktorer.
Et eksempel:
Forud for en test af et færdigimplementeret system kan en testperson have haft indgående kendskab til systemet og have haft meget dårlig erfaring med systemet. Testpersonen kan herigennem nemt være fastlåst på at tilkendegive sin frustration over systemet, og derved fastlåse kommunikationen gennem sine dårlige erfaringer.
I usability-arbejde er det naturligvis interessant, hvilke dårlige erfaringer en testperson har haft med systemet, men mindst lige så vigtigt at belyse de dårlige erfaringer fra andre vinkler. Her kan det være nyttigt, hvis testlederen evt. "tvinger" testpersonen til at tænke i alternative løsninger ud fra testpersonens negative oplevelser med systemet. Dette kan gøres ved, at testpersonen påtvinges en grøn hat. Herigennem vil testpersonen ikke længere tænke i relation til de dårlige oplevelser, men på hvordan et alternativt system kunne se ud.
Det er overladt testlederen at fordele hattene mellem både testperson og testleder, for at testpersonen får nuanceret sine synspunkter.
I forbindelse med en brugbarhedstest havde en testperson svært ved at forholde sig til en prototype af pap og papir. Han kunne ikke se prototypen som forløber til et endeligt produkt.
Da testpersonen havde et indgående kendskab til et eksisterende og lignende system, blev det vurderet af testlederen, at det kunne være interessant at få testpersonen til at tænke med de seks hatte. Med de seks hatte skulle testpersonen anskue sine erfaringer med det eksisterende system og sætte dem i relation til prototypen. Desværre er projektets nærmere indhold samt konkrete udsagn underlagt en aftale om fortrolighed, hvorfor resultaterne kun kan beskrives generelt.
Generelt viste metoden sig at være yderst anvendelig, idet testpersonens fokus på prototypen blev sat i en kontekst - at han skulle tænke inden for nogle faste linier, og sætte prototypen i relation til sin viden om det eksisterende system.
Metoden viste bl.a. at:
- Der ikke var taget højde for testpersonens normale arbejdsrutiner
- Informationssiden i prototypen var for sparsom
- Prototypen havde enkelte funktionsmæssige forbedringer i forhold til det eksisterende system. Funktioner som testpersonen savnede i det eksisterende system.
- Jonas Löwgren & Erik Stolterman, Design av informationsteknik, Studenterlitteratur Lund, 1998
- http://www.edwdebono.com/
- Bono, Edward De: Six Thinking Hats, Penguin Books 1987.
