• Indhold

Virtual Communities

- til hvad, hvorfor & hvornår?

Af journalist Abelone Glahn, Amedia
03/09 2001

Flere og flere firmaer og foreninger har opdaget, at nettet er eminent til i mere eller mindre forpligtende form at forbinde mennesker, der måske har svært ved at finde hinanden fysisk ude i det virkelige liv. Brugerne kommer igen og igen, især hvis de her kan få dækket alle tænkelige vinkler af deres særlige interesse. Det handler om communities - interessefællesskaber - på nettet.

Arkiv med artikler fra Designværkstedet

Virtual Communities kan oversættes med interessefællesskaber på nettet. Her kan man uafhængigt af tid og sted mødes med andre, der deler ens interesse.

Det er ikke alene foreninger og organisationer, der har fundet ud af at lave dette elektroniske klubhus. Det er i stigende grad også firmaer og mere kommercielt orienterede instanser, der har fundet ud af at knytte stamkunderne til sig og frugtbart udnytte en tovejskommunikation, der ellers sjældent opstår.

En kundehenvendelse ved disken i en off road-udstyrsforretning om forkerte snørebånd i et par vandrestøvler resulterer sjældent i, at producenten ændrer sin støvle, men en god diskussion på nettet kan vise, at mange andre har været irriteret over nylonsnørebåndene, og at der er ræson i at skifte dem ud med en anden type - og måske kommer kunden samtidig med et tip til en særlig god rute i Himalaya med adressen på et billigt overnatningssted.

Om

Nyhedsbrev

Et demokratisk fællesskab

Brugerne af et community behøver ikke at have mere end én ting til fælles, nemlig passionen for den pågældende ting. Det fælles udgangspunkt er imidlertid afgørende for, om et community kan fastholde sine interessenter, eller om det udvandes.

Netfællesskaber adskiller sig fra, hvad der i øvrigt foregår på nettet ved at indeholde en vis gensidig forpligtelse, en forståelse og udnyttelse af det interaktive og et ønske om kendskab til hinanden. Dialogen forpligter både den deltagende, og den, der har stillet muligheden for dialogen op - man giver ordet til alle, og det skal man kun gøre, hvis man har mod på at lytte til det også.
Det erfarede USA's største on-line community for landmænd på nettet, @griculture on line [1], da de trofaste postgrupper tog magten, fordi redaktionen havde undladt at fortælle brugerne om en nødvendig designændring af debatsiden, der skulle gøre den lettere at bruge. Læs hele historien.

For firmaer, der seriøst varetager dialogen med kunderne, er et community uvurderligt i forhold til at få respons fra kunderne på et produkt.

Communities kan oprettes midlertidigt omkring events, eller de kan fungere som SkoleKom [2], Danmarks største dialogforum for faglige og pædagogiske diskussioner, der over mange år har samlet lærere og elever. Her kan man bl.a. skabe elektroniske klasseværelser, lokalt eller på tværs af skoler. Disse mere eller mindre sociale netværk online har også en vis alder - en virtuel forsamling, der har eksisteret i seks uger er ikke et ægte community. Det bør vare længere.

Artikler af

Abelone Glahn
(16/02 2010)

Indledende overvejelser

Før man opretter et community, bør man overveje omkostningerne ved vedligeholdelsen.

Nogle tror, at bare der oprettes et debatforum eller en chat, er den hellige grav velforvaret, og brugere vil komme helt af sig selv og kommunikere frugtbart om erfaringer og råd, men virkeligheden kræver, at nogen hjælper dialog på vej, holder tråden, kommer med nye input og sorterer i indlæg - hvis der ikke er åben adgang for alle ytringer.

Overvej også, hvilket omfang aktiviteterne skal have. I begyndelsen vil mange communities centrere sig om en postgruppe, men man bør overveje, i hvilken takt tingene skal udvide sig til at omfatte sådan noget som; handel med produkter, der er relevante for målgruppen, internt bytte-køb-salg, kontingent, kalender og ikke mindst fysiske aktiviteter:

Modsat hvad man måske skulle tro, er det faktisk et ret vigtigt element at mødes fysisk også. Mange communities kunne i princippet leve længe udelukkende på nettet, men det viser sig, at de fysiske møder, events, seminarer eller bare sludre-sammen-træf styrker communityet.

Endelig ligger der en meget stor overvejelse i, hvordan man vil håndtere tovejskommunikationen. Er man overhovedet interesseret i den, når det kommer til stykket? Vil man for eksempel rette sig efter kritik, eller er man parat til at ændre sit produkt/forretningsetik/markedsføringsplan, hvis brugerne vender fingeren nedad? Særligt de kommercielle communities skal overveje dette.

Mange tror, at de kan klare kontakten med kunderne/brugerne ved at åbne for mails, og gør sig ikke klart, at der ikke er tale om en Klageskranke, hvor klager kan syltes eller afvises. Her skal der investeres i svar, og i konkrete handlinger, såfremt der oprettes mulighed for dialog.

Hvad indeholder et community

Indholdet i communities kan variere fra kun at være en mailgruppe til at omfatte en hel ”verden”, der indebærer medlemskab, møder, rabatordninger og events.

Det er typisk, at der ud over informative sider, hvor brugeren kan læse sig til informationer i fred og ro, er et interaktivt ”område” med udveksling af erfaringer, chat - enten live eller tidsfastsat, brevkasser, fælles begivenhedskalendere og postlister. Især de sidste er ofte nerven i et godt community. Man kan mange steder tilmelde sig en postliste og få korrespondancen ind i sit almindelige postprogram, frem for hver gang at skulle logge sig ind på hjemmesiden for at deltage i debatten. Postlisten bruges da også til at lægge oplysninger ud om væsentlige nye artikler eller andre tiltag på hjemmesiden, sådan at man kan følge med i communityet uden hver dag at skulle ind og se, om der er sket noget nyt.

Eksempler

Tvillinge-community fungerer som en slags forening

Et foreningsagtigt eksempel er www.tvillinger.com [3], som ikke kræver medlemskab, men som samler alle dem, der selv er eller har tvillinger, samt alle dem, der er interesserede i tvillinger. Det eneste, de har til fælles, er tvillinger, men tilgangen til - og interesseområdet indenfor - dette kan være vidt forskelligt, alt efter om man er skolelærer, der har fået et sæt tvillinger i klassen, er voksen tvilling, der søger andre, som har mistet medtvillingen, eller er nybagte forældre, der vil høre råd om dobbeltamning. Man kan deltage i åbne debatter, få hjælp via et panel bestående af professionelle, der har med tvillinger at gøre i det daglige, og man kan vælge at deltage i mindre postgrupper, der er inddelt efter interesse eller alder.

Tilbudsformiding til hele familien

Communityet www.4kidsfamily.dk [4] tilbyder, men kræver ikke medlemskab og har flere kommercielle tilbud til en bredere kreds, idet det henvender sig til hele familien. Her finder der ikke en egentlig rådgivning sted, og der er heller ikke postgrupper. Helle Lund, direktør, siger:
- Det er på sin vis godt nok at have Hr. og Fru Hansen til at fortælle om deres situation, men du kan komme til at gøre mere skade end gavn, hvis du giver det udtryk af at være en egentlig rådgivning. Du kan gøre det via debat, og den er åben på 4Kidsfamily, men den giver heller ikke udtryk af at være noget andet. Til gengæld har sitet valgt at skemalægge chats med forskellige emner, hvor en fagperson er gæst. Her kan man godt spørge en professionel til råds.

Fagligt forum for internetjournalister

Et eksempel på et fagligt forum er www.dona.dk [5], som er foreningen for internetjournalister. Det kræver i princippet medlemskab, der giver adgang til foreningens arrangementer til en bedre pris, men indtil videre er postlisten gratis og åben og tæller flere end 900 deltagere. Her formidles jobannoncer, kursustilbud, og der lægges vigtige artikler ud, som generelt handler om journalistik og internet. Her tages også politiske emner op, og foreningen har i kraft af at kunne samle en ellers fuldstændig spredt interessegruppe på tværs af traditionelle fagforeningsskel blandt andet været med til at afdække lønforhold i en temmelig kaotisk branche.

Kommercielt mødested for 400.000 spilleentusiaster

Et kommercielt og meget vellykket udenlandsk eksempel er gigantfirmaet Gameplays [6] community, der samler 400.000 interesserede om en lang række computerspil produceret af firmaet, og som udveksler erfaringer, tips, tests og spiller med hinanden på tværs af såvel geografiske som sproglige og kulturelle grænser. Det interessante er, at en række frivillige står for vedligeholdelsen. Læs her hvordan.