Clearing af rettigheder

Et af de store problemer ved fremstilling af et multimedieprodukt er, at det i sagens natur indeholder mange multimedieelementer.

Hertil kommer, at vi i stigende grad er på vej væk fra de traditionelle distributionsmedier, som disketter og cd-rom og i stedet ønsker at gøre vores produkter tilgængelige via Internettet.

Allerede i midten af 90'erne høstede UNI-C mange erfaringer med clearing af rettigheder i forbindelse med Lær-IT projektet [1], som vi udførte for Undervisningsministeriet. Projektet gik kort fortalt ud på i løbet af tre år at lave et digitalt materiale til lærerne om anvendelse af IT i undervisningen i alle folkeskolens fag. Lær-IT skulle distribueres både på cd-rom og på Internettet.

Der blev nedsat arbejdsgrupper for alle fag, og der fremkom masser af forslag til indholdet på de cd-rommer, som skulle sendes ud til alle landets lærere. Beskrivelserne blev på traditionel vis suppleret med en mængde illustrationer, hvoraf flere blot var taget fra eksisterende bogmaterialer, mens andre bestod af helt nye fotos og tegninger specielt fremstillet til dette produkt.

Undertegnede havde selv fornøjelsen af at skulle indhente tilladelser hos de forskellige ophavmænd, og det viste sig på det tidspunkt at være et nærmest uopdyrket område. Mange var i tvivl om, hvor meget de skulle forlange, og specielt var usikkerheden omkring publicering af materialet på Internet meget stor. Flere gav tilladelse til at bringe deres billeder, illustrationer og tekster på digital form på cd-rom, men var afvisende overfor også at skulle levere til Internettet.

Mange var så usikre, at de slet ikke svarede før efter flere henvendelser.

Sådanne holdninger kan man sikkert møde endnu.

Men der er dog sket en del på området siden dengang, så mange producenter og rettighedshavere har nu fået en holdning til, hvordan de digitale materialer skal håndteres.

Når man skal ud og skaffe sig rettigheder til at benytte et værk, skal man være opmærksom på, at der kan være tale om, at et værk kan være beskyttet på flere forskellige måder. Der kan f.eks. være tale om en ophavsretslig beskyttelse, et patent eller varemærke, en ejendomsretslig beskyttelse eller en kombination af disse.

For at der kan være tale om et værk, skal det have "værkshøjde" dvs. at det skal "være resultatet af en personlig, individuel, selvstændig og skabende indsats".

Ophavsmanden har en række rettigheder. Bl.a.: Ret til at bestemme, hvad der skal ske med værket: om det overhovedet må vises frem for andre, hvordan og hvornår det må vises frem, om der må laves kopier af det, om det må ændres, og sidst, men ikke mindst: hvor meget det skal koste.

Til rettighederne hører også, at ophavsmanden har ret til at få sit navn nævnt i forbindelse med enhver publicering af værket.

Som hovedregel er værket beskyttet i 70 år efter ophavsmandens død, men der gælder dog en række specielle regler for nogle medietyper, som f.eks. fotografier, der ikke har værkshøjde. Hvis disse er fra før 1. januar 1970, er de ikke længere beskyttede. Men er der nu også tale om et fotografi uden værkshøjde?

Ved foto, film og lignende skal man desuden være opmærksom på, at selve motivet kan være et værk, der stadig er beskyttet.

Endelig kan der være helt andre grunde, der taler for, at et værk ikke må ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden, selvom ophavsretten er udløbet, nemlig når kulturelle interesser krænkes. Det er dog vist kun teoretisk …

Ophavsretten beskytter kun litterære og kunstneriske værker, og kun disses udtryk, men der kan være mange andre ting, som man ønsker at beskytte, f.eks. idéen, konceptet eller metoden bag et værk. Her kan ophavsmanden i stedet have valgt at ansøge om patent eller mønsterbeskyttelse. Eller der er måske tale om et reelt varemærke, som man gerne vil have ret til at anvende.

Selvom ophavsretten til et værk er udløbet, vil der alligevel ofte være en person eller institution, som ejer værket, og ejeren har næsten lige så store rettigheder til at bestemme over værket, som den oprindelige ophavsretshaver.

Det er f.eks. tilfældet, når et museum forlanger vederlag for udnyttelse af deres udstillingsgenstande, f.eks. for billeder af oldsager, eller når en privatperson forlanger betaling for udnyttelse af det billede af Rembrandt, som han har hængende hjemme over sofaen.

Som det fremgår af ovenstående kan det være noget af en jungle at skulle cleare rettighederne til et værk, og når der så er tale om et multimedieprodukt med 1000-vis af multimedieelementer, så bliver opgaven på forhånd så stor, at det kan synes helt uoverskueligt for ikke at sige umuligt.

På nogle områder er der dog hjælp at hente, for mange ophavsmænd har fundet det praktisk at overlade det til en såkaldt forvaltningsorganisation at varetage deres interesser over for dem, der ønsker at udnytte deres værker.

Et velkendt eksempel på dette er den aftale, der i snart mange år har gjort det muligt for elever og lærere i det danske undervisningssystem at fremstille egne materialer i form af plancher, rapporter mm., hvor man i stor udstrækning benytter sig af kopier af billeder, tekster og diagrammer lavet ved hjælp af en kopimaskine - og det er helt lovligt, for der er indgået en aftale mellem kommunerne og organisationen COPY-DAN om, at skolerne skal betale en vis årlig afgift, hvorefter COPY-DAN sørger for, at de forfattere, illustratorer mm., der har lavet originalmaterialet, også får penge for det. En sådan aftale kaldes en aftalelicens. Organisationen (i dette tilfælde skolerne) har med andre ord fået licens til at udnytte tekster og billeder på denne måde.

COPY-DAN er en såkaldt forvaltningsorganisation, der er opdelt i en række foreninger, der hver varetager interesserne for bestemte grupper af ophavsretshavere i forhold til nogle forudbestemte formål Se www.copy-dan.dk. I tilfældet ovenfor er det således foreningen COPY-DAN UNDERVISNINGSKOPIER, der står for aftalerne og i praksis henter pengene hjem til ophavsretshaverne og fordeler dem.

Som det fremgår af navnet, varetager foreningen UNDERVISNINGSKOPIER specielt rettighedshavernes interesser over for undervisningsinstitutionerne.

En af de mest interessante foreninger hos COPY-DAN i relation til fremstilling af multimedieprodukter er COPY-DAN BILLEDKUNST, der tager sig af ophavsrettigheder for billedkunstnere, fotografer, tegnere, grafikere, illustratorer, kunsthåndværkere - eller deres arvinger. Foreningen BILLEDKUNST repræsenterer mere end 32.000 forskellige kunstnere, heraf mere end 1000 danske samt en række af disses faglige organisationer: Billedkunstnernes Forbund, Dansk Forfatterforenings Illustratorgruppe, Dansk Fotografisk Forening, Dansk Journalistforbund (fotografer og tegnere), Danske Billedkunstneres Fagforening, Danske Kunsthåndværkere, Danske Tegneserieskabere, Film-og TV-arbejderforeningen samt TEGNERNE. Tegneforbundet af 1919.

Gennem denne massive repræsentation kommer foreningen BILLEDKUNST til at fungere næsten som en one-stop shop på billedområdet, idet man ofte kan nøjes med at henvende sig her for at få clearet sine billedmaterialer. Dette forudsætter dog, at man er helt sikker på ophavsretsmandens navn, at denne er tilmeldt foreningen, og at der ikke er andre rettigheder indblandet.

Blandt andre forvaltningsselskaber kan eksempelvis på lydområdet nævnes: KODA, NCB og Gramex. En samlet oversigt over forvaltningsselskaber og interesseorganisationer findes på www.ophavsret.dk/organi.htm.

Det ville selvfølgelig være praktisk, om man kun behøvede at henvende sig et sted for at få clearet alle typer af rettigheder til et multimedieprodukt, men det er desværre endnu ikke muligt, selvom der arbejdes med det på mange planer over hele jorden. I Danmark er man kommet så langt, at man har fået oprettet en hjemmeside, der kan være til stor hjælp, når man vil finde frem til en organisation, der måske repræsenterer ophavsmanden til det materiale, man ønsker at få ret til at anvende.

Hjemmesiden er etableret af Samrådet for Ophavsret, som er en paraplyorganisation for både forvaltningsselskaber og interesseorganisationer, der tilsammen repræsenterer langt de fleste danske (og i visse tilfælde udenlandske) rettighedshavere. Læs mere på www.ophavsret.dk.

Når man skal finde prisen på en rettighed, skal man være opmærksom på, at forvaltningsorganisationerne, som f.eks. COPY-DAN BILLEDKUNST baserer deres takster på kommerciel produktion, så hvis man kun ønsker at fremstille en cd-rom i et meget begrænset antal eksemplarer til ikke kommerciel-produktion, bør man i stedet overveje at kontakte rettighedshaverne direkte.

Eksempler på aktuelle priser for billeder hos COPY-DAN: (se www.copy-dan.dk/prisliste.htm)

Cd-rom til privat brug:
1-1000 eksemplarer: 700 kr. pr. gengivelse.

Cd-rom til undervisningsbrug:
1-1000 eksemplarer: 1400 kr. pr. gengivelse!
(Det dobbelte! - men til gengæld er der heri indeholdt ret til skærmfremførelse i forbindelse med undervisning)

Internet/Intranet
1 uge: 440 kr. pr. billede
1 måned: 600 kr. pr. billede
3 måneder: 800 kr. pr. billede
6 måneder: 1000 kr. pr. billede
12 måneder: 1200 kr. pr. billede
36 måneder: 2400 kr. pr billede
Hvis billedet er anbragt på åbningssiden, er prisen ca. den dobbelte pr. billede.

Eksempler på aktuelle priser for musik hos NCB:

Organisationen NCB forvalter rettighederne for komponister, tekstforfattere og musikforlag, giver tilladelsen og indkræver vederlaget til alle rettighedshaverne.

Ansøgning om rettigheder til musik på cd-rom er en to-trinsraket, idet man først skal søge om et såkaldt synkroniseringsvederlag, dvs. vederlag for tilladelse til sammenstilling/anvendelse af lyd- og billedside. Synkroniseringsvederlaget udgør 3,00 kr. pr. sek.

Når der så er produceret en master, søger man om lov til at fremstille og distribuere et antal eksemplarer af denne.

Ved en cd-rom fremstillet med salg for øje direkte til private (enkeltbrugerlicens) beregnes NCB-vederlaget af antallet af producerede cd-rom'er og antal minutter af hele cd'en, der er musik: 7,4% af prisen ekskl. moms x musik-minutter/80 minutter.

Eksempler: (Priser pr. februar 2001, uændret siden 1. juli 2000)
En cd-rom, der indeholder ca. 10 minutters musik og produceres i 2000 eksemplarer. Salgspris 200 kr. pr. stk.
Synkroniseringsvederlag:
10 x 60 x 3,00 kr. = 1800 kr.
NCB-vederlaget bliver:
7,4% af 200 kr. = 14,80 kr. (min. 4,40 kr.) = 14,80 x 10/80 x 2000 = 3700,00 kr.
I alt for denne cd-rom: 5500 kr. (der betales ikke moms)

Hvis cd-rom'erne distribueres til biblioteker, undervisningsinstitutioner, net-caféer (flerbrugerlicens) benyttes en anden skala:
Synkroniseringsvederlag:
10 x 60 x 7,50 kr. = 4500 kr.
NCB-vederlaget bliver:
9,009% af 200 kr. = 18,02 kr. (min. 22,00 kr.) = 22,00 x 10/80 x 2000 = 5500,00 kr.
I alt for denne cd-rom: 10.000 kr. (der betales ikke moms).

Ud over indspilningstilladelse fra NCB, kræver overspilning/kopiering af musik fra f.eks. en cd eller et bånd også tilladelse fra pladeproducent og sangere/musikere. Her skal man have fat i en helt tredje forvaltningsorganisation, nemlig Gramex eller Performex, som begge repræsenterer de udøvende kunstnere.

Ved musikklip på Internet stiller NCB/KODA i en forsøgsperiode i begrænset omfang sin musik til rådighed for dem, der indgår en aftale med NCB/KODA - mod betaling af et symbolsk beløb: Op til 10 minutters musik pr. måned: 100,00 kr. pr. måned. (set på www.ncb.dk/internet.html)

• Ophavsmanden har krav på at få sit navn nævnt sammen med værket.
• Ophavsmanden bestemmer selv, hvilken digital kvalitet værket må vises i.
• Ophavsmanden bestemmer selv, hvad det skal koste, men man kan jo f.eks. foreslå, at det bør være gratis, fordi det går til et godt formål, hvis der ikke er fortjeneste på det.
• Man kan ikke regne med, at de digitale rettigheder til et billede i en bog også indehaves af det forlag, der har udgivet bogen. Det vil være uhyre sjældent.
• Hvis der er tale om et foto af et kunstværk, kan der være tale om to gange ophavsret: Én for producenten af kunstværket og én for producenten af fotoet (og måske endnu en til ejeren af kunstværket!).
• Hvis man eksempelvis ønsker at benytte et klassefoto, kan der være tale om ophavsret for fotografen, men hvis man ønsker at bruge billedet i en multimedieproduktion, der skal offentliggøres, eller bringe billedet på Internettet, bør man også sikre sig tilladelse fra alle elevernes forældre. (Som producenter af de oprindelige små kunstværker!)
• Notér allerede fra starten, hvor hvert eneste klip stammer fra. Alt som er lånt fra andre: tekster, billeder, tegninger, diagrammer, lyde, musik, videoer og mm.
• Benyt en blanket til hvert eneste klip.

Herunder findes der eksempler på oplysninger og spørgsmål, som kan indgå i henvendelsen til en ophavsmand for at få tilladelse til at benytte et værk digitalt.

• En præcis beskrivelse af det oprindelige værk:
  Værkets navn/titel og fremstillingsår, navn på værkets formodede ophavsmand, hvor det stammer fra: f.eks. et tidsskrift (titel, nr., dato, årgang og sidenr.), evt. suppleret med komplet citat, billede eller kopi af værket.
• En beskrivelse af det digitale medium, som værket skal indgå i:
  Cd-rom (antal eksemplarer), Internet (forventet antal måneder, placering)
• Målgruppen for og formålet med det digitale produkt: Til øvelsesbrug, til internt brug, del af en opgave, præsentation af klasse eller skole, kommerciel brug (pris)
• Beskrivelse af reproduktionen:
  F.eks. indskannet lavopløst billede til visning på computerskærm, eller om der er foretaget ændringer i forhold til det oprindelige værk.

I de seneste to år har UNI-C deltaget i EU-projektet COMPAS: Copyright Management and Multimedia Rights Clearance, som har gået ud på at udvikle og distribuere de bedste metoder til håndtering af ophavsret og clearing af rettigheder til undervisningsmultimedier.

Dette arbejde har indtil videre resulteret i en hjemmeside på adressen: corsi.odl.net/compas/.

Her findes der også en række relevante oplysninger om danske forhold, men vi har med vilje valgt ikke at lave en dansk version af hjemmesiden, da vi skønnede, at de fleste danske, der vil kunne få glæde af disse oplysninger, udmærket vil kunne klare sig med en engelsksproget version.

Web-stedet er opbygget med en offentlig og en privat del, men indtil videre sker der det, at når man forsøger at skaffe sig adgang til den private del, bliver man automatisk bedt om at udstede et brugernavn og et password til sig selv, så der er ingen problemer med at få adgang.

Partnerne bag projektet er fra Italien, Tyskland, England og Danmark, og vi håber i løbet af de kommende år at udbygge denne tjeneste meget.

I øvrigt findes der på COMPAS web-stedet en lang række henvisninger til andre europæiske initiativer, som alle har til hensigt at lette clearingen af rettigheder.

• Peter Schønning: Ophavsretsloven med kommentarer, 2. udgave, Gad Jura 1998
• Hanne Bender: Hvad må jeg? - ophavsret i teknologistøttet uddannelse, 3. rev. udgave, CTU 2000
• Giles Vercken: Practical guide to Copyright for Multimedia Producers, European Commission 1996
• Per Håkon Schmidt: Retsbeskyttelse af Edb-programmer, Gad Jura 1998
• Peter Blume: Databaseret, Online - CD-ROM - Multimedier - Kundskabsteknologi, Forlaget FSR 1996
• Pernille Kallehave (ed): Copyright in Multimedia Learning Products, DTI 1995

Noter

1. Lær-IT: www.laer-it.dk
2. Se også
   • Ophavsret til digitalt undervisningsmateriale
   • Ophavsret