Menu
• Indhold

Stilistisk kontinuitet

- et nødvendigt træk ved multimediet


Af Lennard Højbjerg, lektor, Institut for Film- & Medievidenskab
18/11 2002

Den stilistiske kontinuitet anvendes i næsten alle cd-rom-produktioner, men er ikke en selvfølge på Internettet, hvor det kan være svært at orientere sig og fornemme en sammenhængende struktur mellem forskellige websites. Læs lektor Lennard Højbjergs eksempler på, hvad der skal til for at skabe logiske og konsistente produkter.

 

Arkiv med artikler fra Designværkstedet

Cd-rom-tekster er typisk sammensat af mange forskellige modulære tekster, hvor sammenhængen i modtagerens hoved er på spil. Derfor bruges den stilistiske kontinuitet som et tekstsignal, der til enhver tid minder modtageren om, at man stadigvæk er i samme tekstenhed.

Den stilistiske kontinuitet anvendes i næsten alle multimedieproduktioner, hvor lagermediet, typisk cd-rom, afgrænser medieteksten, og det er ganske fornuftigt i og med multimedieproduktets ikke altid indlysende logik. Udover den umiddelbare interesse i at holde mange tekster sammen som én tekst er der naturligvis også et ønske om at skabe noget, som er æstetisk smukt. De, der har skabt disse produkter, har uvilkårligt (eller måske meget bevidst og erfarent) valgt at sikre enheden med den grafiske stil og samtidig søgt at ramme tidens æstetiske idealer.

Specielt tidligere var det på mange hjemmesider vanskeligt at finde ud af, hvor man som modtager var henne, når man linkede sig rundt ved at trykke på flere knapper på den oprindelige hjemmeside man f.eks. fandt via en god søgemaskine. Det problem løber man som netsurfer desværre stadig ofte ind i, om end der er en tendens til, at også Internettet bliver stadig mere brugervenligt.
Til tider undrer man sig over, at der kan være så stor forskel på forskellige sites, og at den site, som browseren har udvalgt for en, slet ikke har noget at gøre med det, man oprindeligt søgte på. I sagens natur kan det næppe være meget anderledes.

Det er nemt at fare vild mellem de væsensforskellige sites

Specielt når man linker sig videre til andre sites, sker det ofte, at det er noget helt irrelevant, man kommer ind på, hvorfor man mister orienteringen.

På Internettet mangler ofte den logiske sammenhæng. Det ligger i selve nettets struktur, hvor kun de nærmest beslægtede sites hænger sammen.

Linker man sig videre til andre sites, er der en potentiel risiko for, at meningen forsvinder undervejs. Og med et 56K-modem tager det sin tid at komme tilbage til det oprindelige site igen, inden man kan genoptage sin søgning ad en ny "tangent".

I modsætning hertil har f.eks. cd-rom'er fra firmaer, spil, programmer og reklame-cd-rom'er tradition for at være langt mere sammenhængende som tekst end mange andre computertekster.

 

Hvad gør cd-rom'er mere sammenhængende end websites?

Jeg har i min egenskab af lærer og forsker på Københavns Universitet beskæftiget mig med adskillige professionelt producerede cd-rom'er, og fælles for næsten dem alle er, at de anvender den samme tekstlige opbygning. Lad mig gennemgå nogle eksempler.

I image-cd-rom'en for firmaet Danavox (der er en af Danmarks høreapparatfabrikker på højt internationalt niveau (1998) præsenteres firmaets nyeste høreapparat. Cd-rom'en er tydeligvis beregnet for et professionelt publikum - til mulige grossister. Den indeholder nemlig en lang række data, som udpræget henvender sig til fagfolk.
Overordnet er cd-rommen inddelt i fire kategorier: Technology, Design, Fitting og Specifications.

For hver kategori findes en række underkategorier, så hele cd-rom'en er opbygget som en omvendt træ-struktur. Det gode ved denne træstruktur er, at ligegyldigt, hvor man er på cd-rom'en, kan man komme tilbage til hovedkategoriernes første platform.

Hver gang man linker sig "nedad" i en kategori - f.eks. Design, er der en farvet bjælke i venstre side af rammen, der fortæller, at man befinder sig i Design-kategorien (den er rød), og at alle de knapper, der hører til kategorien er blå. Ligegyldigt, hvilket niveau vi er på, ved vi som brugere således altid, at når bjælken i venstre side er rød, befinder vi os inden for den del af træstrukturen, der her kaldes Design. Brugeren ved hele tiden, hvor han/hun er henne og har derfor godt overblik over navigationsmulighederne. Tilsvarende gælder for de tre andre kategorier. Og desuden findes i bunden af hver ramme - uanset hvor man er i de fire kategorier og underkategorier - knapper til de fire kategorier Technology, Design, Fitting og Specifications), så man kan gå til en anden kategori uden at linke sig tilbage til første platform.

 

Kontinuitet i den grafiske brugerflade

Der er med andre ord tale om en høj grad af kontinuitet i valget af grafiske markører - eller stilistisk kontinuitet - som det også kaldes. Hvorfor bruges disse meget tydelige stiltræk? Man kan ved selvsyn konstatere, at netop multimediets brug af mange forskellige tekster betyder, at selve hovedideen i den samlende tekst kan risikere at fragmentere.

Den stilistiske kontinuitet er et vigtigt visuelt træk til at orientere modtageren om, hvor man er henne i teksten, og at det stadigvæk er den samme tekstramme, man er indenfor.

Den stilistiske kontinuitet holder sammen på en tekst - f.eks. Danavox-cd-rom'en, som i virkeligheden er mange forskellige tekster!

 

Diskrete visuelle signaler

I 1997 udsendte Unibank cd-rommen: Ung økonomi (der er opbygget af en hovedmenu bestående af 4 forskellige kategorier), som man altid kan linke tilbage til ligegyldig, hvor man er i cd-rom'en. Kategorierne er: Ordentlig besked, Personlig kontakt, Prøv selv og Mest til spil. Brugeren kan således skaffe sig oplysninger om bankforhold, skatteudregning, ferierejse- og boligøkonomi (under kategorien: Ordentlig besked), og endelig er der et økonomispil - som man dog vanskeligt kan forestille sig, at nogen har lyst til at gå i gang med.

Som i de fleste andre multimedieprodukter kan man linke sig frem og tilbage vha. en lille grøn knap, der på alle platforme refererer til hovedmenuen, hvad der giver den højst mulige form for valgfrihed inden for den type af tekst, der her er tale om. En tekst markerer, hvilken del af teksten, man er i gang med. Som i Danavox-cd-rom'en er der også her tale om en stilistisk kontinuitet, men den ligger ikke i knap-grafikken. Derimod er den dominerende kvadratiske baggrund (hele midterfeltet på cd-rommen) en mønstret plade, der går igennem i alle kategorier.

I hovedmenuen er den mønstrede baggrund grå, mens den i alle underkategorierne er rød - men det er den samme baggrund! Ligegyldigt, hvor man er i cd-rommen ved man, at det er den samme overordnede tekst, som den aktuelle kategori hører til.

Det som er så centralt for multimedieprodukter, der i hovedprincippet består af mange separate tekster er, at den stilistiske kontinuitet bruges til at sikre tekstens enhed.

Der er imidlertid endnu en detalje, som er interessant ved Ung økonomi-cd-rom'en, og det er, at den mønstrede baggrund ikke er tilfældigt mønstret. Mønsteret viser os nemlig en printplade - eller måske noget af et bundkort - hvis man vil se det.

Et elektronisk kredsløb som baggrundsbilleder for alle de forskellige tekster, kan være valgt for de ornamentale kvaliteter, men det er lige så tænkeligt, at der også i dette valg af stil ligger signaler til modtageren om, hvordan afsenderen gerne skal opfattes af modtageren. Marshall McLuhans berømte ord: Mediet er budskabet - gælder også her. Når man fra Unibanks side udsender en cd-rom til den unge målgruppe, er det åbenbart ikke nok at bruge det hyperaktuelle og blandt ungdommen højt værdsatte computermedie - også medieproduktets visuelle stil signalerer mediets høje status ved brugen af den grå/røde printplade.

 

Computerspillets kontinuitetstræk

Endnu mere udtalt er den stilistiske kontinuitet - eller tekstenhed - på spil i computerspillet - for her kan man faktisk opleve, at der ikke er en sammenhængende tekst. I det velkendte spil Civilisation kan man vælge at være den grimme jordbesidder, den ansvarsbevidste entreprenør osv. og planlægge sin kultur på næsten et uendeligt antal måder. Man kan ikke her tale om, at der foreligger en tekst - faktisk kan man sige, at der foreligger en lang række tekster - afhængig af hvor mange, der spiller. Men det grafiske layout er det samme hele det individuelle tekstforløb igennem.

Det er den samme visuelle stil, der konceptuelt sikrer, at det er den samme tekstramme, man konstruerer spilforløb (og sin egen tekst) igennem. Den visuelle stil bliver som kontinuitetstræk en betingelse for den ekstremt fleksible og sammensatte tekst i multimediet.

 

Stilen som fast referenceramme

Også i nyere cd-rom'er ses dette træk ved multimediet - at stilen bevares som en fast referenceramme. I det amerikanske tidsskrift Cosmopolitan´s medfølgende cd-rom - Virtual Makeover (1999) - er der en gennemgående knapstruktur og en fælles lilla farvebaggrund for alle de prøvesituationer, man som modtager kan bruge.

Målgruppen er udelukkende kvinder, og cd-rom'en har et antal modelansigter, som brugeren kan sidde foran skærmen og iklæde forskellige frisurer, kunstige øjenvipper, makeup etc., så man kan se, hvordan det hele ville se ud på en selv (forudsat man ligner modellen).
Og ligner man ikke modellen, kan man blot indlæse sin egen ansigtsfysiognomi vha. et digitalt kamera og så modellere videre på sit eget kontrafej.

Også i en helt anden boldgade bruges samme stilistiske kontinuitet som en selvfølge. I den dansk producerede cd-rom: Det levende søkort (2000) er alle knapperne ens uanset, hvor man befinder sig i de danske farvande, hvor man interaktivt kan planlægge sin sommerferie med brug af musen (til at sætte waypoints) og forskellige størrelser søkort. Den samme farve (blå-grå) indrammer alle søkort, og ovenpå basisfarven ligger knapperne, der grafisk set er ens hele vejen igennem.

Link: i kortbutikken på Kort & Matrikelstyrelsens site kan man se eksempler fra cd-rom'en Det levende søkort.

 

Litteratur

  • Marshall McLuhan: Mennesket og medierne. Gyldendal 1964.
  • Michael Barner-Rasmussen: En model for analyse og produktion af hypertekst. in: Jensen 1998.
  • Torben Kragh Grodal: Filmfortælling og computerspil. in: Jensen 1998
  • Jens F. Jensen: Multimedier, Hypermedier, Interaktive medier. Ålborg Universitetsforlag 1998.