Internet som samlingssted

Vi kan godt lide at snakke med mennesker, som vi deler interesser med. Vores brugere har en fælles interesse i det emne, webstedet handler om. Ellers ville de ikke være der. Ved at give dem mulighed for at dele deres interesse med hinanden, kan vi altså skabe en reel merværdi for brugerne.

Men der er også fordele for os som producenter af et websted ved at engagere vores brugere:

• Brugerne er ikke bare passive modtagere men aktive og engagerede læsere af information. Det betyder en bedre formidling af vores budskab.
• Webstedet bliver mere levende, når brugerne selv er med til at skabe aktivitet.
• Vi opnår et større kendskab til vores brugere, og det gør os bedre i stand til at tilpasse webstedet til brugernes behov.
• Brugernes interesse for webstedet vil holde i længere tid, og de vil besøge webstedet oftere end ellers.

Hvis der opstår et fællesskab mellem brugerne af vores websted, er det altså både en fordel for brugerne og for os.

Hvordan opstår fællesskaber?

Fællesskaber opstår af forskellige årsager. Nogle opstår omkring en vision eller en "sag" som Ældresagen eller Greenpeace. Nogle opstår rundt om en karismatisk person som f.eks. Elvis. Andre fællesskaber opstår organisk, de gror ud af interessefællesskaber eller almindeligt samvær.

Vil man lave et fællesskab på Internet, er det ikke nok at servere indhold på et websted, som er rettet mod en bestemt målgruppe. Fællesskabets medlemmer må have en måde at lære hinanden at kende på. Derfor er det nødvendigt med samlingssteder.

Samlingssteder på Internet

Alle fællesskaber har brug for et samlingssted. Det kan f.eks. være caféen henne på hjørnet, den lokale svømmehal eller formelle klublokaler - hvor som helst man samles i grupper.

Selvom man ikke mødes fysisk på Internet, har man alligevel brug for samlingssteder. Der findes mange forskellige måder at skabe samlingssteder på. Her gennemgås de tre mest almindelige samlingssteder. Hvad er kendetegnende ved samlingsstedet, hvornår er det godt at anvende, og hvordan griber man det an? De tre typer samlingssteder er:

• E-mail lister
• Debatfora
• Chatrum

Ved at stille et eller flere samlingssteder til rådighed for de besøgende kan et websted virke som samlingssted for brugerne, og fællesskaber kan opstå.

Skematisk oversigt over samlingssteder.

Alle der har adgang til Internet, kan sende og modtage e-mail. For nogen er det endda det eneste, de bruger Internet til.

En e-mail liste er en distributionsliste for e-mails. En e-mail der sendes til listen, vil blive distribueret til alle de e-mail adresser, som er på listen. E-mail lister er den slags on-line samlingssteder, som er nemmest at etablere, vedligeholde og deltage i.

I de fleste e-mail programmer er det muligt at indsætte en liste af e-mail adresser i "Send til:" -feltet. Det er den mest simple form for e-mail liste, men selvom sådan en liste kan gøre hverdagen nemmere, er der ikke meget samlingssted over den.

Ved at bruge en Internetbaseret e-mail liste kan flere deltagere bruge den samme liste. Beskeder som sendes til listens e-mail adresse, bliver distribueret til alle e-mail adresser på listen. På den måde er en e-mail liste et samlingssted, hvor medlemmerne kan udveksle beskeder, og det er den slags person-til-person kommunikation, der er en af forudsætningerne for fællesskab på nettet.

Få flere grunde til at bruge en e-mail liste, og læs hvornår man skal bruge den, og hvordan man kommer i gang.

Et andet almindeligt samlingssted på Internet er debatfora, også kaldet konferencer, nyhedsgrupper eller opslagstavler. Et debatforum er et sted,hvor man kan udveksle holdninger, stille spørgsmål og få svar.

Som det er tilfældet med e-mail lister, foregår kommunikationen i debatfora asynkront. Det betyder, at man ikke behøver at være samme websted på samme tidspunkt for at kommunikere med andre. Men i stedet for at sende en e-mail går man ind på en webside og skriver sin besked. Når andre brugere klikker sig ind på den samme side, kan de læse beskeden og skrive et svar, hvis de har lyst. På Politikens websted findes et debatforum ( http://debatten.pol.dk), hvor der diskuteres alt fra rejsemål til madopskrifter.

En e-mail liste er et meget abstrakt samlingssted, man skal ikke gå nogen steder hen for at modtage beskeder. Et debatforum, der er integreret i et websted, giver deltagerne et sted at gå hen for at læse deres beskeder, et sted de hører til. Desuden er det normalt, at gamle indlæg gemmes, så der automatisk bliver opbygget en slags historie for fællesskabet. Nye deltagere kan lære en masse ved at læse igennem arkivet af gamle diskussioner. Etableringen af en fælles historie og et konkret samlingssted har en stærk effekt på følelsen af fællesskab.

Få flere grunde til at bruge et debatforum, og læs hvornår det er godt at bruge, og hvordan du kommer i gang.

Et tredje samlingssted på Internet er chatrum. Som det er tilfældet med debatfora, får man adgang til et chatrum via sin Internet browser.

Chat betyder uformel samtale, og et chatrum er det sted, hvor den uformelle samtale finder sted. Kommunikationen i et chatrum forløber synkront, dvs. der er ikke nogen nævneværdig tidsforskydning mellem spørgsmål og svar. Beskeder som skrives i et chatrum bliver ikke arkiveret, og deltagerne skal derfor være på samme webside samtidig for at kunne kommunikere.

Et chatrum er også den slags samlingssted, som giver deltagerne mulighed for den mest direkte kommunikation. Når et chatrum er integreret i et websted, giver det ligesom det er tilfældet i forbindelse med et debatforum, deltagerne et sted, de kan gå hen. Men mere end nogen anden form for samlingssted er der en fornemmelse af samvær med de andre deltagere.

Få flere grunde til at bruge et chat rum, og læs hvornår det er godt at bruge og hvordan du kommer i gang.

Ved at stille et eller flere samlingssteder til rådighed for brugerne af et websted har man taget det første skridt til at skabe et virtuelt fællesskab omkring webstedet. Men der er mange andre ting man kan gøre for at få sit virtuelle fællesskab til at fungere.

Hvis man vil vide mere om Internet som samlingssted, er Amy Jo Kims bog "Community Building On the Web" et godt sted at starte. Men der findes en del bøger og on-line ressourcer om emnet. F.eks. har webstederne About.com og WebTechnique.com begge en række gode artikler online på adresserne:

• http://netculture.about.com/library/weekly/?once=true& og
• http://www.webtechniques.com/archives/1998/01/.

Litteratur:

• Kim, Amy Jo: Community Building On the Web, Peachpit Press 2000. Uddrag af bogen findes online på http://www.naima.com/community/.
• Fernback, Jan: "There is a There There - Notes Toward a Definition of Cybercommunity". I Jones, Steven G. (ed.): Doing Internet Research. Sage 1999
• Holeton, Richard (ed.): Composing Cyberspace - Identity, Community and Knowledge in the Electronic Age, McGraw Hill 1998
• Rheingold, Howard: The Virtual Community, MIT Press. Hele bogen findes online på http://www.rheingold.com/vc/book/.
• Turkle, Sherry: Life on the Screen. Identity in the Age of The Internet, Phoenix 1997.

Relaterede artikler på Designværkstedet:

• Samarbejde i virtuelle læringsmiljøer
• Interaktiv formidling til undervisningsbrug