Perception af brugergrænseflader

John Paulin Hansen indledte sit oplæg med at understrege vigtigheden af at kunne "kontrollere" sit design, så det opnår den størst mulige visuelle opmærksomhed hos brugeren. Ved hjælp af metoder til øjenbevægelsesregistrering (eye-tracking) kan man få indblik i, hvad der fanger det menneskelige øje, og hvordan vi kan tage hensyn til det i vores design.

Synet består af et centralt felt af bredde som en tommeltot i en armlængdes afstand. Vi kan med dette centrale synsfelt flytte rundt med en "lommelygte". Uden om dette ligger et andet felt - det parafoveale, på 3-5 grader og uden om dette ligger det perifere synsfelt, der ikke kan skelne detaljer men kan fange de store linier - som et dårligt oplyst pulterkammer, hvor vi kun kan skimte.

Øjnene kan godt se ned over en tekst i en bog, uden at vi egentlig kigger - måske dagdrømmer vi i stedet. Vi kan altså godt stirre "blindt" på en ting, mens vi har tankerne andetsteds. Vi kan kigge uden at se og se uden at kigge - det sidste gør vi fx, når vi opfanger noget ud af øjenkrogen, som vi ikke vil være ved, at vi ser på.

Et øjeblik er ca. det, man kan forvente at have til rådighed, når man skal have kontakt med sin seer - eller bruger, der allerede inden for de første 250 millisekunder opsnapper nogle få informationer. Det er så kort tid, at brugeren selv kan have svært ved at vurdere, hvor han kiggede hen. Efter 1-5 sekunder kan man begynde at tænke højt om det man ser. Fx skal seeren være "tunet ind" på en tv-reklame på 5-10 sekunder - ellers er blikket sat på stand by, og seeren vil vurdere, om han vil "stay-or-go", hvad enten det gælder avis- og magasinsider, Internet sites, tv-reklamer etc.

Opmærksomhed er en del af en perceptionsproces. Perception er den måde, vi opfatter og organiserer visuelle indtryk på. Den er styret af:

• Viden, formål og forventninger
• Det grafiske materiale og dets organisation
• Lyd, hurtighed, funktionsduelighed m.m.
• Brugerens humør og velbefindende

Blikket er altså bl.a. styret af, hvad man regner med, at man skal finde, eller hvad man leder efter. De kognitive processer - forventningerne - går meget langt ned i de perceptuelle processer.

Man kan ikke teste ved hjælp af øjenbevægelsesregistrering uden også at skulle vide noget om, hvad folk sidder og tænker på. Derfor testes produkter ofte ved at anvende dels øjenbaseret test, dels tænke-højt test: De registrerede data skal tolkes i forhold til, hvad testbrugerne tænker på, hvorfor det er væsentligt, at de fortæller om deres tanker og associationer i testsituationen.

Videocitat: Russeren Yabis forsøg.

Testbrugernes øjenbevægelser registreres maskinelt (head-mounted) og analyseres.

Én metode er baseret på, at man følger brugerens øjenbevægelser og sender noget infrarødt lys ind i øjet. Derved opstår to refleksioner, hvis positioner ligger til grund for analysen.

Man arbejder også med helt moderne metoder, bl.a. en computer tracking teknologi, hvor man anvender almindelige web-kameraer til at analysere øjets bevægelser og metoder, der bygger på neurale netværk og matematiske beregninger, der kan aflæses med en præcision helt ned til 15x30 pixels.

Videocitat: Øjenbevægselser på tekst.

Alle analysemetoderne er meget tidskrævende, men også meget spændende, fordi de giver et godt indblik i, hvad det er for nogle elementer, der trækker blikket rundt på et kompliceret display, som fx en avis eller en internetside.

Erfaringer viser, at det menneskelige øje først fanger strukturer (noget der er understreget, skrevet med fed etc.), og at det er muligt at opstille en række visuelle regler for, hvordan vi sorterer de visuelle indtryk. Disse love ser ud til at gå igen i den måde, vi tolker omverdenen på.

Babyer kigger fx mest på ansigter, ligesom voksne gør det.

Videocitat: babyforsøg.

Også andre figurer, der blot ligner ansigter vil selv daggamle babyer kigge længere på end på andre figurer. Det ser altså ud til, at vi er født med en disposition for at interessere os for andre mennesker, og at vi tolker objekter til ansigter, hvis vi kan komme til det.

Blikket fanges af:

• Kontraster (brud) i størrelse, mætning, farver, form, tekstur, position (2d og 3d)
• Usædvanlige objekter - overraskelse, konflikt, nyhed, tvetydighed
• Kompleksitet
• Ansigter - især på babyer og dyr
• Bevægelser
• Objekter for lyst og behov

Vi kan udnytte vores viden konstruktivt om øjenbevægelsers betydning i designprocessen, og når vi designer vores web sites, kan vi - ved at være bevidste om de visuelle gestaltlove og principper - opnå den størst mulige gennemslagskraft hos brugerne.

John Paulin Hansen minder om, at vi ikke kan kapere så mange informationer ad gangen på ét skærmbillede. Derfor kan man med fordel opdele brugerens perception i lag ud fra følgende huskeregler:

• Gruppér informationer i familier på max. 7+/-2 medlemmer
  • Hvem skal være øverst?
  • Hvem skal øjet absolut fange?
• Bestem rangordenen imellem de enkelte familier
• Slå de mindst betydningsfulde familier sammen eller ihjel. De 3-5 resterende skal kunne fungere sammen.
• Skab en klar adskillelse mellem de vigtigste familier og en klar visuel sammenhæng inden for familierne.
• Brug knibeøvelsen til at sikre, at hver familie ses som en enhed forskellig fra de andre

Det foreløbige resultat af en stor undersøgelse fra Stanford University og virksomheden Poynter - the Stanford Poynter Project - peger på, at folk er meget mere orienteret mod tekst end mod billeder på Internettet. Grafik får ikke mere end 22 % af opmærksomheden. 67 brugere har gennemgået 5953 selvvalgte nyhedssider. Hovedresultatet, der baseres på 504 analyserede sider har skabt voldsom debat. Indtil nu lander 88% af de 3 første fikseringer på teksten og kun 12% på billeder. Øjet søger først mod overskrifter og resuméer.

John Paulin Hansen sammenligner resultatet med sine egne undersøgelser, der også peger i retning af, at tekst får meget mere opmærksomhed, end man har været vant til fra andre medier. Internettet er tilsyneladende ikke et grafisk - men et tekstbaseret medie, konkluderer han.

Bannerannoncer fik heller ikke megen opmærksomhed i denne undersøgelse; kun omkring 45% bliver bemærket og kun i omkring 1 sekund, hvilket er for kort tid til, at brugeren vil være i stand til at huske dem. Man skal derfor passe på med animationer i sine bannerannoncer.

De designmæssige konsekvenser af undersøgelsen kunne være, at man gør sine overskrifter meget længere end man kender fra avistraditionen, og at de kunne fungere som lange links til teksterne nedenunder. Desuden, at man skaber nogle billeder på Internettet, der tager højde for mediets præmisser og ikke blot er genbrug af billeder beregnet til tryk.

Eksempel 1: Eksperimentariets opstilling "Blikfangeren".

Eksempel 2: KTAS.

Eksempel 3: Skattebilletten.