PNG

PNG (Portable Network Graphics) (udtales ping) er fremtidens grafiske format.

PNG er specielt udviklet til brug på Internettet. Udviklingen er foregået over en årrække, og man udvikler løbende på formatets mange muligheder.

PNG minder om GIF-formatet (Graphics Interchange Format), men er født med muligheden for både at kunne benytte en indekseret farveskala i 256 farver (8 bit), gå op til fuld farve (24 bit) eller gråtoner (16 bit).

Modsat GIF åbner PNG ikke umiddelbart op for muligheden for animation. Til et sådant formål er der i stedet et andet format under udvikling: MNG (Multiple-image Network Graphics).

Med PNG får man fuld kontrol over den såkaldte alpha-kanal, hvilket vil sige at et billede i PNG kan tilskrives fuld transparens i forhold til en hvilken som helst baggrundsfarve i en given situation (se eksempel). Dette har også stor betydning for anti-aliasing, da man kan få et hvilket som helst motiv til at anti-aliase ud mod en hvilken som helst baggrund.

P.g.a. den konsekvente brug af alpha-kanalen er man også begyndt at snakke om et nyt farvesystem. Hvor vi hidtil har haft RGB (red, green, blue), indføres der nu et nyt begreb: RGBA (red, green, blue, alpha).

Man skal vænne sig til at tænke på en ny måde, når man indekserer og komprimerer billeddata med PNG. Ved indeksering i PNG har man fuld kontrol over pallettens enkelte farver og kan dermed få et mere avanceret resultat end ved GIF. Eksempelvis understøtter PNG 256 niveauer af transparens i en 8 bit farveskala. Men for hvert niveau man vælger af transparens bliver der mindre af palletten til farver. Så det er ikke et nemt format at arbejde med.

Desuden kan man kontrollere PNG-billedets gamma-information. Dette vil i praksis betyde, at et billede i PNG altid vil blive vist med samme lysstyrke og kontrast uanset modtagerens individuelle indstillinger/valg af platform.

PNG's komprimeringsalgoritme er, modsat JPG's (Joint Photographic Experts Group) tilsvarende 100% tabsfri. Til gengæld komprimeres PNG ikke så intenst som JPG, p.g.a. det faktum at det tabsfrit. Så til større billedsamlinger vil JPG stadig være at foretrække.

PNG komprimeres via et udvalg af kompressionsfiltre, når det er "inaktivt" og dekomprimerer sig selv, når man skal kigge på det.

PNG har mulighed for at gemme billeddata i 8, 24 og 32 bit (det kan dog gå helt op til 48 bit).

GIF kan interlaces, hvilket vil sige, at når man henter billedet, så hentes informationen ikke i en strøm men over 8 gange (i tilfældet GIF). Dette kan være en fordel, da man forholdsvist hurtigt får en del af det ønskede billede at se. PNG er født med nye former for interlacing, d.v.s. at der er flere måder at afgøre, hvorledes billedet skal hentes; hvor mange "bidder" og hvordan rækkefølgen skal være.

Til billedredigering er PNG et enestående format, da det ikke taber billeddata ved gentagne manipulationer og savings. Det åbner ikke op for muligheden for at tilskrive dets header applikations-afhængig information som TIFF, og derfor kan et PNG læses af alle programmer, der understøtter brugen af formatet; uanset firma eller platform. Man vil imidlertid nok vælge at arbejde i PNG-format og derefter eksportere billedet til JPG, da et 24 bit billede i PNG fylder langt mere end det tilsvarende i JPG.

PNG vil med tiden overtage først og fremmest GIF-formatets position som førende grafikformat på Internettet og i applikationer. Som det ser ud nu, er det så som så med implementeringen af PNG i browserne. HTML 4 standarden åbner op for muligheden for at indkapsle img tag-et af et object tag, så en evt. browser,der ikke understøtter PNG, ville vise et givent GIF/JPEG i stedet. Det kniber imidlertid med understøttelsen af dette i de nuværende browsere. Så det er svært at sige, hvornår der sker noget i den retning; Microsoft Internet Explorer 5 og Mozilla er sandsynligvis løsningen, men indtil folk benytter disse, har det lange udsigter.

Adobe Photoshop, som klart er det mest benyttede værktøj af alle designere til fremstilling af webgrafik, har ligeledes meget svært ved at forholde sig fornuftigt til PNG. Der åbnes ikke op for en brøkdel af formatets muligheder. Adobe har lovet bod og bedring siden Photoshop 4.0, men man er nu ved version 5.5, og der er ikke sket noget konkret. Linux systemets "Gimp" (billedredigeringsprogram) understøtter brugen af PNG, men er endnu ikke blandt designernes foretrukne værktøjer.

Vi sidder med formatet, der længe har været ønsket: En fusion af JPG og GIF med en masse muligheder, man ikke turde drømme om. Og vi kan reelt set ikke bruge det. Endnu.

1. wotsit.org en oversigt over hvad, der ligger bag de mange forskellige fil-formater.