Børns forskellige brug af computeren

Jeg har gennem samtale med flere folkeskolelærere stødt på frustrationer forbundet med anvendelsen af computeren i undervisningssammenhænge. Èn af frustrationerne går på, at lærere ofte møder elever, der er fantastisk dygtige til at bruge computeren, men som i en faglig sammenhæng ikke kan anvende disse kompetencer. Problemet kan have mange årsager men udspringer ofte af, at børn og unge anvender computeren med forskellig motivation og interesse og derfor har forskellige forudsætninger for at deltage i undervisningssituationer, hvor IT indgår. En mere bevidst viden om, hvordan computeren har forskellig værdi for børn og unge, vil kunne skabe nogle forudsætninger for at kunne arbejde med disse forskellige brugertyper i undervisningssammenhænge.

Generelt betragtet kan børn, der bruger computeren, godt lide at anvende den som et underholdningsmedie, de kan samles om. De spiller computerspil over nettet eller på computeren, og de chatter og mailer eller sender sms-beskeder til hinanden, alt sammen inden for rammerne af et socialt fællesskab - hvad enten det foregår i de fysiske omgivelser eller virtuelt over nettet. Computeren optræder som et kommunikationsmedie og som en spillemaskine, og det er derfor ofte i denne form, man ser børn og unge bruge computeren. Det er også den form, de fleste børn foretrækker, fordi der er tale om egenskaber ved computeren, der forbindes med sjov og leg. Det er sjovt at spille computerspil, det er sjovt og spændende at se, om man møder de samme personer på chatten igen, og det er sjovt at være sammen med vennerne omkring oplevelserne. (Sørensen og Olesen:2000 [2]).

Men børn anvender også i stadig større omfang computeren som et redskab til fx skoleopgaver, der skal skrives rene eller til søgning af informationer, der skal bruges i en anden sammenhæng. Computeren kan derfor ikke - når vi snakker om børns brug af den - betragtes som et ensidigt medieredskab, men tværtimod som et flersidigt medie med mange muligheder, som børn i de fleste tilfælde selv har lært at anvende og bruger efter personlige behov og interesser.

I de følgende 3 eksempler på unge computerbrugere tegner jeg tre brugsformer blandt børn og unge i alderen 12-15 år. De anvender alle computeren og andre digitale medier, men gør det forskelligt. Intentionen er at illustrere, hvordan interaktionsformer med digitale medier kan være forskellige og derigennem vise, hvordan medierne placerer sig som vigtige (men ikke entydige) faktorer i børns og unges hverdag. Dette skal ses i lyset af, at børn og unge i stigende grad anvender computeren, og anvender den til mange forskellige formål (Sørensen og Olesen:2000 [2]). Dette skyldes ikke alene de mange muligheder, computeren kan tilbyde børn og unge, men også at mulighederne kan anvendes som vigtige funktioner i sociale sammenhænge.

Computeren er med andre ord et medie med vigtige kulturelle og sociale betydninger for børns og unges værditilegnelse og identitetsdannelse, og den har derfor en vigtig funktion i deres informationsteknologiske hverdag. Hvor stor en vægt den har, er individuelt fra barn til barn. Men ved de interview og observationer jeg har foretaget af børn og unge, tegner der sig nogle mønstre, som kan illustrere nogle af de interaktionsformer, der ses i brugen af computeren. De følgende 3 eksempler repræsenteret gennem Lukas, Marie og Mark dækker kun en del af det spektrum af brugsformer, jeg har oplevet, men er samtidig typiske.

Lukas er interesseret men har en tilfældig brug af computeren

Når Lukas skriver stile, kan han bedst lide at gøre det med et tekstbehandlingsprogram. Det er en hjælp til Lukas' skrivekompetencer. Han skriver hverken pænt eller hurtigt i hånden og kan kompensere for dette ved at skrive sine opgaver på computeren. Han er hurtig på tastaturet og får skrevet meget mere på kortere tid. Til gengæld bliver hans stile ofte for lange: "Når du ligesom får skrevet, så kommer det bare hen ad vejen. Så kommer der ligesom mere og mere". Lukas ved derfor godt, at han skal lære at begrænse sig, når han bruger computeren til at skrive stil med.

Internettets søgesystemer er også en funktion, Lukas har kompetence i at anvende. Lukas bruger primært Internettet til målrettet søgning men sjældent på eget initiativ i forbindelse med skoleopgaver. Det, der har størst interesse, er at tjekke sportsresultater fra hans egen sportsklub eller at tjekke sider ud, som han har snakket med sine kammerater om. Èn af de ting Lukas synes, der er godt ved Internettet, er, at han hurtigt kan finde oplysninger på det. Det er også i denne forbindelse Lukas mener, han kan lære noget ved Internettet. Jo hurtigere og bedre han kan søge, jo mere får han at vide. Lukas kan derfor godt tænke sig at anvende Internettet til flere projekter i skolen, for han kan godt lide, at han på en hurtig og moderne måde kan få nye og aktuelle informationer. Men Lukas ved også godt, at han skal sættes i gang med at bruge mediet mere, fordi hans primære motivation ligger et andet sted.

Marie har en bevidst og moderne brug af computeren

Hun har en meget afklaret brug af computeren, og hendes motto lader til at være: "Jeg vil bruge den, når nu jeg kan". Derfor anvender hun computeren til mange forskellige gøremål herunder også til underholdning. Marie kan nemlig godt lide at spille Jeopardy og Memory over nettet sammen med sin mor og søster, og i skolen er det mest chat og e-mail, der har værdi for hende - hendes sociale fællesskaber omkring computeren er altså både med familie og venner.

Computeren er også for Marie et godt redskab til at gøre lektier lettere og hurtigere at lave. Dette skal ikke forveksles med kvaliteten af arbejdet. Marie bruger fx computeren til at skrive stil med, men det betyder ikke, at stilen bliver hverken kortere eller længere, men at den bliver flottere. Dette fordi hun kan sætte den flottere op. Marie kan godt lide at skrive i hånden, men skriver egentlig hurtigst på computer, så afhængigt af hvor meget tid hun har, vælger hun sit skrivemedie.

Også informationssøgning er noget Marie har kompetence i, og mener, at informationssøgning på Internettet bør anvendes, når nu funktionen er der: "Det er åndsvagt at søge i leksikon først, når man nu har alle de der computere". Hvorfor søge i traditionelle medier, når nye medier kan anvendes. Således bruger Marie gerne søgemaskinerne Yahoo og Jubii til informationssøgning og som alternativ til at skrive adresser i søgefeltet, hvis hun ikke kan huske dem. Marie har også lært at være kritisk over for informationerne på nettet og har sine egne kriterier for informationerne:

Mark har stor interesse i computeren og leger med den hver dag

Marks måde at bruge computeren på sker ved at lege med den: "jeg har altid interesseret mig meget for computere og har altid leget med den". Ved at lege med computeren finder han ud af, hvad den kan, og gør sig dygtigere til at bruge den. Mark er primært interesseret i at bruge computeren som underholdningsmedie. Derfor er det primært computeren som musik- og spillemaskine samt underholdende elementer fra Internettet, Mark leger med. Det er her, han er dygtig, og det er her, han har sin identitet. Således er han god til at stille computere i netværk til computerspilsarrangementer, og han har komponeret musikstykker af musikprogrammer og er en ivrig afsender af sms-beskeder fra Internettet til mobiltelefoner. Marks sociale relationer sker derfor også meget gennem medierne eller med dem.

Men Mark er også dygtig til at søge på Internettet og gør det gerne i forbindelse med opgaver: "Det er ikke så svært at finde noget på nettet". Til gengæld er han ikke særlig kritisk over for det han finder, og synes egentlig mest det er sjovt bare at surfe og søge. Lige som Lukas har Mark også det problem, at stilene bliver for lange, når han skriver dem på computeren, for der "sidder man jo bare og taster". For Mark er computeren primært til at eksperimentere med, som det medie det nu er, og ikke til at anvende som redskab til noget andet.

Især kommunikations- og spillemulighederne med Internettet har stor værdi for Mark. Her deltager han i quizzer, chatter, e-mailer, sender sms-beskeder og deltager i fanklubber. Værdien har meget karakter af sjov og leg, men udtrykker også noget om hans identitet. Han er drengen, der har kompetence i at bruge flere af mediets dimensioner. Derfor holder Mark sig heller ikke tilbage for at eksperimentere med computeren, og kan godt lide at prøve sig frem med at installere programmer. Mark har med andre ord en nysgerrighed forbundet med brugen af digitale medier og et gåpåmod, som tyder på, at digitale medier ikke er noget, han lader sig skræmme af, men tværtimod gerne lader sig udfordre af. Hvis der er noget han gerne vil, så skal han nok finde ud af det. Mark har bare det problem, at han ikke kan forholde sig roligt omkring computeren. I skolen springer han ofte rundt og hjælper alle de andre, og når han selv sidder ved computeren, har han flere funktioner i gang på samme tid. Han surfer, søger, taster, spiller og eksperimenterer hele tiden med mulighederne.

Billederne af Lukas, Marie og Mark er teoretiske konstruktioner af idealtyper blandt unge computerbrugere. De er eksempler på tre forskellige værdisæt, som repræsenterer et sæt af brugsformer og værdier blandt børn og unge, der anvender digitale medier. At kønnene fordeler sig som de gør, er mere eller mindre en tilfældighed, som jeg ikke vil komme nærmere ind på i denne artikel. Her vil jeg blot pointere, at hvert eksempel repræsenterer både piger og drenge.

Idealtyperne kan hjælpe med til at afklare nogle forestillinger og erfaringer med børns brug af computere. Computeren har for de tre børn en meget forskellig værdi. Og der er tale om tre typer af brugere, som også har noget til fælles. De adskiller sig ved deres primære interesser i digitale medier, og de adskiller sig ved deres brug af dem. Computeren har stor værdi for dem alle tre, og den indgår som et led i deres identitetsdannelse. Men hvor computeren optager meget tid i Marks hverdag, har Lukas en begrænset anvendelse af den. Marie anvender til gengæld medierne efter forgodtbefindende, og har et afklaret og moderne forhold til dem.

Således kan man være bevidst om, at computerens forskellige værdisæt fordrer en forskellig brug af den. Dem kan man gøre brug af ved at sikre, at der for de tre idealtyper er opgaver, der svarer til deres brug af medierne. Således vil Mark bedst kunne udfolde sine evner ved arbejde, der udfordrer hans kreative evner og tekniske formåen. Han skal øve sig i at tænke over, hvordan han i en faglig sammenhæng kan anvende sine evner i musikkomponering, quiz-spil og det, at han kan stille netværk op og skabe muligheder for flere brugere på én gang. Han vil uden tvivl kunne blive dygtig til at bidrage til projekter med en kreativ vinkel.

Men man kan også omvendt få de tre brugertyper til at nærme sig hinandens egenskaber. Lukas' tilfældige brug kan gøres mere bevidst og sikker ved, at han lærer at formidle sine evner ved computeren. Han bruger Internettet til at søge efter sine interesser for fodbold med, og er dygtig til at gøre det. Den metode han anvender, kunne han med gode resultater udvikle til informationssøgning generelt. Hvis han også samtidig får lejlighed til at videreformidle metoden og resultaterne, åbnes der for, at han personliggør sit arbejde.

I modsætning til Lukas og Mark står Marie med et ben i hver lejr. Hendes selvsikre og fornuftsbetonede brug af computeren kunne måske udvikle sig til kreativ eksperimenteren med computeren. Ligesom Lukas kan hun forsøge at arbejde med formidling af de værdier, hun ser ved computeren og Internettet. Som bindeledet mellem Lukas og Mark vil hun være ideel i en gruppesammenhæng, fordi hun ikke umiddelbart har nogen barrierer eller fordomme over for computeren.

Fælles for dem alle tre er, at de både anvender computeren til privat interessebrug og i faglige skolesammenhænge. Det er to brugssituationer, som i deres udgangspunkt er meget forskellige, og som også har indflydelse på, hvordan og til hvilket formål mediet anvendes. Det er nogle forskellige kompetencer børnene gør brug af, og det er også noget forskelligt, børnene lærer ved at anvende medierne. Men de er ikke kede af medierne, og deres motivation til at bruge dem er stor. Det skyldes, at computeren åbner for at kunne kommunikere med og gennem dem - og med sociale fællesskaber til følge.
Set i en undervisningssammenhæng kan man gøre brug af de potentialer, der melder sig ved disse muligheder, og tage højde for, hvordan børnene placerer sig forskelligt i brugen af dem.

1. Andresen, Bent B. (1994): "Computerkulturen". In: Dansk Sociologi nr. 215, aug.
2. Sørensen, Birgitte Holm og Birgitte Ravn Olesen (red.) (2000): "Børn i en digital kultur - Forksningsperspektiver". Gads Forlag
3. Sørensen, Birgitte Holm og Carsten Jessen (2000): ""Det er bare noget, der er lavet…" - Børn, computerspil, vold og virkelighed". Medierådet for Børn og Unge