Metaforer på pc-en

I klassikeren inden for brug af metaforer: "Metaphors We Live By" af Lakoff og Johnson definerer de en metafor som: "The essence of metaphor is understanding and experiencing one kind of thing in terms of another". Der er altså tale om en meget bred forståelse af begrebet, men deres medium er udelukkende det verbalsproglige, altså det der kan læses fra bogstaver. Jeg ser imidlertid ingen forhindringer i at udvide metafor-teoriens område til også at dække f.eks. ikoner på pc'en.

Metaforer var oprindeligt litteraturforskningens område, men teorien kan bruges meget bredere. I dagligdagen møder vi en række såkaldte metaforer, og de har - erkendt eller ej - en stor indflydelse på vores måde at tænke på.

I metafor-teori taler man om et kilde- og et målområde (på engelsk: source og target). Hvis vi ser på et eksempel som "hun fik en lys idé" er "lys idé" kildeområdet, mens målområdet er "opfindsomhed".

Nogle af metaforerne er gledet helt ind i dagligsproget, f.eks. dem der har deres kildeområde i menneskekroppen: en stol har ben og ryg, en flaske har en hals og et par sko har næser. Vores baggrund som bondesamfund afspejler sig også i metaforer som at finde en nål i en høstak, at veninder hænger sammen som ærtehalm, og man skal ikke tærske langhalm på et emne. I et fredeligt land som Danmark har vi alligevel mange krigsmetaforer, f.eks. taktik, strategi, mobilisering og offensiv. Man kan som formidler og pædagog vælge at bruge en metafor for dermed at skabe et billede i læserens hukommelse. I EU bruger man f.eks. metaforen, at EU bygger på tre søjler, og derved tænker man ganske givet på tre græske tempelsøjler med en overligger på. Man taler også om det indre marked, og vi forestiller os en sydlandsk markedsplads - hvis metaforen da ikke er for nedslidt. Hvis man er mere negativ, kan man kalde EU for et politisk kludetæppe.

De mest typiske metaforer har noget med retning at gøre. Jeg føler mig virkelig ovenpå. Han er kørt helt ned. Hun er på toppen af sin karriere. Hans indflydelse steg. Han er under min kommando. Hans indflydelse faldt. Hun er simpelthen bunden.

En anden type uundværlige metaforer har med synet at gøre. Det er helt klart, at … Hans synspunkt er noget tåget … Uklarheder i materialet gjorde, at vi måtte forkaste det.

Metaforer kan personificere noget rent materielt. Hvis man f.eks. siger, at "inflationen æder firmaets profit", så betyder det, at inflationen bliver forsynet med den dyriske egenskab at være i stand til at fortære. Vi forstår pludselig et ellers kompliceret emne. En anden metafor i sætningen er "inflation". For os danskere er der blot tale om en økonomisk fagterm, men ordet er opstået som metafor (oppustethed) på engelsk. Fænomenet er faktisk også svært at forklare uden metaforen.

Metaforer kan også betegne en del, som repræsenterer en helhed ( -hedder også et metonym). Hvis en person siger, at hun "elsker at læse Jane Aamund", betyder det ikke, at forfatteren er tatoveret med skrift over hele kroppen, men at læseren kan lide det, som hun har skrevet. Vi kan også tage eksemplet med at, "virksomheden mangler nyt blod". Her behøver det ikke nødvendigvis at være en blodbank, der er virksomheden, men blot en virksomhed, som ønsker at ansætte nye mennesker.

Eksempler på tidlige metaforer i pc-programmer er pennen som tekstbehandler. Den skal nu nok forklares som et metonym, da tekstbehandling kan meget mere end at skrive, og dermed er en del af helheden. Den er et eksempel på en god metaforbrug som kan afkodes entydigt af unge og gamle og på tværs af kulturer. Et andet eksempel på god metafor-brug er Windows-programmet Paint, som er repræsenteret af et krus med penne og pensler. Video vises med et klaptræ og associerer dermed noget med traditionel filmproduktion.

Shopping på Internettet er det alle taler om, men få gør. På indkøbsstedet www.amazon.com findes en indkøbsvogn, som man kan fylde varer i. Den er på hjul og skal associere til et lørdagsindkøb i et stormarked. Det er nok ikke dansk vane at handle over Internettet i de kvantiteter, som metaforen lægger op til, men den handling, som indkøbsvognen lægger op til, vil hverken ung eller gammel være i tvivl om.

En virksomhed som Lego er en storbruger af metaforer, og det ses også på det verbalsproglige plan. Da de for nylig skulle igennem en organisatorisk opstramning, kaldte de deres informationsblad for Fitness-nyt. Metaforen gik altså ud på, at kroppen skulle trimmes, og at det overflødige fedt skulle svedes væk. Også Legos produkter bærer præg af metaforer. Deres "Mindstorms" produktserie repræsenterer en voldsom metafor. "Mind" betyder sind eller tankegang og "storm" en kraftig blæst. Altså fuldt blæs på hjernen! Et kig på Legos hjemmeside, www.lego.dk viser imidlertid, at de er bedst til de verbalsproglige metaforer. Når de bruger ikoner, er de tvetydige og må forklares med en titel. Hele hjemmesiden ville være uforståelig uden disse forklarende ord. Når man går ind på deres produktkatalog, har de dog nogle gode metaforer i navigationsfunktionerne. En søgning foregår naturligvis med en kikkert, aktivering af en handling foregår med et joystik. Et punkt som "Cool clicks" viser relaterede produkter, og nøglen giver adgang til "web club".

Et eksempel på en metafor fra den tidlige Windows-æra er kartotekskassen. Den dækkede over en lille database med navne og telefonnumre, og for generationerne, som har kendt de sorte kasser, var den utvetydig. Kilden er her kartotekskassen, og målet er en database. Også hængemapperne er en udbredt metafor for opbevaring og systematisering af informationer, og den kender alle, som har været med på pc'en i nogle år. Men hvordan med den nye generation af pc-brugere, som aldrig har set en kartotekskasse eller et hængemappeskab? Er kilden i metaforbrugen nedslidt for dem? Apples Quicktime er repræsenteret på skrivebordet med en filmstrimmel med perforationshuller og giver således associationer til Edisons mere end 100 år gamle 35 mm filmformat. I dag produceres en film på video, altså bits og bites, og har aldrig set en filmstrimmel. Hvor længe virker denne metafor?

Jeg har personligt aldrig forstået Mac-metaforen med skraldespanden, hvor man skal smide sin diskette hen for at få den ud af maskinen.

I Windows-programmer kan man på dansk klippe og klistre. På engelsk hedder det "cut and paste". I WordPerfect vises handlingerne med en saks og en klisterbøtte. I Word med en saks og en udklipsholder. I begge tilfælde forklares de enslydende ved hjælp af gule tips som "klip" og "sæt ind", men det er alligevel en lidt uheldig sammenblanding af nogle begreber, som burde være helt utvetydige.

Når vi surfer på Internettet, ønsker vi normalt ikke at bruge mange millisekunder på at afkode en metafor eller et ikon. Derfor skal de være utvetydige. Blandt de mindre heldige metaforer mener jeg, at papirsposen hører, når den bliver brugt til indkøb. Internetbutikken www.boo.com har en sådan, men når man shopper, er det jo ikke en normalt accepteret handling at lægge varerne i posen, før man har betalt ved kassen!

I hyperspace bruger man lænker til at skabe sammenhæng mellem dokumenter, men er lænker en dækkende metafor? Hos mig skaber lænkerne associationer i form af tvang og ubrydelighed, men lænker i hypertekst-strukturering skal jo netop bruges til det modsatte, altså valgfrihed.

I computerverdenen vrimler det med religiøst sprogbrug. Hvis en person har nogle visioner om IT, bliver vedkommende kaldt for en guru. Metaforen er her, at det er noget mystisk, fremmedartet og spændende. Det dækker over, at journalisten ikke har ulejliget sig med at finde en dækkende stillingsbetegnelse for personen, og at der skal være noget autoritetskneb med i spillet. Det betyder også, at man kan komme godt af sted med at sige noget uunderbygget sludder. Software ser man undertiden blive kaldt for kult-software. Igen en måde at undgå en saglig argumentation for produktets egenskaber og fordele.

• Brug metaforer til at overføre et mindre kendt begreb til noget kendt
• En velvalgt og gennemtænkt metafor er en stærk kommunikationsform
• Metaforer skal tilpasses målgruppens forståelsesramme (f.eks. generationer og kulturer)
• Metaforer må ikke kunne misforstås eller give forkerte associationer
• Metaforer mister med tiden deres kraft og må derfor med tiden fornys.

1. Lakoff, George & Mark Johnson: Methaphors We Live By, The University of Chicago Press, Chicago and London 1980.

2. Bendix, Jørn: Billeder i hverdagens sprog in Mål & Mæle nr. 3, november 1997.

3. Kristine Kabel: EU-billedsprog in Mål & Mæle nr. 3, november 1998.

4. Lakoff har udarbejdet en liste på Internettet. Her kan man slå forskellige metaforer op og se deres betydningsområde. http://cogsci.berkeley.edu/.