PDF

Formatet blev oprindeligt udviklet af Adobe for den amerikanske regering til opbevaring af lovtekster. Den amerikanske regering er stadig den største bruger af pdf-formatet.

Pdf-formatet er ikke afhængigt af noget bestemt styresystem (platform): Det kan aflæses lige godt på en Windows-, MacOs-, Linux- eller Unix-baseret maskine.

Pdf bygger på en kendt teknologi, nemlig PostScript-formatet.

På grund af denne platformsuafhængighed og den gratis Adobe Acrobat Reader, der efterhånden blev tilgængelig overalt på nettet, fik pdf hurtigt en enorm udbredelse.

I dag er pdf det største format til skriftlig formidling på Internettet.

Pdf er program- og platformsuafhængigt men kræver dog, at man har installeret en såkaldt Postscript-printer, da man reelt ikke eksporterer til pdf, men i stedet printer direkte til Adobe Acrobat Distiller (programmet der genererer pdf-filen), som kræver tilstedeværelsen af en Postscript-printer.

Man kan undgå at skulle investere i en Postscript-printer, bare man har en sådan installeret i sin printer-dialog. Hvorvidt den rent faktisk eksisterer, kan Windows ikke finde ud af.

Såfremt en given fil kan printes kan den også distilleres til pdf - og dette sker uden konverteringsproblemer fra det oprindelige format til pdf.

Nyere versioner af Acrobat Reader kan læse alle de foregående versioner men ikke omvendt.

Som det er de fleste bekendt, er det ofte et problem at få sit Word-dokument ud til flere modtagere, hvis de ikke alle sammen benytter den samme version. Med pdf og den gratis Reader bliver det hurtigt en fordel for firmaer og organisationer at benytte pdf-formatet.

Tænk bare på alle de licenser, der kan spares!

I kraft af sin status som Postscript-format har pdf-formatet i høj grad interesse for dtp'eren, der skal have sit dokument ud på både print og skærm. Med et klik kan man vælge, om der skal komprimeres til skærmstandard eller optimeres til trykstandard.

Man kan vælge at have et resume af en længere tekst liggende på sit site og tilbyde modtageren at kunne downloade en pdf med det samlede dokument sat op klar til print.

Layout'et er sikret, modsat hvis man printer direkte fra et site, eller som det efterhånden er blevet tradition at gøre: Copy/paste ind i en given teksteditor (WordPad eller Notebook o.l.).

Man kan forhindre modtageren i at kopiere billeder, der er sat ind i en pdf-fil. Udgiveren afgør, idet han eksporterer sit dokument, hvilke rettigheder modtageren skal have til filen.

Dette sammenholdt med det faktum, at man ikke kan læse en længere tekst direkte på skærmen gør pdf-formatet meget attraktivt.

Adobe er medlem af W3C og deltager i udviklingen af XML (Xtended Markup Language), som mange vil anføre som den direkte konkurrent til pdf.

Det forventes, at Adobe vil inkludere muligheden for XML i fremtidige udgaver af pdf, på samme måde som Microsoft gør det med doc-formatet (det format Word benytter sig af)i Windows 2000.

Hvorvidt det bliver XML eller pdf, der vinder i sidste ende bliver således mere eller mindre ligegyldigt. Et bud ville dog være, at det bliver pdf, der løber af med sejren i kraft af dens position som arvtager til en allerede velrenommeret de facto standard.

Mac-brugere vil få en stor fordel i fremtiden, da MacOs X kommer til at benytte pdf som intern dokumentstandard.

Der er imidlertid et lille problem: Der findes ikke noget gratis program til at eksportere filer til pdf. Programmet, man skal benytte hedder som nævnt ovenfor Adobe Acrobat Distiller. Ved ikke at gøre dette gratis på samme måde som Reader har Adobe sørget for, at alle kommercielle foretagender kan udgive pdf-filer, og alle potentielle modtagere har muligheden for at få fat i filen og bruge den.

Man har så at sige spillet på to heste samtidig … og måske endda vundet på dem begge.

1. Denne artikel findes også gemt i pdf-format.