Link: ordvalg, hvor, hvordan?

Overskrifter i denne artikel:

• Navngivning
  Ordvalget i det enkelte link er afgørende for om det bliver set og brugt.
• Placering
  Hvor står linket? Placering i forhold til sætningen og til web-siden som sådan skal overvejes nøje.
• Udseende
  Hvordan ser linket ud for brugeren? Fysisk fremtoning og farvevalg er afgørende.

Jo tydeligere det fremgår af navnet på et link, hvor det leder hen, desto mere præcis navigation vil brugeren være i stand til at foretage.

Ofte anvender man korte betegnelser til link, fordi web-siden tager sig mere æstetisk ud, hvis en minimal del af teksten er understreget. Det æstetiske hensyn bør dog spille en mindre rolle end hensynet til brugerens mulighed for at navigere præcist. Undersøgelser viser, at link, der eksplicit beskriver, hvor de fører hen, leder til meget høje succesrater hos brugerne, dvs. at brugerne i første forsøg vælger det rigtige link i forhold til det, de leder efter [1].

Det skaber en umiddelbar tilfredshed, der stemmer brugerne positivt over for web-stedet: det er nemt at finde rundt her! En præcis beskrivelse af linkets destination betyder i mange tilfælde, at man må acceptere en større ordrighed i linkbetegnelserne. Fx er det bedre at skrive "Sådan læser du vores prisliste" end at nøjes med "Læsevejledning".

Det vigtigste er dog, at man anvender utvetydige ord, der er forståelige for alle læsere, og som samtidig er betydningsbærende. Når du har navngivet samtlige links på en web-side så brug et par minutter på at vurdere, hvorvidt nogle af linkene er meget enslydende, eller på anden vis er svære at sondre imellem. I så fald er det vigtigt at ændre på betegnelserne, så det fremgår tydeligt, hvilke forskellige oplysninger de peger hen på. Jo nemmere det er for brugeren at se forskellen på to links, desto mere sandsynligt er det, at vedkommende vælger det rigtige i forhold til hensigten. Som Internet-bruger navigerer man ud fra udelukkelsesmetoden - "det kan ikke være de andre links, så derfor må det være det her, jeg skal vælge". Udelukkelsesmetoden forudsætter imidlertid, at det faktisk er muligt at gætte på en forskel mellem to link.

Ofte anvendes indforstået terminologi, som giver mening internt i den organisation eller det firma web-stedet repræsenterer, men som kan være svært at tyde for udenforstående. Hvorvidt man anvender fagjargon kan kun undersøges ved at gennemføre brugbarhedsaktiviteter, fx test med potentielle brugere for at se, hvordan de fortolker ordvalget.

Normalt foretager web-brugere ikke deciderede gennemlæsninger af web-sider. I stedet bliver teksterne skimmet for at se, om de indeholder relevant information, og i den sammenhæng træder overskrifter og link særligt tydeligt frem. Desværre ser man på mange web-steder konstruktioner som denne: "For at læse mere om vores produkter, så klik her". Sådanne link er ringe orienteringspunkter: de fanger blikket men er ikke betydningsbærende og giver derfor ikke en hurtig fornemmelse af de navigationsmuligheder, siden rummer. I øvrigt er link af denne art komplet ubrugelige for blinde og svagtseende, der benytter skærmlæsere [2].

Link, der er placeret i den del af teksten, der er umiddelbart synlig på skærmen, er til størst hjælp for brugeren. Det diskuteres ihærdigt, hvorvidt brugere gider at scrolle på lange web-sider [4], men der er ingen tvivl om, at brugere, der har en fornemmelse af at være havnet det forkerte sted, vil være meget tilbøjelige til at forlade en web-side uden at scrolle. Link i bunden af teksten kan derfor meget vel blive overset. Hvis et relevant link er placeret på den umiddelbart synlige del af skærmen, er der imidlertid sandsynlighed for, at det vil fange brugerens opmærksomhed og blive anvendt. Brugere havner ofte et lidt forkert sted, når de bevæger sig rundt på en web-site: de finder et menupunkt, der lyder af det rigtige eller foretager en søgning, som leder dem i en fornuftig retning, men desværre ikke helt hen til de ønskede informationer [3]. Derfor er det meget vigtigt, at link til relaterede emner er placeret på den synlige del af en web-side.

Web-sider, der rummer så meget tekst, at hele indholdet ikke kan vises på skærmen på én gang, kan gøres mere tilgængelige ved, at man indsætter en indholdsfortegnelse øverst på siden. Hvert punkt i indholdsfortegnelsen er et internt link til en overskift på siden. En sådan struktur er anvendt i denne artikel, og den gør det muligt for læseren at springe direkte til et relevant delemne. For at understøtte en effektiv navigation er det vigtigt, at man ved slutningen af hvert afsnit indsætter link, der fører "til toppen af siden". Undlader man det sidste, vil interne link ofte genere mere, end de gavner brugeren.

En amerikansk virksomhed, der beskæftiger sig med web-brugbarhed, har eksperimenteret systematisk med link, for at finde ud af, hvordan de bedst placeres i forhold til de enkelte tekstafsnit på en side. Hovedkonklusionen er, at integrerede link (embedded links), dvs. link placeret midt i tekstafsnit, ikke virker særlig godt [1]. Oversigten nedenfor viser, hvad det konkret betyder:

Denne viden kan fx have stor betydning for opbygningen af oversigtsbilleder, hvor man ofte beskriver indholdet af web-stedet vha. en række korte tekstafsnit med tilhørende links ud til de beskrevne dele af web-stedet.

Det vigtigste, der er at sige om links udseende er, at man så vidt muligt bør overholde Internettets de facto standard. Dvs. at ulæste link er markeret med blå understregning og læste med rød understregning. Fordi det er svært at overskue tekst på Internettet, anvender brugere i høj grad farverne på de enkelte link til at navigere efter: man sparer meget tid, når man hopper søgende rundt, hvis man straks kan se, hvorvidt man allerede har prøvet et givet link eller ej. Den mulighed er ikke-eksisterende på de web-steder, hvor man bruger grafiske link (herunder tekst der er fremstillet vha. af grafik). På de web-steder er brugeren selv nødt til at huske på, hvilke link han allerede har prøvet.

Endelig er det værd at bemærke, at link, der spreder sig over to linjer, meget ofte volder problemer, fordi brugerne opfatter det som to forskellige link. Eksemplet nedenfor viser, hvordan man ikke bør gøre:

Læs mere om vores
produkter

Dette link kan nemt bliver opfattet som to link: et der fører til en informationsside og et andet, der fører til en produktoversigt. Desværre ser man tit denne slags problemer i menuer og oversigtsbilleder.

1. Jared Spool: "Web Site Usability, A Designer's Guide", June 1997. 
2. Videnscenter for synshandicap synshandicap har en kort vejledning om tilgængeligt web-design på deres hjemmeside, der hedder
   "Skriv så det kan ses og høres". [Red. november 2003: linket går desværre ikke til vejledningen længere. Det er ikke lykkedes mig at genfinde vejledningen på hjemmesiden, men måske kan du finde andre nyttige informationer på centrets hjemmeside, så den linker vi til i stedet.]
3. Jakob Nielsen: Alertbox January 9, 2000:
   "Is Navigation Useful?"
   Se afsnittet "Local Navigation".
4. Førende web-eksperter som Jakob Nielsen og Jared Spool mener, at brugere godt vil scrolle på lange tekstsider. Samtidig bemærker de dog, at brugere ofte udtaler sig negativt om det at scrolle. Se deres meninger i artiklerne "As the Page Scrolls" og
   "Changes in Web Usability Since 1994".
5. Ord, der er understregede, vil ofte blive opfattet som noget klikbart, idet links sædvanligvis vises understregede (havde du lyst til at klikke?). For at undgå denne potentielle tvetydighed anbefales det at benytte en anden måde at fremhæve tekst på. Det gælder også i overskrifter.

   Af hensyn til budskabet i denne artikel var det desværre nødvendigt for os at lave understregninger i teksten, selvom der ikke er tale om links.

6. Se også
   • Links,
     artikel om den måde, links binder web-sider sammen på.
   • Lav fornuftige links,
     bl.a. om forskellige typer af links og deres placering på siden.