Planlægning af undervisningssites

Flere og flere er enige om, at fremtidens undervisningsmaterialer på nettet skal være et kildemateriale, som eleverne selv skal arbejde videre med [1]. Når dette efterhånden er et fastslået faktum, hvorfor er det så svært at finde gode sites, der henvender sig til undervisningsområdet? Måske fordi de, der planlægger sites, ikke indtænker den situation, som undervisningsmaterialet skal bruges i, og de elever, som skal bruge det. Jeg vil forsøge at opstille nogle områder, som planlæggere og designere skal tage højde for, og som forhåbentlig kan forbedre standarden for undervisningsmateriale på nettet.

Jennifer Fleming [2] definerer 3 områder – navigation, formål og indhold - som kræver en speciel opmærksomhed, når man designer sites specielt til undervisningsbrug. Disse 3 områder afføder en række spørgsmål, man kan stille som bruger og som planlægger.

Web-brugere taber hurtigt tålmodigheden og har en tendens til at surfe mellem siderne, men det gælder for både elever og lærere, at det er langt nemmere at være målrettet og finde det, man leder efter, hvis man har et overblik over, hvor man er, og hvad der findes af oplysninger på sitet.

Der findes mindst to elevtyper: De, der har konkrete mål og går efter noget specifikt. Og de, der bare browser rundt og lader sig fange ind. Begge typer skal kunne finde informationer og kunne navigere uden besvær og et godt undervisningssite indeholder materiale til begge typer.

Eksempel: www.rummet.dk er et eksempel på et site, der er rettet mod en snæver målgruppe og et snævert undervisningsområde - undervisning i fysik i gymnasiet.

En fast startside er med til at give overblik over sitets formål og indhold. Det gør det samtidig nemt for brugeren at afsøge stedet frit, fordi hun/han ved, hvad opgaven er, og hvad sitet indeholder.

Er der vigtige pointer, er en fast startside et godt sted for disse. Ved at give brugerne et overblik får de langt større mulighed for at afsøge stedet frit, fordi de ved, hvad det er, de skal, og hvad det er, de kan få.

Eksempel: Når man går ind på startsiden for undervisning på www.rummet.dk, er der ingen anvisninger på, hvad formålet er, og hvad "Undervisning" indeholder. Det er ikke umiddelbart logisk, at "Om Ørstedsprojektet" indeholder emnerne "Lidt om Keplers lov" og "Jordens magnetfelt". På en startside for "Undervisning" ville en introduktion af emnerne, niveauet og en begrundelse for, at netop disse to emner er interessante i forbindelse med Ørstedsprojektet give brugerne bedre forudsætninger for at forstå sammenhængen og finde den viden, de skal bruge.

Alt for ofte lægges der bare en masse materiale på nettet, hvor der ikke er tænkt på, hvilken undervisning, materialet skal bruges i. En rigtig god hjælp til at få eleverne i gang er at give dem nogle problemfelter, de kan beskæftige sig med og at tilbyde en ressourceside til lærerne, der beskriver intentionerne bag sitet, hvilken målgruppe det henvender sig til, og hvilke fag materialet kan anvendes i.

Eksempel: Et godt eksempel er medietimen.dk, der både behandler de forskellige medietyper og også har materiale om de emner, som eleverne selv kan arbejde videre med, når de skal lave et medieprodukt.

Hvad er mest troværdigt Elin’s homepage om Ægypten eller Dansk Ægyptologisk Selskabs hjemmeside? I dette tilfælde er der et kraftigt sammenfald mellem de to hjemmesider, men umiddelbart vil man ikke tro, at Elins hjemmeside er særlig troværdig. Det er vigtigt at give oplysninger om institutionen eller personen bag. En tydeliggørelse af afsenderen og afsenderens intentioner er med til at gøre materialet troværdigt. Eleverne skal lære, at der er forskel på at havne på 9.a’s hjemmeside om et emne og at gå til en forskningsinstitution, et museum eller avis for at søge viden. Men hvis der ikke er oplysninger om afsenderen, hvordan skal de så kunne skelne?

Opdatering er en anden vigtig faktor. Noget materiale har ikke brug for at blive opdateret særligt ofte.

Eksempel: Et site som Lyst.dk der bl.a. indeholder en brevkasse, der ikke er opdateret siden 24-9 1998 giver ikke et særligt tillidsvækkende indtryk. [Red: webstedet er ikke længere tilgængelig.]

Eleverne har forskellige læremåder og forskellige læringsniveauer. Som tilrettelægger er det derfor vigtigt at indbygge en fleksibilitet, der giver mulighed for at bruge læringsteknikker, der både henvender sig til de visuelt og til de tekstuelt orienterede elever.

Mange steder har man en fornemmelse af, at der må være langt flere informationer end sitet viser.

Eksempel: Et sted som Middelalder.dk. Jeg forventer, at et sted, der bestyres af Middelalderårets Sekretariat, må være et enormt ressourcested. Men der er næsten ingen artikler og en hel masse ukommenterede links, og nogle af de steder, links’ene peger på, har heller ingen informationer. [Red: webstedet er ikke længere tilgængelig.]

I det hele taget er Internettet præget af lister med ukommenterede links.

Eksempel: For at blive i middelaldertemaet, så prøv at gå til Nationalmuseets sider for børn om middelalderen, her er en linksliste, hvor der er udenlandske forskningssites om middelalderen side om side med sløjdlærernes middelaldersider og elevopgaver til ThinkQuest. Red: webstedet er ikke længere tilgængelig. Prøv en arkiveret version på Wayback Machine.]

Eksempel: Et godt eksempel på kommenterede links er Fagenes infoguide. Her får man en tydelig angivelse af, om linket er til et elevarbejde eller til et museums hjemmeside.

At kende sin målgruppe er, som det er påpeget gang på gang i Designværkstedet, altafgørende for, om et site er vellykket.

Eksempel: Igen må jeg bruge eksemplet med medietimen.dk som et rigtigt godt eksempel på et site, der har et klart og tydeligt sprog. Man kan tydeligt mærke, at tilrettelæggerne har en klar ide om, hvem det er, de taler til.

Eksempel: Et dårligt eksempel er fyrværkeri.dk. Sitet oplyser, at det er rettet mod presse, medier og private. Men hele layoutet ser ud til at være rettet mod børn. Sproget i menuen Fyrværkerimesteren er til voksne, mens tegningerne appellerer til børn. Tiltaleformen er "du", indtil man når til følgende tekst: "Hvordan kan jeg så vinde 5.000 kr.". Her bliver man i tvivl om, hvem det er, der kan vinde: Er det måske afsenderen, der har talt til mig igennem en lang række tekster, eller er det mig, der er denne "du".

Eksempel: Et eksempel på gode intentioner er u-land.dk, hvor eleverne kan gå ind efter klassetrin og få en differentieret introduktion. Desværre er resten af materialet ikke tilsvarende klassedifferentieret. [Red: u-land.dk er blevet erstattet af http://global.dk/sw153.asp ].

Det er vigtigt at gøre sig helt klart, hvilken aldersgruppe og hvilket undervisningstrin, materialet henvender sig til.

Eksempel: Et afskrækkende eksempel er Nationalmuseets sider for børn, hvor layout og emnevalg ser ud til at henvende sig til børn fra 4. til 7. klasse, men hvor sproget afspejler museets egen tankegang. F.eks. bruges et begreb som genstande. Jeg vil tro, at ret mange børn har en ret diffus forståelse af, hvad en genstand er: Noget som de voksne kun må drikke et bestemt antal af om ugen?

Eksempel: Et godt eksempel er Avisnet, der i sin håndbog om journalistik henvender sig klart og tydeligt til det alderstrin i Folkeskolen (6-10 kl.), der deltager i konkurrencen om at skrive en avis.

En rigtig god informationskilde til oplysninger om hvad der findes på nettet indenfor de forskellige fag, er siderne om fag på Emu – Elektronisk Mødested for Undervisningsverdenen. Her kan man få masser af inspiration fra andre der har arbejdet med emnet, links til læseplaner, faglige foreninger m.m.

Igen er Emu kilden til læseplaner m.v. En anden indgang er Ministeriet for Børn og Undervisnings site, hvor bl.a. læseplanerne ligger.

Den bedste mulighed for forståelse, er den der både begribes og opleves. Alt for mange steder er kun baseret på tekst, men der er talrige muligheder for at arbejde med eksperimenter og oplevelser. Alt for mange undervisningssites opfatter sig selv som rene tekst og billede ressourcer og tænker slet ikke på, at der skal være muligheder for at eksperimentere med stoffet. Et emne, der både beskrives og som eleverne har muligheder for selv at eksperimentere med, kan forstås langt bedre end et stof der kun læses.

Samtidig er der også forskel på elevernes måde at tilegne sig et stof på, nogle forstår bedre rent abstrakt tekster mens andre forstår visuelt. Til disse sidste er illustrationer og eksperimenter meget velegnede.

Eksempel: Et godt eksempel på dette er rummet.dk, hvor man f.eks. kan eksperimentere med kompasafvigelser, hvor der stilles spørgsmål til emnet på flere niveauer, som eleverne kan arbejde med og også se besvarelser.

Samtidig er det vigtigt, at man som afsender tænker over, hvad det er at eleverne skal få ud af selv at eksperimentere.

Eksempel: Et spændende eksempel med mange interaktive eksempler, hvor elever både kan eksperimentere og skrive rapporter direkte på sitet, er The Annenberg/PCB Collection. Jeg har dog svært ved at se, hvordan de emner der er gjort interaktive er valgt ud. Det ligner snarere tilfældigheder end et bevidst pædagogiske valg, at man kan prøve sig frem med at gætte på symboler fra vejrudsigter, mens man ikke kan at arbejde med vandstrømme.

Eksempel: Fysik og matematik tiltrækker åbenbart interaktivitet. Explore Science er et eksempel på, hvordan illustration, demonstration og spørgsmål kan give en større forståelse [Red: en arkiveret version på Wayback Machine giver et bedre billede].

1. Se f.eks. konferencen "Fremtidens undervisningsmateriale til debat" på www.ctu.dk, hvor en af konklusionerne var, at i fremtiden bliver der snarere tale om hjælpemidler for læring end undervisningsmidler, som vi kender dem i dag. [Red: websitet findes ikke længere. CTU er lukket ned.]
2. Interview med Jennifer Fleming på High5. [Red: websitet findes ikke længere]
3. The BBC Education Web Guide is a searchable directory of over 3000 of the best websites for learning, selected and reviewed by subject specialists. [Red: websitet har ændret sig, men prøv at se http://www.bbc.co.uk/schools/]